Nogle forskere, der efter eget udsagn er feminister og bedriver ”feministisk videnskab”, er interesserede i at nedtone forskellen mellem kønnene. De er med på, at de fleste mennesker kan opdeles entydigt i dem med en vagina – altså kvinder – og dem med en penis – altså mænd. Men de mener at denne anatomiske forskel ikke er særlig relevant for vurdering af mennesker i øvrigt. De er f.eks. imod den opfattelse, at der skulle eksistere mennesker med en typisk kvindelig hjerne, som er anderledes end mennesker med en typisk mandlig hjerne. De mener. at langt de fleste menneskers hjerne ligger midt imellem det typisk kvindelige og det typisk mandlige, og at personer med en entydigt kønnet hjerne kun udgør få procent af befolkningen. Det er så underforstået, at når man ikke kan skelne skarpt mellem mænd og kvinder ud fra hjernens struktur, så bør der heller ikke være nogen forskelle i de to køns position i samfundet.

En forskergruppe ledet af Daphna Joël har analyseret data om fordelingen af grå substans (= nerveceller) i forskellige dele af hjernen. Der er ti steder i hjernen med relativt store forskelle. De laver så en statistik som viser, at kun få personer er udpræget mandlige i alle ti områder, eller udpræget kvindelige i alle ti områder; det formulerer de sådan, at ”indre konsistens” er sjælden – det findes kun hos 6 % af alle forsøgspersoner. De konkluderer så, at 94 % af alle mennesker ikke entydigt, ud fra hjernen, kan klassificeres som mænd eller kvinder (1).

Deres måde at betragte tingene på har efterfølgende fået omfattende, hård kritik i samme videnskabelige tidsskrift (2, 3, 4, 5)

Generelt er det sådan, at for at dele mennesker eller andre væsener op i kategorier, må man finde nogle kriterier at dele op efter. Joël´s forskergruppe forlanger nu, at der skal eksistere et sæt af kriterier, sådan at med hvert eneste kriterium kommer alle af den ene slags i den ene kategori, og alle af den anden slags kommer i den anden kategori. Kan man ikke det, så er der ikke to kategorier – altså i deres tilfælde: der er ikke mandlige og kvindelige kategorier af hjerner. Men det er absurd (4). Tænk f.eks. på, om man kan definere kriterier for dyrs udseende, der entydigt skelner mellem katte og hunde. Det vil være ganske vanskeligt at finde ti kriterier, der alle entydigt sondrer mellem hunde og katte. Men man kan ikke derudfra konkludere, at hunde og katte ikke er adskilte kategorier. For at dele op i kategorier har man som regel brug for en kombination af flere kriterier, som ikke nødvendigvis alle er opfyldt på samme tid (3).

Det er absurd at forlange, at en person kun kan anses for at være kvinde, hvis hun er udpræget kvindelig i alle ti forskellige henseender, og tilsvarende med mænd.

Lad os f.eks. se på om mænds og kvinders ansigter kan kendes fra hinanden. Faktisk har det vist sig, at det blot tager en person 1 sekund at afgøre, om et ansigt er en mands eller en kvindes. Men hvad ville der ske, hvis man anvendte Joëls analysemetode? Forskellene på de to køns ansigter er ganske små – mænd har et lidt mere firkantet ansigt, bredere kæber, tendens til kløft i hagen, en ret bred næserod, ret lavt siddende øjenbryn etc. Men ingen afgør, om vi har et mandeansigt alene ud fra øjenbrynene eller næseroden. Vi afgør det ved at kombinere alle ansigtstrækkene til ét samlet billede. Hvis vi forlangte, at både øjenbrynene, og næseroden, og læbernes form, og kæbernes bredde, og kløften i hagen alle skulle være udpræget mandlige. for at vi kunne anerkende et ansigt som værende en mands, så ville meget få procent af alle ansigter være mandeansigter. Et sådant krav ville være absurd. Der er faktisk forskel på mande- og kvindeansigter, og i over 95 % af tilfældene kan vi se forskel, selv når hår og klæder er skjult (6).

På samme måde med forskellene i hjernens fordeling af gråt materiale. Det er absurd at forlange, at der skal være udpræget forskel i hvert eneste delområde af hjernen, for at vi kan dele op i mænd og kvinder (7). Faktisk kan man alene ud fra størrelsesvariation i de forskellige hjernecentre afgøre personens køn korrekt i 93 % af tilfældene (4), hvis blot det er tilladt at kombinere oplysninger fra flere steder i hjernen.

Det er påfaldende, at de feministiske forskere er så ivrige efter at bevise, at hjerner ikke falder i to typer, en kvindelig og en mandlig. Der findes små hjernecentre i hjernens hypothalamus, som har at gøre med kønsidentitet og seksuel orientering. Her er der meget stor forskel mellem mænd og kvinder allerede i størrelsen af disse centre, sådan at man sagtens kan se forskel på en typisk kvindehjerne og en typisk mandehjerne. Men hvis man studerer transkønnede personer, så ser man at deres hjernecentres størrelse ikke passer til det typiske for deres medfødte køn, men derimod passer til det modsatte køn (8). Den slags underbygger, at der findes personer, som falder uden for den typiske opdeling i mand og kvinde, og det er et populært resultat i vore dage. Her er der ingen feminister, der går imod, at forskelle i hjernen fortæller noget. Det gennemgående træk er, at feminister er imod at opdele folk i mænd og kvinder, og alt hvad der understøtter den dagsorden, kan de støtte, mens de går imod alt hvad der understreger kønsforskellene. Det viser at der er tale om ideologisk motiveret tænkemåde, ikke om objektiv forskning.

(1) D. Joël et al. (2015): Sex beyond the genitalia: The human brain mosaic. PNAS 112 (50): 15468-15473.
http://www.pnas.org/content/112/50/15468

(2) Marco Del Giudice et al. (2016): Joel et al. ´s method systematically fails to detect large, consistent sex differences. PNAS 113 (14) E 1965.
http://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1525534113

(3) J. D. Rosenblatt (2016): Multivariate revisit to ”sex beyond the genitalia”. PNAS 113 (14): E1966-E1967.
http://www.pnas.org/content/113/14/E1966

(4) A. M. Chekroud et al. (2016): Patterns in the human brain mosaic discriminate males from females. PNAS 113 (14): E1968.
http://www.pnas.org/content/113/14/E1968

(5) Marek Glezerman (2016): Yes, there is a female and a male brain: Morphology versus functionality. PNAS 113 (14) E1971.
http://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.1524418113

(6) Vicki Bruce et al. (1993): Sex discrimination: How do we tell the difference between male and female faces? Perception 22 (2): 131-152.
https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1068/p220131

(7) David P. Schmitt (2015): Statistical abracadabra: Making sex differences disappear.
https://www.psychologytoday.com/us/blog/sexual-personalities/201512/statistical-abracadabra-making-sex-differences-disappear

(8) Frank P. M. Kruijver et al. (2000):Male-to-female transsexuals have female neuron numbers in a limbic nucleus. The journal of clinical endocrinolgy and metabolism 85 (5): 2034-2041.
https://www.researchgate.net/publication/12475506_Male-to-Female_Transsexuals_Have_Female_Neuron_Numbers_in_a_Limbic_Nucleus