Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling for overgreb mod kvinder og børn ved et universitet i London. Hun har interviewet kvinder som havde søgt tilflugt på kvindekrisecentre, og på basis af deres beretninger konkluderede hun i en bog fra 1988, at de former for fysisk vold og seksuel vold, de udsættes for, repræsenterer alle overgange af vold, fra de mildeste til de groveste former. Man kan ikke sætte nogen grænse og sige, at kun det der ligger over den grænse, er et uacceptabelt overgreb. Selv de mindste former for ”vold” er uacceptable. Der er ikke noget skarpt skel mellem frivillig sex og voldtægt, men derimod et kontinuum af pres, trusler, tvang og rå magt. Alle kvinder oplever seksuel vold på et tidspunkt i deres liv. Hun definerer seksuel vold som “enhver fysisk, visuel, verbal eller seksuel handling som en kvinde eller pige oplever, enten i øjeblikket eller senere hen, som en trussel, et overgreb eller et angreb, og som har den virkning, at det skader hende eller nedværdiger hende og/eller fjerner hendes mulighed for at kontrollere sin situation.” (1). Med den definition kan en mand aldrig vægre sig mod at begå seksuelle overgreb – det er nok at kvinden først senere hen opfatter det som et overgreb.
Liz Kelly har senere hjulpet The Crown Prosecution Service i London i dens bestræbelser for at forøge indsatsen for at retsforfølge voldtægtsmænd (2). Dette har ført til en bølge af domme for voldtægt mod uskyldige mænd (3).
Den omtalte tankegang er stadig meget udbredt blandt kvindegrupper. Den største paraplyorganisation for kvinder i Europa, ”European Women´s Lobby”, har f.eks. udgivet en form for ”faktaark” (4), som bygger på Liz Kelly´s begreb. Her skriver de, at alle former for mænds vold mod kvinder er forbundet og udgør en form for kontinuum af vold, som antager mange forskellige former. Alle former for vold mod kvinder har til formål at gøre dem tavse og fastholde dem i en underordnet position. Derfor er det en forudsætning for at opnå virkelig ligestilling mellem mænd og kvinder, at man gør en ende på mænds vold mod kvinder, og dette må nødvendigvis være en integreret del af den indsats for ligestilling, som landene ifølge EU-traktaten er forpligtet til.
Dette at volden har til formål at gøre kvinder tavse og få dem til at indordne sig, kaldes voldens normaliseringsproces. Herved forstås, at kvinden efterhånden vænner sig til den form for vold, der holder hende nede, og kommer til at opfatte det som noget normalt. Noget som for udenforstående ser ud som vold, opfatter kvinden som udtryk for at der er noget galt med hende selv. Den opfattelse får hende til at vende bebrejdelser mod sig selv, og ikke mod voldsmanden.
I 2001 udkom i Sverige en regeringsstøttet rapport om mænds vold mod kvinder (5). Her læser man, at 46 % af de undersøgte kvinder har været udsat for vold siden de var 15 år, og 56 % har været udsat for sexchikane. Men ser man nærmere på tallene, så er den vigtigste post, at en mand har fået kvinden til at føle sig ilde tilpas med bemærkninger om hendes krop eller hendes privatliv, eller med seksuelle hentydninger. Lidt over 25 % af alle kvinder har oplevet det mindst én gang i deres liv – her bliver det altså til et problem, hvis en kvinde en eneste gang i sit liv har fået en fræk bemærkning.
Næstvigtigst er, at manden har bøjet sig ind over hende på en måde som hun følte ubehagelig. En vigtig post er også at en mand har inviteret hende ud gentagne gange, selv om hun sagde nej første gang. Det regnes med som sexchikane.
Der omtales mere grove tilfælde såsom at en fremmed mand har tvunget kvinden til en eller anden form for seksuel aktivitet ved at true, holde hårdt fast, eller skade kvinden på nogen måde. 5 % har oplevet det mindst en gang i deres liv. Vi får ikke at vide, hvilken form for ”seksuel aktivitet” der er tale om. Det gør vi ikke, fordi rapportens forfattere er tilhængere af tesen om ”voldens kontinuum”.
Forfatterne kritiserer det almindelige indtryk, at vold mod kvinder især udøves af mænd i lavere sociale lag, af mænd som er alkoholiserede eller arbejdsløse, og af ”indvandrermænd”. Det er en myte, siger de. Deres statistik viser, at det ikke har noget på sig. De konkluderer endnu engang at vold kan udøves mod en hvilken som helst kvinde af en hvilken som helst mand.
En af rapportens hovedforfattere er Eva Lundgren. Den svenske stat har oprettet og betalt et særligt professorat til hende, med emnet mænds vold mod kvinder. Hun har studeret mærkelige satanistiske sex-orgier i fundamentalistisk kristne miljøer og kommer med bizarre påstande om hvad der foregår. Hun har interviewet kristne kvinder som udsættes for vold fra deres mænd, og hævder at kvinder generelt vænner sig til mænds vold som noget normalt.
I filmen ”Könskriget” fra 2005 (6) bliver hun interviewet om sine påstande om, at det der sker med kvinder i de specielle sekter, kan ske for en hvilken som helst svensk kvinde. Nogle mænd undertrykker kvinder med fysisk vold, og ved ”voldens normaliseringsproces” gøres kvinden til ”intet”, til en zombie, der må adlyde manden. Den vold beror efter Lundgrens mening på det normale mønster i samfundet. Intervieweren spørger om hun virkelig mener, at det gælder alle kvinder. Ja, siger Lundgren. Mænd som ikke slår, kan finde andre metoder til at kontrollere kvinder, især psykisk vold, som er det allerværste. Så mænd kan opnå total kontrol over kvinder på helt legitim vis. Det retfærdiggør i feministernes øjne at alle former for vold, fra de mildeste til de groveste, slås sammen i én kategori i rapporten, og det retfærdiggør tesen om, at alle mænd undertrykker alle kvinder.
Rapportens tese om at alle mænd er potentielt voldelige har efterfølgende vundet stor udbredelse i den offentlige svenske debat. Det har selvsagt affødt protester og kritik. Som følge af kritikken nedsatte man en arbejdsgruppe af to forskere, som nærmere skulle vurdere kvaliteten af Eva Lundgrens forskning, herunder rapporten ”Slagen Dam”. Deres rapport, ”Granskarnas Rapport” (7), er forbløffende mild ved Lundgren. Den konstaterer f.eks., at der findes intet belæg for hendes påstande om bizarre ritualer i satankulter, og hendes påstande om at kvinder generelt udsættes vold er baseret på redigerede interviews af et fåtal personer i specielle kristne sekter. Alligevel viger de tilbage fra at kalde hende uredelig (8).
”Granskerne” har specielt undersøgt hendes påstand om at det er en myte, at det især er særlige typer af mænd, så som alkoholikere, der begår vold. De analyserer rapportens data om dette og når frem til, at der netop er en signifikant sammenhæng mellem volden og mænd der er i lav socialklasse, arbejdsløse, alkoholikere, eller født uden for Sverige. Disse forhold forklarer ikke ret meget af variationen i vold; men de forklarer dog en signifikant del. Det er således ikke sandt, at kvinder har lige stor risiko for vold fra en hvilken som helst mand.
Samme tankegang om at mænd generelt er voldelige ligger bag mange andre rapporter om mænds overgreb mod kvinder, f.eks. rapporter om overgreb i universitetsmilljøer i USA. Feminister sørger for at blande bittesmå og grove overgreb sammen i én kategori. Set fra vi andres synspunkter er det en måde at puste tallene kunstigt op. Set fra feministernes side retfærdiggøres det af tesen om voldens kontinuum – om en mand ser med et intimiderende blik på en kvinde med nedringet bluse, eller om han voldtager hende, er efter disse feministers opfattelse udtryk for ét og det samme – mænds forsøg på at kontrollere kvinder.
Begrebet om voldens normaliseringsproces anvendes også f.eks. af danske kvindekrisecentre (9).
(1) Liz Kelly: ”Surviving Sexual Violence”. Polity, 1988
(2) https://www.justiceinspectorates.gov.uk/cjji/wp-content/uploads/sites/2/
2014/04/Rapelitrev.pdf
(3) These young men were all accused of rape – and then cleared. Daily Mail 29./9. 2017 http://www.dailymail.co.uk/news/article-4935148/These-young-men-
accused-rape-cleared.html
(4) https://www.womenlobby.org/IMG/pdf/facsheet_violence_against_women_
and_girls_in_europe_2017_website.pdf
(5) Lundgren, Heimer, Kalliokoski & Westerstrand (2001): Slagen dam.
https://nck.uu.se/kunskapsbanken/sokresultat-kunskapsbanken/?id=8&
librisId=8384032&swepubId=oai:DiVA.org:uu-43161
(6) https://avoiceformen.com/feminist-governance-feminism/swedens-gender-
war-konskriget-part-1-of-2/
(7) https://www.vof.se/wp-content/uploads/2014/04/Granskarnas_rapport.pdf
(8) http://www.mynewsdesk.com/se/uu/pressreleases/foerberedande-
undersoekning-klar-61930
(9) https://www.kvindekrisecenter.roskilde.dk/voldensnormaliseringproces.asp