Talrige forskningsrapporter viser, at partnervold går nogenlunde lige hyppigt begge veje, og at kvinder lige så ofte begår vold mod deres mand som omvendt. Stillet over for sådanne rapporter kommer der ofte det modargument, at kvinder kan være nødt til at slå i selvforsvar. For at vide, om det er tilfældet, har man undersøgt hvor ofte der er tale om gensidig vold, altså situationer hvor begge parter slår modparten; hvor ofte det er kvinden hhv. manden der starter volden, altså slår først; og i de tilfælde hvor kun én af parterne slår den anden, hvor ofte er det da kvinden, som slår?
Der findes en del amerikanske undersøgelser af hvor ofte volden er gensidig. Der er lavet en metaanalyse der giver en oversigt over resultaterne (1). Når det gælder den almindelige, brede befolkning, så finder man at der er vold i gennemsnit i 16 % af parrene. Man finder at i ca. 60 % af disse par er der tale om gensidig vold. I 17,5 % af tilfældene er det kun manden, der slår, og i ca. 23 % af tilfældene er det kun kvinden, der slår. Alt i alt begår kvinden vold lidt hyppigere, end manden gør.
Der findes også en del undersøgelser af helt unge par, f.eks. college-studerende. Hyppigheden af vold er meget større blandt unge mennesker (ca. 40 % af parrene). Men igen er det lidt over halvdelen af volden, der er gensidig (52 %). Af den øvrige del udgør mænds ensidige vold mod kvinder 16 %, og kvinders ensidige vold mod mænd 32 %. Blandt de unge er kvinderne altså relativt mere voldelige end blandt den brede, voksne befolkning.
Derudover er der undersøgt nogle specielle grupper. I alle tilfælde er meget af volden gensidig, og kun i én gruppe af særligt voldelige mænd er mændene de mest voldelige.
Nu kunne man formode, at i de mange tilfælde, hvor begge parter begår vold mod den anden, kan det være at manden slår, og kvinden slår tilbage i selvforsvar. Der findes mindst to undersøgelser, hvor man har spurgt kvinden, hvem der slog først, hun selv eller manden. I henholdsvis 53 % og 73 % af tilfældene svarede kvinden, at det var hende selv, der slog først (2).
Der findes mindst 9 undersøgelser, hvor man har spurgt parterne, om der var tale om selvforsvar. De rangerer lige fra undersøgelser af meget moderat vold og til livsfarlig vold og drab. For kvinderne ligger den andel, der angiver, at de handlede i selvforsvar, mellem 5 % og 47 %, med en medianværdi på 19 %. I intet tilfælde udgjorde andelen af selvforsvar altså så meget som halvdelen. For mændene ligger den andel, der angiver at de handlede i selvforsvar, mellem 0 % og 56 %, med en medianværdi på 16 %. Alt i alt er billedet, at selvforsvar kun udgør en moderat del af volden, og det gælder begge veje (3).
Når man spørger kvinder om motiverne for at begå vold, så går svarene somme tider i retning af selvforsvar, men oftere i retning af gengæld, hævn eller at være på forkant. Ofte siger kvinder at deres vold er et forsøg på at få mandens opmærksomhed, når han ikke lytter. Andre motiver er jalousi og ønsker om kontrol (4).
De kvinder der er voldelige mod deres partner, har ofte medfødte tendenser i den retning – ofte har deres mor selv været voldelig i sit parforhold, eller moderen har behandlet sit spædbarn med hård tvang, eller opvækstfamilien har været helt dysfunktionel (4). Det tyder på adfærdsvanskeligheder og mentale problemer som enten er medfødte eller påført meget tidligt i livet (det samme kan siges om voldelige mænd).
(1) Jennifer Langhinrichsen-Rohling et al. (2012): Rates of bidirectional versus unidirectional intimate partner violence across samples, sexual orientations, and race/ethnicities: A comprehensive review. Partner abuse 3 (2): 199-230. https://www.researchgate.net/publication/233693659_Rates_of_Bidirectional_Versus_Unidirectional_Intimate_Partner_Violence_Across_Samples_Sexual_
Orientations_and_RaceEthnicities_A_Comprehensive_Review
(2) Dutton & Nichols (2005): The gender paradigm in domestic violence research and theory: part 1 – the conflict of theory and data. Aggression and violent behavior 10: 680-714. https://www.avoiceformalestudents.com/wp-content/uploads/2013/08/Dutton-and-Nicholls-Gender-Paradigm-in-DV.pdf
(3) Murray A. Straus (2012): Blaming the messenger for the bad news about partner violence by women: the methodological, theoretical, and value basis of the purported invalidity of the conflict tactics scales. Behavioral sciences & the law 30 (5): 538-556. (side 543 heri) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22865343
(4) Nicola Graham-Kevan (2009): The psychology of women´s partner violence: Characteristics and cautions. Journal of aggression maltreatment & trauma 18: 587-603. https://www.researchgate.net/profile/Nicola_Graham-Kevan/
publication/45637766_The_Psychology_of_Women%27s_Partner_Violence_
Characteristics_and_Cautions/links/0912f510a8cbfc088c000000/The-Psychology-
of-Womens-Partner-Violence-Characteristics-and-Cautions.pdf