I 1968 udgjorde kvinder blot en tiendedel af Folketingets medlemmer. Tyve år senere var andelen steget til godt 30 procent, og i 1998 var andelen steget til knap 38 %. Men fra da af er andelen stagneret. Ved seneste valg, i 2019, var andelen 39 % (1).
At andelen er under 50 %, skyldes ikke nogen form for negativ behandling af kvinderne. Kvindelige kandidater har konstant haft større chance for at blive valgt ind end mandlige; det fremgår af statistikken over antallet af opstillede kandidater og antallet af valgte kandidater (2). Når der alligevel er relativt få kvinder, skyldes det, at der er færre kvinder end mænd, der stiller op. Det skyldes især, at mange partier har ganske svært ved at finde kvindelige kandidater nok. Mange kvinder vil simpelt hen ikke. Nogle kandidater har ladet sig presse til at stille op, udelukkende fordi partiet manglede kvinder i den pågældende valgkreds.
Ved kommunalvalg er andelen af valgte kvinder langsomt stigende. Ved seneste valg, i 2021, var der 36 % kvinder blandt de valgte (3), mod 33% ved foregående valg i 2017 (4). Ved de tre foregående kommunalvalg i 2009, 2013 og 2017 har andelen af kvinder blandt de valgte været kun en anelse større end blandt kandidaterne, dvs. mandlige og kvindelige kandidater havde nogenlunde lige stor chance for at blive valgt. Ved valget i 2021 var der 34 % kvinder blandt de opstillede (5), men 37 % blandt de valgte. Man kan altså bestemt ikke sige, at folk stemmer imod kvindelige kandidater.
Overordnet set er der ingen tegn på, at kvinder diskrimineres og holdes ude af politik. Når andelen af valgte kvinder kun er 33 til 39 %, afspejler det, at mange kvinder undslår sig, når de opfordres til at stille op. Den lave andel af kvinder afspejler, at relativt få kvinder ønsker at gå ind i politik.
(2) https://www.statistikbanken.dk/fvkand
(3) https://menneskeret.dk/nyheder/flere-kvinder-tager-plads-kommunalbestyrelserne