Sundhedssystemet bruger flere ressourcer på kvinders end på mænds sundhed. Mænd går sjældnere til lægen. I Danmark har 2,45 mio. mænd kontakt til almen læge i løbet af et år, sammenlignet med 2,73 mio. kvinder (1). For kontakt til speciallæge er kønsforholdet endda betydelig mere skævt (1). Kvinder har også flere lægebesøg per person. Antallet af besøg hos almen læge på et år er ca. 49 % højere for kvinder end for mænd, og antallet af besøg hos speciallæge er ca. 57 % højere for kvinder end for mænd (2). Tilsvarende forskelle ses i andre lande. I USA er der en undersøgelse af lægebesøgenes karakter (3). Kvinders og mænds lægebesøg er lige lange; men kvinders besøg omfatter i lidt højere grad fysisk undersøgelse og følelsesmæssige spørgsmål, hvorimod mænds besøg handler mest om rådgivning m.h.t. fysisk aktivitet, kost og misbrug. Langt flere kvinder end mænd angiver at lide af angst eller depression.
Data fra USA viser, at den lægebehandling, kvinder får, er lige så intensiv eller mere intensiv som den lægebehandling mænd får (4).
På trods af at sundhedsvæsenet i alt bruger flere ressourcer på kvinder end på mænd, så fremføres det ofte, at kvinder negligeres, idet der forskes mere i mandesygdomme end i kvindesygdomme. Den kritik høres f.eks. ofte i USA (5), og den høres også i Danmark; tidsskriftet Dagens Medicin har f.eks. bragt en lang artikel om at det er sværere at få midler til forskning i kvindesygdomme end til andre forskningsområder (6).
Historisk set har der været en tendens til at medicinsk forskning på forsøgsdyr hovedsagelig er foregået på handyr – f.eks. hanmus. Forklaringen er, at hundyr har en cyklus, som giver mere støj på signalet når man skal tolke på dyrenes reaktioner. Man kan ikke registrere f.eks. en 20 % ændring i en adfærd, hvis nogle af musene er i østrus, og andre er i modsat fase. Det er også stadigvæk sådan, at der mest bruges hanmus i forsøg, selv om nogle mener, at hanmus er lige så variable i adfærd som hunmus (7).
I 1962 blev den medicinske verden rystet af, at et ikke tilstrækkelig afprøvet middel, thalidomid, anvendt af gravide kvinder, førte til vanartede børn. I 1977 blev det bestemt, at nye typer medicin ikke må afprøves på kvinder i den frugtbare alder, førend i den sidste testfase (8). Det har betydet, at medicinalfirmaerne har foretrukket at teste på mænd – hvilket er uheldigt, da nogle typer medicin virker noget forskelligt på de to køn.
Feminister har kritiseret, at medicin testes mere på mænd end på kvinder, og de har tolket det sådan, at mandlige forskere er ligeglade med kvinders sundhed. Men en opgørelse i 1980´erne i USA viste at i den sidste testfase, inden medicinen bliver frigivet til salg, har man faktisk testet lige mange mænd og kvinder (4). En nyere opgørelse af de testpersoner, man afprøver medicin på, inden den frigives, viser at i USA, der står for flest testpersoner i verden, er fordelingen 51 % mænd og 49 % kvinder. I resten af verden er fordelingen 60 % mænd og 40 % kvinder (9). Det er således ikke sandt, at den medicinske forskning ignorerer kvinders sundhed.
I USA har NIH (National Institute of Health) flere gange opgjort hvor store forskningsbevillinger der er gået til kvindesygdomme, til mandesygdomme, og til kønsneutrale sygdomme. I 1987 var det hhv. 13,5 %, 6,5 %, og 80 %; det vil sige at der blev anvendt godt og vel dobbelt så meget på kvindesygdomme som på mandesygdomme (4). Det har dog ikke forhindret et stadigt pres for at forske mere i kvindesygdomme. I finansåret 2015-2016 blev der anvendt 3,2 % af det samlede forskningsbudget på kvindesygdomme, og 1,1 % på mandesygdomme – altså nu tre gange så meget på kvindesygdomme som på mandesygdomme (10). Men det har stadig ikke forhindret en fortsat debat fra feministisk side om at der forskes for lidt i kvindesygdomme – sådan som det også ses i Danmark i 2022 (6).
(1) http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/sundhed/laegebesoeg
(2) http://www.statistikbanken.dk/20051
(3) H. Tabenkin et al. (2004): Gender differences in time spent during direct observation og doctor-patient encounters. Journal of women´s health 13 (3): 341-349.
https://pubmed. ncbi.nlm.nih.gov/15130263/
(4) https://www.theatlantic.com/past/docs/issues/96jun/cancer/kadar.htm? http://ncbi.nlm.nih.gov/15130263/
(6) https://dagensmedicin.dk/kvindesygdomme-har-trange-kaar/
(7) I. Zucker & A. K. Beery (2010):Males still dominate animal studies. Nature 465 (09 June): 690.
http://www.nature.com/articles/465690a
(8) K. A. Liu & N. A. D. Mager (2016): Women´s involvement in clinical trials: historical perspective and future implications. Pharmacy practice 14 (1): 708.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4800017/
(9) U.S. Food & Drug administration. 2015-2016 Global participation in clinical trials report. http://www.fda.gov/media/106725/download