Mange feminister og personer på den akademiske venstrefløj har stærk uvilje mod at anerkende biologiens betydning for kønsforskellene mellem mænd og kvinder. De er tilhængere af en anden forklaring: kønsstereotyper. Når piger f.eks. møder en stereotyp opfattelse af, at de er dårligere til matematik, end drenge er, så bliver det til en trussel mod pigernes selvværd, og den får dem til faktisk at klare sig dårligere i matematik. Man mener derfor, at hvis bare vi kunne komme af med alle stereotype forestillinger om køn, så ville kvinder kunne gøre lige så meget karriere som mænd.
Europarådets ministerforsamling erklærer f.eks. i en henstilling til alle medlemslande (1), at kønsstereotyper udgør en alvorlig forhindring for opnåelse af virkelig kønsligestilling, og bidrager til diskrimination. Sådanne stereotyper kan begrænse udviklinger af pigers og drenges naturlige talenter og evner, og derigennem deres muligheder i livet generelt. De erklærer derfor, at kønsstereotyper er en form for sexisme, som skal forbydes. Da Europarådet henstiller at medlemslandene bekæmper sexisme, anbefaler de dermed også, at man forhindrer sådanne udsagn som f.eks. at drenge er bedre til matematik end piger.
I EU-parlamentet ser man tilsvarende argumentation. I 2013 vedtog EU-parlamentet et meget vidtgående forslag om afskaffelse af kønsstereotyper. Igen i 2015 opfordrede et udvalg under EU-parlamentet Kommissionen til bl.a. at ”tilskynde til, at der sættes spørgsmålstegn ved stereotyper og strukturer” og til kritisk at gennemgå ”den stereotype fremstilling af roller i det hidtil anvendte undervisningsmateriale” samt at ”støtte programmer for at øge bevidstheden om stereotyper . . .” (2).
Forud for folketingsvalget i 2019 fik kandidaterne tilsendt en opfordring fra fagforeningen Djøf (3). De blev bedt om at skrive under på seks ligestillingsløfter (4). Det første løfte lød sådan: ”Fakta: Forskning viser, at piger allerede fra seksårsalderen i lavere grad forbinder deres køn med succes og dygtighed. Løfte: Jeg vil arbejde for, at drenge og piger ikke begrænses af stereotype forventninger.”
I en nylig aviskronik (5) omtalte ligestillingsminister Mogens Jensen Djøf’s ligestillingskomité, og han nævnte, at Emma Holten, som er medlem af den komite, sagde: ”Der er stadig sociale normer og samfundsstrukturer, der reproducerer en forældet forståelse af mænd og kvinder.” Og så tilføjer ministeren: ”Den analyse er jeg enig i, og som minister for ligestilling er jeg optaget af, hvordan vi skaber et børne- og ungdomsliv uden begrænsende fordomme og stereotype forventninger.”
Der er altså en vidt udbredt opfattelse af, at kønsstereotyper er et fænomen, og at det skal bekæmpes.
Begrebet ”stereotype threat” (stereotyp-trussel) blev skabt af sociologer i 1990´erne. I 1999 blev det første gang anvendt med hensyn til kvinders præstationer, nemlig skolepigers præstationer i matematik. Her fandt forskerne, at pigerne var dårligere til at løse matematikopgaver, hvis de forinden fik at vide, at det var opgaver som drenge typisk var bedst til. Tilsvarende har man undersøgt stereotyp-truslen inden for mange andre felter, hvor mænd traditionelt klarer sig bedre end kvinder – inden for fysik og teknik, i tests af rumfornemmelse, og i skak. Det kan f.eks. være forsøg, hvor forskerne har primet (dvs. forberedt) forsøgspersonerne til at tænke enten på hvordan det er at være mand, eller hvordan det er at være kvinde. Derefter måles deres evner for mental rotation (rumlig sans). Man hævder så, at denne lille tankeøvelse skulle føre til, at kvinder der lige har forestillet sig at være mænd, er præcis lige så gode til mental rotation som mænd der også lige har tænkt på at være mænd (6). Det virker jo mistænkeligt, at menneskers evner skulle kunne ændres så let. Måske er der nogle fejl i undersøgelsen – f.eks. at forsøgspersonerne ikke er udvalgt tilfældigt.
Efterhånden er der lavet mange undersøgelser af stereotyp-effekter. Nogle undersøgelser finder den, andre finder ingen effekt (7). De fleste, der finder en effekt, har anvendt under 100 forsøgsdeltagere, og med så få deltagere kan der let komme et resultat ved rene tilfældigheder. Der vil være en ”publication bias”, dvs. de der finder en effekt, får det publiceret; men de der ikke finder en effekt, lader resultatet blive liggende i skrivebordsskuffen. Undersøgelser med mange deltagere finder sjældent en effekt.
I en undersøgelse, hvor man omhyggeligt har undersøgt, om der er en stereotyp-effekt i matematikprøver, med næsten 1.000 forsøgspersoner, fandt man kun en ganske lille effekt, og den var så lille, at den ikke var statistisk sikker (8).
Man har lavet meta-undersøgelser, hvor man udregner den gennemsnitlige effekt af mange undersøgelser (9). De finder en svag effekt; men her er der ikke taget højde for publication bias, og hvis man gør det, så bliver effektstørrelsen mindre – lige så lille og statistisk usikker som i reference (8). Herefter kan man ikke længere hævde at effekten af en stereotyp-trussel er sikkert påvist (9).
Stereotyp-truslen er således et eksempel på et forskningsresultat inden for psykologien, som først blev kendt vidt og bredt, men som ikke let lader sig reproducere i nye undersøgelser, og som alt i alt må anses for at være højst tvivlsomt.
(1) https://rm.coe.int/CoERMPublicCommonSearchServices/DisplayDCTMContent?documentId=090000168093b26a
(2) https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-8-2015-0163_DA.html
(3) Kåre Fog (2019): https://www.folkets.dk/node/3420
(4) https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/l/ligestillingslftet_idkatalog_a4_web.ashx
(5) https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11929003/piger-og-drenge-er-mere-end-dukker-og-biler/
(8) Colleen M. Ganley et al. (2013): An examination of stereotype threat effects on girls´ mathematics performance. Developmental psychology 49 (10): 1886-1897. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23356523/
(9) Flore & Wicherts (2015): Dooes stereotype threat influence performance of girls in stereotyped domains? A meta-analysis. Journal of school psychology 53 (1): 25-44. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022440514000831