I Danmark er det sådan, at igennem hele uddannelsessystemet klarer drengene sig i gennemsnit dårligere end pigerne. I folkeskolen får pigerne højere karakterer end drengene, og med den nye karakterskala, der blev indført i 2008, er forskellen mellem drenge og piger forøget (1). Det er 30 % af drengene, mod 20 % af pigerne, der ikke har nogen uddannelse ud over grundskolen.
I gymnasiet klarer pigerne sig bedre end drengene og får højere karakterer. Mellem 2005 og 2021 har piger i gennemsnit forøget deres karaktergennemsnit mere end drenge har. Hvor kønsforskellen tidligere var 0,2 karakterpoints, er den nu 0,8 karakterpoints (2). De, der fuldfører gymnasiet, havde lige høje karakterer i folkeskolen uanset køn; men i gymnasiet falder drengene bagefter og får lavere karakterer end pigerne (3). Det fører desværre til, at drengene i gennemsnit får lavere studentereksamens-karakterer end piger, og derfor bliver færre drenge end piger optaget på universiteterne. Det er uheldigt for samfundet – se f.eks. Kvindelige læger og lægemangel om det uheldige i, at over 70 % af dem, der starter på medicinstudiet, er kvinder. Cirka 60 % af dem, der tager studentereksamen, er kvinder. Tendensen til, at kvinderne får højere karakterer, fortsætter på universiteterne (4).
Der er intet belæg for, at drengene er dårligere begavede end pigerne; så hvorfor får de alligevel lavere karakterer?
Det er generelt, at drenge er mindre motiverede og mindre flittige, og dette bidrager stærkt til, at de i gennemsnit får lavere karakterer (5). Det gælder både i grundskolen og i gymnasiet, og det gælder også i andre lande end Danmark.
I en populær bog om kønsforskelle (6) fremstilles det sådan, at i skoletimerne er drengene ofte urolige og dominerende. De afbryder, snakker uden at have rakt fingeren op først, og for at få opmærksomhed fortæller de gerne vittigheder eller meget dramatiske historier. I undervisningen er de interesseret i faget, ikke i læreren. De interesserer sig for tekniske fænomener, ikke for personlige og følelsesmæssige emner, og det er sjældent, at de fedter for en lærer.
Pigerne opfatter i højere grad end drengene skoletimerne som et socialt forløb. De er meget interesserede, når skoletimen handler om emner der har en personlig og følelsesmæssig karakter, om mennesker og dagligliv (7). De er også optaget af lærerne som personer. Hvis de godt kan lide læreren, følger de meget opmærksomt med i undervisningen, ikke fordi emnet interesserer dem, men fordi læreren interesserer dem (7). Over for en lærer, der er meget fagligt betonet, sidder pigerne som en passiv og grå flok, men over for en lærer med en personligt betonet stil, blomster de derimod op (7).
Der er også andre adfærdsforskelle, ikke blot i grundskolen, men også i gymnasiet. ”12-tals-piger” er et fænomen (8). Det er en perfekthedskultur blandt pigerne, hvor mange piger er meget flittige (9) og tilsidesætter alle andre hensyn for at få høje karakterer. Derved bliver det opfattet som feminint at være god i skolen og lave sine lektier til perfektion, og mange teenagedrenge markerer deres maskulinitet ved at adskille sig mest muligt fra pigerne på det punkt.
Alt dette betyder, at pigerne i gennemsnit er mere motiverede for at stille læreren tilfreds og at forberede sig omhyggeligt.
Hvis skolen er præget af feminine værdier, så vil drenge, der lever op til skolens idealer, også fremstå relativt feminine, og det vil mange drenge være imod. Et eksempel er en undersøgelse blandt 14-17-årige high school-studerende, hvor man har registreret, i hvor høj grad eleverne opfatter sig som typisk maskuline henholdsvis typisk feminine (10). For pigerne finder man, at højt selvværd er korreleret med både positive maskuline og positive feminine karaktertræk; for drenge fandt man, at højt selvværd kun er korreleret med maskulin karakter. De tydeligt maskuline drenge er mest populære både blandt kammerater og blandt pigerne. Drenge, hvor feminine karaktertræk overvejer, har derimod lavere selvværd og er mindre populære.
Forskellige undersøgelser tyder på, at for drenge er der en sammenhæng mellem at være seksuelt attraktiv, at være maskulin og at sjofle skolearbejdet.
I britisk arbejderklassemiljø er drenges modvilje mod at passe skolen og deres opposition mod lærerne knyttet sammen med deres forsøg på at fremstå maskuline og få sex med pigerne (11).
I en undersøgelse af 8. klasse elever i Schweiz (12) konstaterer man, at det vigtigste for, hvor godt eleven klarer sig i skolen, er om eleven er ”fremmedgjort” over for skolen, dvs. om eleven har negative følelser over for skolen, mangler indre motivation og mangler fokus på de stillede opgaver. For drenge er der en sammenhæng mellem at have stereotype opfattelser af kønsroller og af mænds lederrolle, og så aggressiv adfærd over for lærere og andre. Dette hænger så igen sammen med dårligere resultater i skolen.
Et noget lignende mønster ses også i Danmark, nemlig i en interviewundersøgelse af 26 drenge i 3. g på gymnasier i Københavns omegn (13). Disse drenge beskriver pigerne i deres klasser som hårdtarbejdende, koncentrerede og fokuserede. De prioriterer lektierne højere end socialt samvær; de konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan få de højeste karakterer. Drengene selv, derimod, forbereder sig dårligere til timerne. De er mere dovne og har dårligere koncentrationsevne. De er rastløse og har svært ved at sidde stille i timerne, da undervisningsformen ikke er tilpasset deres behov, men i stedet retter sig mod pigerne, der er gode til at sidde stille. Drengene har en afslappet holdning og tilsidesætter lektierne for at være sammen med vennerne. De mener at pigernes dygtighed kommer af flid, mens drengenes dygtighed kommer af klogskab og intelligens. De mener at have bedre paratviden, viden som er ud over hvad der står i lektierne, og de mener at være bedre til at se de store linjer. Deres idealer om dygtighed går altså ikke i retning af at gøre læreren tilfreds og kunne præcis det, som læreren lægger vægt på, hvorimod pigernes idealer om dygtighed netop går i retning af at gøre læreren tilfreds og kunne præcis det, som læreren lægger vægt på.
Således opfatter drengene gymnasiet som et sted præget af feminine idealer, og de forsøger at demonstrere deres maskulinitet ved at gå på tværs af disse idealer.
Noget tyder på, at den høje andel af kvinder i lærerkorpset betyder en mere feminint præget skole, og at det kan være til skade for nogle af drengene – Betydningen af mandlige pædagoger og lærere fortæller om nogle tilfælde af, at jo højere andel af kvindelige lærere, jo dårligere klarer drenge sig i gennemsnit. Derudover kan der være en vis kønsdiskrimination – Drenge får lavere karakterer for samme præstation fortæller, at drenge får lavere karakterer end piger for samme præstation.
(1) https://kraka.dk/sites/default/files/public/karakterforskelle_drenge_og_piger_0.pdf
(3) https://www.datocms-assets.com/22590/1586245825-deanotatgymnasiettaberdrengene.pdf
(5) N. Egelund, T. Nordahl & P. Guttrom Andersen (2018): Piger og drenge i skolen. https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/292029360/Piger_og_drenge_i_skolen_TIL_UPLOAD.pdf
(6) Jens Hansen (1994): Dominerende kvinder og skvattede mænd. 92 pp. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
(7) Harriet Bjerrum Nielsen & Monica Rudberg (1997): Historien om piger og drenge – kønssocialisering i et udviklingspsykologisk perspektiv. 361 pp. Gyldendal.
(10) Christopher M. Massad (1981): Sex role identity and ajustment during adolescence. Child development 52 (4): 1290-1298.
https://www.jstor.org/stable/1129518
(11) Paul Willis (1977): Learning to Labour: How working class kids get working class jobs. https://en.wikipedia.org/wiki/Learning_to_Labour
(12) A. Hadjar, S. Backes & S. Gysin (2015): School alienation, patriarchal gender-role orientations and the lower educational success of boys. A mixed-method study. Masculinities and social change 4(1): 85-116. https://hipatiapress.com/hpjournals/index.php/mcs/article/download/1319/pdf_10
(13) Bodil Lundsgaard Jepsen & Morten Mølgaard Vanderskrog (2015): Unge mænd om ligestilling og køn – en undersøgelse af unge mænds holdninger til ligestilling og deres konstruktion af kønsidentiteter. Speciale ved RUC, Inst. f. samfund og globalisering. https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/57774528/Unge_m%C3%A6nd_om_ligestilling_og_k%C3%B8n.pdf