Feminister gentager og gentager, at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd, og at denne forskel skyldes uretfærdig diskrimination mod kvinder. Det er rigtigt, at kvinder i gennemsnit tjener mindre end mænd, men det er dog ikke sandt, at det skyldes diskrimination mod kvinder – hvis det forekom, ville det føre til sager for Ligebehandlingsnævnet, og sådanne sager er der kun meget få af (1).
Forskellen i gennemsnitsløn skyldes, at mænd og kvinder prioriterer forskelligt og træffer forskellige valg. Kvinder prioriterer f.eks. sikkerhed, hvorimod mænd er mere risikovillige.
To økonomer ved universitetet i Hamburg har lavet et interessant eksperiment (2) for at se, om der kan opstå et løngab mellem mænd og kvinder uden at der er tale om diskrimination. De satte forsøgspersoner af begge køn til at løse en serie opgaver, og gav mulighed for enten at belønne indsatsen med et fast, beskedent beløb, eller at løbe en risiko som samtidig gav mulighed for ekstra belønning, hvis opgaverne blev løst. Resultat: Det løngab, man ser ude i samfundet, blev godt og vel genskabt i forsøget, uden at der var nogen som helst diskrimination inde i billedet. Mændene var i eksperimentet mere risikovillige, og det førte til at kvinderne kun tjente
77 % af det, mændene tjente.
Dette var et eksperiment – men noget tilsvarende sker ude i virkeligheden.
To amerikanske økonomer har undersøgt aflønningen af chauffører i et transportselskab i Massachusetts (3, 4, 5). Her er løntaksterne styret stramt af overenskomstaftaler, og lederne har ingen mulighed for at favorisere medlemmer af det ene køn. De to køn får samme timeløn og har samme mulighed for overarbejde. Alligevel får kvinderne her i gennemsnit kun 89 % af den løn, som mændene får. Det skyldes, at kvinderne har flere timers fravær, tager sjældnere overarbejde, og arbejder mindre i weekender og ferieperioder. Mænd er mere villige til at tage overarbejde med kort tids varsel, og det betales højere end overarbejde der er planlagt måneder i forvejen. De to køn træffer også forskellige valg m.h.t. hvilke ruter de vælger og hvilke timer på døgnet, de arbejder, og alt det kan forklare hele den forskel, at kvindernes løn i gennemsnit er 89 % af mændenes.
Kvinderne prioriterer fleksible arbejdstider og tid hjemme med familien højere end mændene gør. De benytter sig oftere af betalt orlov for børns sygedage. Når man sammenligner fædre med mødre, så er lønforskellen særligt stor. Fædre vælger relativt meget overtid, mens mødre vælger relativt få arbejdstimer. Den forskel gælder også, når man sammenligner enlige fædre med enlige mødre.
Et andet arbejdsfelt, hvor det vil være ret umuligt at lave løndiskrimination på basis af køn, er Uber-chauffører (6). I USA har man undersøgt indtjeningen hos 1,87 millioner Uber-chauffører, hvoraf ca. 27 % er kvinder. Mænd og kvinder træffer lidt forskellige valg; desuden har mændene i gennemsnit større erfaring, og de kører lidt hurtigere. Resultatet af disse ting bliver, at i gennemsnit tjener kvindelige chauffører 7 % mindre end mandlige.
Alt dette viser, at der kan være betydelige forskelle mellem mænds og kvinders indtjening også på arbejdsfelter, hvor der ikke foregår nogen kønsdiskrimination.
(2) http://www.sueddeutsche.de/karriere/gleichberechtigung-das-gender-pay-gap-experiment-1.2969136
(3) V. Bolotnyy & N. Emanuel (2019, 2022): Why do women earn less than men? Evidence from bus and train operators. Journal of labor economics 40 (2). https://scholar.harvard.edu/bolotnyy/publications/why-do-women-earn-less-men-evidence-bus-and-train-operators-job-market-paper?fbclid=IwAR1SEJC7g-ji5_Z2-aqi3Kqo9xBX11XOyxhVUgSHWIC8TbdTpr–MFze7aI
(6) C. Cook et al. (2020, 2021): The gender earnings gap in the gig economy: Evidence from over a million rideshare drivers. The review of economic studies 88 2210-2238. https://web.stanford.edu/~diamondr/UberPayGap.pdf