Der er lavet en undersøgelse af holdninger og værdier hos svenske virksomhedsledere (1). Man har sendt spørgeskemaer ud til direktører og bestyrelsesmedlemmer, og fået udfyldte skemaer retur fra personer i 87 % af de børsnoterede selskaber. Spørgsmålene belyser, hvor meget hver person lægger vægt på følgende værdier: præstation, magt, sikkerhed, konformitet, tradition, velgørenhed, hensyn til almenheden, personlig stræben, åbenhed for nye impulser, og lystopfyldelse. Desuden blev der stillet en opgave som belyste risikovillighed.

Svarene blev sammenlignet med svarene fra repræsentativt udvalgte mere almindelige svenskere. Her fandt man, at kvindelige ledere lå på linje med mere gennemsnitlige kvinder især når det galdt velgørenhed og hensyn til almenheden. Men på andre punkter lå de mere på linje med mandlige ledere, bl.a. med hensyn til personlig stræben, åbenhed for nye impulser, ringe vægt på tradition og ringe vægt på sikkerhed. De adskilte sig fra mandlige ledere ved at lægge mindre vægt på magt og mindre vægt på konformitet. Og, som et uventet resultat, var de mere risikovillige end alle andre grupper.

Konklusionen var altså, at de kvindelige ledere bærer visse kvindelige værdier med ind i ledelseslokalet (velgørenhed m.m.), men at de også på mange punkter er utypiske for kvinder i øvrigt og mere ligger på linje med mandlige ledere. Man fandt også, at de kvindelige ledere adskilte sig fra andre personer ved i gennemsnit at være betydelig sjældnere gift, og have betydelig færre børn. De kvindelige stræbere, der når op i toppen af store firmaer, er altså på mange måder atypiske. De trives bedre i et stræbsomt og konkurrencepræget miljø og lægger mindre vægt på familieliv.

Dette var hvad svarene på spørgeskemaer viste. Men er disse kvinder også sådan i den virkelige verden, når der træffes beslutninger i bestyrelserne?

I Norge har Matsa & Miller (2) undersøgt virkningen af det norske lovkrav om flere kvinder i bestyrelserne, og de fandt, at flere kvinder faktisk betyder større almenhensyn, især en modvilje mod at fyre overflødige medarbejdere.

Det er særlig uventet, at kvindelige ledere skulle overgå alle øvrige persongrupper med hensyn til risikovillighed. Men det bekræftes af en tysk undersøgelse (3). Den handler om banker og sparekasser. Her ser man på, hvilken betydning direktører og bestyrelsesmedlemmer har for bankernes risikovillighed, altså for hvor stor en del af aktiverne, der er forbundet med risiko. Man finder de tilfælde, hvor et ledelsesmedlem er udskiftet med et andet. I perioden 1994 – 2010 er der 28 tilfælde, hvor en mand er skiftet ud med en kvinde, uden andre ændringer i øvrigt. Her viser statistikken, at andelen af risikobetonede aktiver stiger i de første tre år efter at kvinden er tiltrådt. Det er med tilnærmelse statistisk sikkert (p < 10 %). Derudover konstaterer man, at udskiftning af ældre ledere med yngre øger risikoaspektet, og ansættelse af højere uddannede personer nedsætter risikoaspektet.

Hvad angår kvindernes indflydelse, så konstaterer man at de især søger ind i de største, mest velkonsoliderede banker, og altså her skubber i retning af lidt større risikovillighed.

Det er en almindelig antagelse, at finanskrisen i 2008 hang sammen med, at der var for mange unge, mandlige ledere i finanssektoren, som tog uansvarligt store risici. Da mænd almindeligvis er mere risikovillige end kvinder, mener nogen, at man skal have flere kvinder ind i finansverdenen for at gøre den mindre risikobetonet. Men det argument holder altså ikke. Kvindelige ledere er, i modsætning til gennemsnitlige kvinder, mere risikovillige end alle andre.

(1) R. B. Adams & P. Funk (2012): Beyond the glass ceiling: Does gender matter? Management science 58 (2): 219-235. https://pubsonline.informs.org/doi/abs/10.1287/mnsc.1110.1452

(2) D. A. Matsa & A. R. Miller (2013):A female style in corporate leadership? Evidence from quotas. American economic journal: applied economics 5 (3): 136-169. https://pdfs.semanticscholar.org/cb47/c48e88b7cf86aa0519145ec03dd61db55f65.pdf

(3) A. N. Berger m.fl. (2014): Executive board composition and bank risk taking. Journal of corporate finance 28: 48-65. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0929119913001132