Nogle kvinder forestiller sig, at de ville få det bedre på arbejdspladsen, hvis det var kvinder der bestemte.
De der behandler kvinder dårligst på arbejdspladsen, er dog ikke mænd, men derimod andre kvinder. Amerikanske undersøgelser (1, 2) viser at kvinder lidt oftere end mænd bliver udsat for uhøflig behandling, f.eks. at blive ignoreret, at blive afbrudt, at blive gjort grin med, eller at blive behandlet med mangel på respekt, og der er især tale om, at kvinder behandler andre kvinder dårligt, hvorimod mænd lige ofte giver dårlig behandling til kvinder og til mænd. De kvinder der især bliver behandlet uhøfligt, er de relativt aktive kvinder, der sætter ting i gang, siger deres mening etc. Når kvinder bliver behandlet uhøfligt af andre kvinder, nedsætter det deres tilfredshed med arbejdspladsen, og det får dem ofte til at forlade arbejdspladsen, med omkostninger for firmaet.
Kvinders aggressivitet har andre former end mænds. Den er som regel fordækt og indirekte. Det begynder i skolealderen, hvor piger danner snævre venindegrupper, hvorved de får stor mulighed for at underminere andre pigers position ved social manipulation (3). Det er meget typisk for pigegrupper at fryse en af pigerne ud, mens drengegrupper ikke gør sådan (4). Op igennem teenageårene fortsætter pigerne med social manipulation (5) – de underminerer andres position på forskellig måder, der er skjulte og indirekte og gør det umuligt for den ramte at anklage aggressoren eller hævne sig (6). Det fortsætter i voksenalderen, hvor kvinder mere end mænd betjener sig af indirekte aggression (7).
Kvinders indbyrdes konkurrence har også en anden form end mænds. En norsk kvinde skriver (8), at det at kvinder ikke søger toplederstillinger eller andre godt betalte stillinger, ofte bliver taget til indtægt for, at kvinder ikke konkurrerer lige så meget som mænd. Men den norske kvinde har snakket med nok kvinder i kvindedominerede fag til at vide, at deres arbejdspladser har en næsten uudholdelig konkurrence. En ung kvindelig bekendt af hende har en ubehagelig historie om en klike af kvinder på jobbet, som stadig fandt fejl hos de nye, de som var anderledes. Blik og stilhed var næsten værre end spydighederne.
I en svensk undersøgelse (9) har flere tusinde repræsentativt udvalgte personer besvaret spørgeskemaer om ”mobning på arbejdspladsen”. Her viste det sig at blandt kvinder sker det lidt oftere end blandt mænd, at der spredes falske rygter om offeret, og det sker meget oftere end blandt mænd, at offeret isoleres ved at blive behandlet som luft, ved at ingen taler til hende, og at hun ikke får noget svar hvis hun taler til andre.
Data fra sportsverdenen viser, at mænd er bedre end kvinder til blive gode venner igen efter en kamp, og er dermed bedre til at sikre samarbejde (10).
Den særlige tendens hos kvinder til indirekte manipulation og passiv-aggressiv adfærd er en af grundene til, at kvindearbejdspladser ikke er noget paradis. En amerikansk kvinde startede sit eget firma med et ideal om, at her skal kvinder kunne få lov at trives i en verden, der ikke er styret af mænd. Men hendes erfaring var, at de mandlige ansatte er langt, langt lettere at omgås som medarbejdere end de kvindelige. De kvindelige volder konstant problemer, insisterer på at blæse personlige problemer op til noget stort, og er meget ustabile. Fra nu af vil hun udelukkende ansætte mænd (11).
En britisk kvinde arbejdede som TV-producer i et mandsdomineret firma. I frustration over mændene besluttede hun at et oprette et TV-producer-firma med udelukkende kvinder ansat. Men drømmen om en harmonisk ren kvindearbejdsplads ændrede sig til et mareridt. Kvinderne var så adfærdsvanskelige, at det efter to år førte til, at firmaet gik konkurs (12).
De problemer som er forbundet med menige kvindelige medarbejdere genfindes somme tider også hos kvindelige ledere. En del kvindelige ledere behandler deres kvindelige underordnede mindst lige så dårligt som kyniske mandlige ledere (13). Kvindelige ledere har ikke helt så dårligt et image nu som tidligere; men stadigvæk vil et flertal af kvinder hellere have en mandlig leder end en kvindelig (14).
Alt dette modsiger, at mænd i særlig grad undertrykker kvinder i arbejdslivet. Kvinder ville ikke få det bedre, hvis de blev fri for mænd på arbejdspladsen.
(2) Gabrial, Butts, Yuan, Rosen & Sliter (2018): Further understanding incivility in the workplace: The effects of gender, agency, and communion. Journal of applied psychology 103 (4): 362-382.
http://psycnet.apa.org/record/2017-56107-001
(3) Lagerspetz, Björkquist & Peltonen (1988): Is indirect aggression typical of females? Gender differences in aggressiveness in 11- to 12-year-old children. Aggressive behavior 14 (6): 403-414.
https://www.researchgate.net/publication/227918583_Is_Indirect_Aggression_Typical_of_Females_Gender_Differences_in_Aggressiveness_in_11-_to_12-Year-Old_Children
(4) J. Benenson & Lindsay Hodgson (2008): Human sexual differences in the use of social ostracism as a competitive tactic. International journal of primatology 29: 1018-1035. https://link.springer.com/article/10.1007/s10764-008-9283-4
(5) Björkquist, Österman & Kaukianen (1992): The development of direct and indirect aggressive strategies in males and females. Chapter 5 in K. Björkqvist & P. Niemelä (Eds.), Of mice and women: Aspects of female aggression (pp. 51–64). https://www.researchgate.net/publication/307981817_The_development_of_direct_and_indirect_aggressive_strategies_in_males_and_females
(6) Joyce Benenson (2013): The development of human female competition: Allies and adversaries. Philosophical transactions of The Royal Society B Biological Sciences 368 (1631): 2013.0079. https://www.researchgate.net/publication/258117629_The_development_of_human_female_competition_Allies_and_adversaries
(7) Björkquist, Österman & Lagerspetz (1994): Sex differences in covert aggression among adults. Aggressive behavior 20: 27-33.
http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.453.7106&rep=rep1&type=pdf
(8) https://khrono.no/kvinne-er-kvinne-verst/590525?
(9) Heinz Leymann (1991): Manligt och kvinnligt vid vuxenmobbning. Arbetarskydssstyrelsen https://books.google.dk/books/about/Manligt_och_kvinnligt_vid_vuxenmobbning.html?id=Df8JNAAACAAJ&redir_esc=y
(10) Joyce F. Benenson & Richard W. Wrangham (2016): Cross-cultural sex differences in post-conflict affiliation following sports matches. Current biology 26: 2208-2212. https://www.cell.com/current-biology/pdfExtended/S0960-9822(16)30663-7
(11) https://clarissasblog.com/2014/05/14/i-dont-want-to-hire-women/