Der er flere mænd end kvinder, der er enlige. Men kvinder har i gennemsnit større behov for social kontakt end mænd, og lidt flere kvinder end mænd føler sig ofte ensomme. Man har spurgt et stort udvalg af danskere: ”Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?” (1). Den andel, der svarer ”ofte” er højst blandt de unge (16-24 årige) og de gamle (ældre end 75 år). Andelen er lidt højere for kvinder (6 %) end for mænd (5,1 %). Blandt gifte føler 2,5 procent sig ofte uønsket alene, mens det blandt enlige (ugifte og fraskilte) i begge tilfælde er over 10 procent. Blandt enker/enkemænd føler 13,2 procent sig ofte uønsket alene (se figur på næste side).

Social isolation har negativ betydning for helbredet. Det er en lige så stor risikofaktor for sygdom og død som rygning, fedme, stillesiddende livsstil, og højt blodtryk (2). Der er forskel på om personen objektivt set har ringe social kontakt, og om personen selv føler at have ringe ­social kontakt. Den subjektive følelse er mest udslagsgivende – dvs. om personen selv føler sig ensom. Det giver en ekstra sygelighed ud over hvad der kan forklares af objektiv social isolation – det øger forekomsten af forhøjet blodtryk, af stresshormonet cortisol, og svækker immunforsvaret (2).

Der er foretaget en langtidsundersøgelse af mænd i København født omkring 1920 (3). Omkring 1985, da de var ca. 65 år, registrerede man om de boede alene eller boede sammen med nogen. I årene derefter har det vist sig, at mænd der boede alene, havde betydelig større dødelighed end de øvrige. I undersøgelsen er der taget højde for en lang række biologiske, livsstilsmæssige og miljømæssige faktorer, herunder rygning, blodtryk, diabetes, motion, kolesteroltal, hvilepuls, humør, bolig etc. Men selv når man tager højde for disse forhold, viser det sig, at de, der bor alene, har en betydeligt større risiko for at dø af hjertesygdom end dem, der bor sammen med nogen (risikoen er forøget med 36 %). Den øgede dødelighed ses dog ikke for mænd der tilhører den øverste socialklasse.

Den negative virkning af ensomhed er større for mænd end for kvinder. Tal fra Sundhedsstyrelsen (4) viser at når der justeres for rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet, er der i Danmark årligt blandt ensomme i sammenligning med folk som ikke er ensomme:

• 770 ekstra dødsfald
• 5.300 tabte leveår blandt mænd og 3.100 tabte leveår blandt kvinder
• Et tab i befolkningens middellevetid på to måneder for både mænd og kvinder

I en dansk sundhedsundersøgelse (5) har man stillet deltagerne disse spørgsmål: ”Hvor ofte træffer De familie?” og ”Hvis De bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer, kan De da regne med at få hjælp fra andre?”. Personer, der sjældent træffer deres familie, er 12 % af mændene og 10 % af kvinderne. Personer, der ikke kender nogen der kan hjælpe under sygdom, er 5 % af mændene og 6 % af kvinderne. Man har så undersøgt, om de personer der er socialt isolerede på denne måde, har øget dødelighed og sygelighed. Det har de. Der er en svag overdødelighed i forhold til andre mennesker, specielt hos mændene. Dødsfald relateret til svage sociale relationer sker ca. 15 år for tidligt. Det svarer til et tab i danskernes middellevetid på 3-6 måneder for mænd og 2-3 måneder for kvinder.

Også når det gælder langvarig belastende sygdom, spiller social isolation ind. Flere mænd end kvinder af dem der sjældent ser deres familie, har sådan sygdom. Blandt kvinder der siger, at de ikke kan påregne hjælp under sygdom, er en meget stor del (over 50 %) langvarigt syge. Dette nedsætter dog mænds rest-levetid mere end kvinders.

Mænd med ringe kontakt til familie ser deres alment praktiserende læge væsentligt oftere end andre mænd; man kan altså ikke sige, at manglende social kontakt får dem til at gå sjældnere til læge. Socialt isolerede kvinder går også relativt ofte til læge; det gælder mest dem der ikke kan få hjælp fra andre under sygdom.

Den ekstra sygelighed som hænger sammen med social isolation, koster sundhedsvæsenet netto 150 – 300 mio. kr. om året.

(1) Sundhedsstyrelsen (2011): Den nationale sundhedsprofil 2010. https://www.sst.dk/~/media/0486203C9CB34BB581139CE461BD98D7.ashx

(2) John T. Cacioppo et al. (2011): Social isolation. Annals of the New York Academy of Sciences 1231: 17-22.
https://static1.squarespace.com/static/531897cde4b0fa5080a9b19e/t/533d7dcce4b0b959d0ea74fc/1396538828105/social-isolation-2011.pdf

(3) https://www.berlingske.dk/samfund/stor-undersoegelse-singlelivet-er-doedsensfarligt

(4) Jensen, Marott, Holtermann & Gyntelberg (2019):Living alone is associated with all-cause and cardiovascular mortality: 32 years of follow-up in the Copenhagen Male Study. European heart journal – quality of care and clinical outcomes 5 (3): 208-217. https://academic.oup.com/ehjqcco/article/5/3/208/5300001

(5) Statens Institut for Folkesundhed (2006): Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2006/~/media/762BA0CB12714748810B93946E95730F.ashx