Der findes masser af statistik, der viser at børn af enlige mødre i gennemsnit klarer sig dårligere end andre børn, især statistik fra USA og Storbritannien (1, 2, 3, 4).
Børn og unge, der er opvokset uden begge biologiske forældre, har f.eks. større kriminalitetsrisiko end børn, der ikke er det (5). I forhold til andre unge skulker de oftere fra skolen og fuldfører de sjældnere en lang uddannelse. De gør oftere en dårlig karriere og ender oftere i arbejdsløshed, fattigdom og pengeproblemer. De har oftere helbredsproblemer. De har oftere adfærdsproblemer og psykiatriske eller mentale problemer, og drengene har ofte en ”far-hunger” som gør, at de søger ekstremt maskuline miljøer og ofte er aggressive. En dansk undersøgelse af rockeres og bandemedlemmers opvækstforhold (6) viser f.eks., at især rockere relativt ofte er vokset op hos en enlig mor eller en mor og en stedfar.
I en oversigt over de 27 amerikanske skoleskydere, der har dræbt flest ofre, viser det sig, at de 26 af dem havde en enlig mor (7, 8). I mange tilfælde havde moderen været enlig lige fra fødslen; i en del tilfælde blev forældrene skilt nogen tid før masseskyderiet.
Personer opvokset hos en enlig mor har oftere problemer med alkohol og involverer sig oftere i narkotikahandel og -misbrug. De begår oftere selvmord. De har vanskeligere ved at indgå i en stabil familie.
Til dette kan man så indvende, at forklaringen behøver ikke at ligge i faderens fravær. I USA er der f.eks. langt flere sorte end hvide, der vokser op uden en far. Det hele kunne derfor i teorien afspejle de sortes dårligere levevilkår. Men selv his man kun ser på de hvide, er billedet stadig det samme.
Man kunne også indvende, at enlige mødre typisk har dårligere økonomi end andre. Men selv hvis man tager højde for forskelle i familiens økonomi, er billedet stadig det samme. Der findes f.eks. en svensk undersøgelse (9), der viser, at selv når man tager højde for forskelle i SES (socioøkonomisk status), så går det stadigvæk dårligere for børn der er vokset op hos enlige forældre, i forhold til børn der er vokset op i kernefamilier. Børn af enlige forældre har forøget risiko for psykiatriske problemer, sygdom, ulykker og død. Familiernes relativt dårlige økonomi, moderens egne mentale og sundhedsmæssige problemer, og diverse demografiske faktorer kunne forklare en del af dette. Men selv efter at der var taget højde for alt dette, var der stadig en specifik negativ virkning på barnet af at vokse op hos en enlig forælder.
En stort anlagt amerikansk undersøgelse af unge voksne personer, der er vokset op i forskellige familieformer, viser bl.a. forskelle mellem børn af enlige mødre og børn opvokset i stabile kernefamilier (10). Der er mange og væsentlige forskelle. Ud af 40 parametre, der er registreret, er der forskel på de 21, efter at man har justeret for diverse forhold såsom forskelle i indkomst. Børn af enlige mødre har i gennemsnit lavere uddannelse, er fattigere, er lidt mere kriminelle, er mere promiskuøse, har oftere kønssygdomme, har oftere problemer i deres nuværende parforhold, og har flere homoseksuelle erfaringer.
I en anden amerikansk undersøgelse har man interviewet dels mødrene, dels deres børn, da børnene var blevet til unge voksne (11). Man registrerede, hvor mange års skolegang den unge havde fuldført. Man fandt for både hvide og sorte, at det havde en negativ indflydelse, hvis faderen var fraværende. Det der havde betydning, var at faderen manglede i førskolealderen, frem til at barnet var 5½ år gammelt. Faderens fravær efter dette tidspunkt havde kun en lille og ikke statistisk sikker negativ betydning; den negative betydning for døtrene var moderat og ikke statistisk sikker. Det var sønnerne, der blev ramt af faderens fravær. Alt dette galdt i høj grad stadigvæk, også efter at man tog hensyn til andre forhold såsom familiens indkomstniveau og forældrenes uddannelse.
Når statistikken viser relativt dårlig udvikling for børn af enlige mødre, kan man tænke sig alle mulige årsager til, at statistikken falder sådan ud. Det behøver ikke at være moderens enlige status i sig selv, der er årsagen. En del forskere har anvendt avancerede statistiske metoder til at finde ud af, om det er moderens situation i sig selv, der er årsag (12). Man kan f.eks. undersøge, om barnets karakterer i skolen udvikler sig dårligere efter en skilsmisse end før en skilsmisse. Man kan sammenligne, hvordan det går med børn der har mistet deres far, fordi han døde, i forhold til børn der har mistet samvær med deres far på grund af skilsmisse. Og man kan sammenligne søskende i en familie med en fraskilt mor, hvoraf den yngste har haft en enlig mor tidligere i sin barndom, end den ældste har. Mange af disse undersøgelser viser, at det er det, at moderen er enlig, eller det at moderen er blevet skilt, som i sig selv er årsag til relativt dårlige resultater for børnene, f.eks. hvad angår skolekarakterer, efterfølgende uddannelsesforløb, mental sundhed i voksenalderen, eller forbrug af tobak, alkohol og narkotika. Disse virkninger er især stærkest, hvis moderen blev skilt, mens barnet var 0-5 år gammelt. Skilsmisser på et senere tidspunkt har svagere indvirkning (12, 13).
En længere redegørelse for hvad det betyder for børn at vokse op hos enlige forældre, kan læses på Kønsdebat-bloggen (14). Hvad specielt angår børn der er vokset op hos to lesbiske forældre, så er forskningen så stærkt påvirket af forskernes egen personlige holdning, at der ikke findes pålidelig forskning at henvise til (15).
(1) https://www.psychologytoday.com/us/blog/co-parenting-after-divorce/
201205/father-absence-father-deficit-father-hunger
(2) https://morfarbarn.no/article/11
(3) http://fathersrights.tripod.com/stats.html
(4) https://www.dailymail.co.uk/news/article-2054608/ Absent-fathers-fuelling-
drug-addiction-anti-social-behaviour-crime-young-people-says-charity-report.html
(5) Britta Kyvsgaard (1992): Ny ungdom? Om familie, skole, fritid, lovlydighed og kriminalitet. Jurist-og Økonomforbundets Forlag. København.
(6) Jonas Markus Lindstad (2012): www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/
media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2012/
Opvaekstundersoegelsen.pdf
(7) www.foxnews.com/opinion/the-desperate-cry-of-americas-boys
(8)https://thefederalist.com/2015/07/14/guess-which-mass-murderers-came-from-a-fatherless-home/
(9) Weitoft, Hjern, Haglund & Rosén (2003): Mortality, severe morbidity, and injury in children living with single parents in Sweden: a population-based study. Lancet 361 (9354): 289-295. https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(03)12324-0/fulltext
(10) Mark Regnerus (2012): How different are the adult children of parents who have same-sex relationships? Findings from the New Family Structures Study. Social science research 41: 752-770. http://www.baylorisr.org/wp-content/uploads/Regnerus.pdf
(11) Sheila Fitzgerald Krein & andrea H. Beller (1988): Educational attainment of children from single-parent families: Differences by exposure, gender, and race. Demography 25: 221-234. https://link.springer.com/article/10.2307/2061290
(12) McLanahan, Tach & Schneider (2013): The causal effects of father absence. Annual review of sociology 39: 399-427. https://www.annualreviews.org/doi/pdf/10.1146/annurev-soc-071312-145704
(13) Ermisch, Francesconi & Pevalin (2004): parental partnership and joblessness in childhood and their influence on young people´s outcomes. Journal of the Royal Statistical Society. Statistics in society. Series A 167 (1): 69-101. https://rss.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1467-985X.2004.00292.x
(14) http://kønsdebat.dk/blog/?p=197
(15) http://kønsdebat.dk/blog/?p=206