I debatten om, at mænd bør tage mere barselsorlov, kan man høre sådanne påstande som at ”i parforhold, hvor begge bidrager ligeværdigt i hjemmet, er der færre konflikter, mere tilfredshed i parforholdet og mere sex.” (udtalelse fra formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen).
Det er imidlertid ikke sandt. Det fremgår bl.a. klart af en stor norsk undersøgelse af familier med forskellig grad af ligestilling i hjemmet, ”Likestilling hjemme” (1). Man kan læse om undersøgelsens resultater i bogen ”Alfahan eller tøffelhelt” (2). I den norske undersøgelse fandt man at det optimale for familiens trivsel var, at manden gjorde noget mindre end halvdelen af arbejdet med husholdning og børnepasning. Når manden gjorde mere end det, steg parternes utilfredshed. Den andel af parrene, der blev skilt inden for tre år efter undersøgelsens start, var som følger:
- I de par, hvor kvinden gjorde mest: 3,1 % blev skilt
- I de par, hvor begge gjorde lige meget: 4,6 % blev skilt
- I de par, hvor manden gjorde mest: 5,4 % blev skilt.
En nylig dansk undersøgelse (3) gav helt tilsvarende resultater. Her fulgte man, hvor mange af parrene, der blev skilt inden for en periode på 5 år. Forskerne siger (4): ”Resultatet er klart og viser, at kvinden må tage større del i husarbejdet end manden, hvis parret vil have størst sandsynlighed for ikke at gå fra hinanden: 60 procent af det huslige arbejde skal gå til kvinden, mens 40 procent skal gå til manden.” Man fandt, at med denne bedste arbejdsfordeling blev 13 % skilt. Jo mere mandens andel afveg fra denne ideelle del, jo større var risikoen. Den steg især hvis mandens andel var høj. Med 75 % andel blev 23 % skilt. Med 100 % andel blev 40 % skilt.
En undersøgelse i USA viste tilsvarende, at der er færrest skilsmisser i de par, hvor manden udfører 30-40 % af husholdningsarbejdet (5).
I Tyskland har man igennem tredive år fulgt et panel på over 57.000 personer (6). De er med mellemrum blevet spurgt, hvor tilfredse de er med tilværelsen, på en skala fra 0 til 10. Hos mændene viser arbejdssituationen meget stor sammenhæng med tilfredsheden. De er allermest tilfredse, når de arbejder ca. 50 timer om ugen. For kvinderne betyder arbejdet ikke nær så meget, og de er mest tilfredse, hvis de arbejder ca. 30 timer om ugen.
I den ideelle ligestillede familie, hvor mand og kone deles ligeligt om alt, både arbejde og husholdning, er tilfredsheden ikke specielt stor. Konerne er mere tilfredse, jo mere manden arbejder, op til en vis grænse. Det bekræfter altså tendensen fra de øvrige lande. Det er endda sådan i Tyskland, at risikoen for skilsmisse er mindst, hvis konen laver 100 % af arbejdet i hjemmet (5).
Når det angår hyppigheden af sex, så findes der også oplysninger. I en amerikansk undersøgelse (7) har man spurgt ægtepar, hvor ofte de har sex, og der er en stærk sammenhæng, sådan at jo større andel af husholdningsarbejdet, manden påtager sig, jo sjældnere har parret sex. Derimod har det en vis positiv betydning, at manden påtager sig meget udendørs arbejde, f.eks. reparationer og havearbejde.
Magtbalancen mellem mand og kone er også vigtig. Hvis konen har for meget magt over manden, bliver ægteskabet mere ustabilt. Det fremgår af en engelsk undersøgelse, hvor man ud fra svarene på en række spørgsmål vurderede, hvem der havde mest at skulle have sagt. Jo mere kvinden kunne gennemtrumfe sin vilje over manden, jo større var utilfredsheden med ægteskabet, og jo mere tænkte parterne på at lade sig skille (8).
Det er altså et meget gennemgående træk, at på trods af tidens bevægelse i retning af mere ligestilling, så er det stadig sådan, at husholdningen mest er kvindens domæne, mens manden helst bruger mere tid på arbejdet og er den stærke, der bestemmer mest over familien. Jo mere man bevæger sig væk fra dette traditionelle kønsmønster, og jo mere manden bliver ligestillet med kvinden med hensyn til arbejdsfordeling, arbejde/hjem balance, og magtposition, jo mere ustabilt bliver ægteskabet, og jo mindre sex er der.
Hvordan kan formanden for Dansk Magisterforening så påstå det stik modsatte? Det kan hun, fordi feminister i Danmark meget gerne lytter til den mandlige amerikanske feminist, Michael Kimmel, der påstår det som magisterformanden siger. Men Michael Kimmels påstande er ikke sande. De er baseret på skilsmisseforskeren John Gottmann, og Gottmanns forskning på det punkt viser sig at være udtryk for, hvad hans kunder gerne vil høre, snarere end forholdene i den virkelige verden. Det er der nærmere redegjort for i kapitel 20 i bogen ”Alfahan eller tøffelhelt” (2).
(1) Thomas Hansen & Britt Slagsvold (2012): Likestilling hjemme. 228 pp. http://www.nova.no/asset/5912/1/5912_1.pdf
(2) Kåre Fog (2013): Alfahan eller tøffelhelt. http://mysis.dk/?page_id=128
(3) https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2019/09/SP-145_Division-of-
household-labor-and-relationship-dissolution-in-Denmark-2001-2009.pdf
(4) https://www.berlingske.dk/samfund/forskere-her-er-den-perfekte-fordeling-
af-toejvask-og-rengoering-i-hjemmet
(5) Lynn Prince Cooke (2006): ”Doing” gender in context: Household bargaining and risk of divorce in Germany and the United States. American journal of sociology 112 (2): 4442-472. https://www.researchgate.net/publication/43452882_Doing_Gender_in_Context_Household_Bargaining_and_Risk_of_Divorce_in_Germany_and_the_United_States
(6) https://www.zeit.de/2018/26/vereinbarkeit-familie-beruf-maenner-vaeter-
zufriedenheit/komplettansicht
(7) S. Kornrich, J. Brines & K. Leupp (2013): Egalitarianism, housework, and sexual frequency in marriage. American sociological review 78 (1): 26-50. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25540459
(8) G. E. Weisfeld et al. (1992): Correlates of satisfaction in British marriages. Ethology and sociobiology 13 (2): 125-145. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/016230959290022V