Afsnittet om hypergami fortæller, at kvinder foretrækker at danne par med mænd der står højere end dem i uddannelse, social position eller indtægt. For mænd kan det altså være vigtigt at søge en høj social position og en høj indtægt for at øge chancen for at finde en partner. Men når først manden er gift, hvor meget betyder indkomsten så? Det er en udbredt opfattelse, at hvis konen tjener mere end manden, så vil manden føle sig underlegen, han vil føle sig mere usikker på parforholdet, og der kan let komme problemer.
Det bekræftes af en del undersøgelser. I USA har man bl.a. undersøgt 300 ægtepar, hvor begge havde fuldtidsarbejde (1). I ca. 25 % af alle ægtepar tjener konen mere end manden. Man fandt, at hvis konens indtægt overstiger mandens, bliver manden mere utilfreds i parforholdet; konens tilfredshed ændrer sig ikke i nogen klar retning. I en anden undersøgelse af over 7.000 ægtepar (2), fandt man, at jo mere konen tjener i forhold til manden, jo mindre lykkelige er ægtefællerne i gennemsnit, jo mere konflikt er der i parforholdet, og jo mere sandsynligt er det, at ægteparret har diskuteret muligheden af skilsmisse. Hvis konen tjener mere end manden, forøger det risikoen for at parret faktisk bliver skilt med 50 %. Man fandt også, at der er relativt få ægtepar, hvor konen tjener mere end manden; hvis konernes lønindtægt fulgte en normalfordeling, ville det være sådan, at en del koner tjente lidt mere end manden; men det man fandt, var at konernes indkomstfordeling viste et skarpt fald lige der, hvor indtægten begyndte at overstige mandens. Måske undgår nogle koner aktivt at deres indtægt kommer til at overhale mandens, f.eks. ved at konen går ned i tid. Måske fornemmer hun, at høj løn vil bringe ægteskabet i fare, og så prioriterer hun bevaring af ægteskabet over høj løn. Det kan også ske, at hvis hun tjener mere end ham, så forøger hun den tid hun bruger til at passe husholdningen, åbenbart for at markere, at hun lægger vægt på at passe hjemmet og på den måde være en god kone.
(Undersøgelser i Sverige viser næsten den samme fordeling af indkomster som i USA. Her er det 21 % af konerne, der tjener mere end manden (3); også i Danmark er konernes indkomstfordeling sådan, at der er et pludseligt fald lige dér, hvor konen tjener lidt mere end manden (4), ligesom tilfældet var i USA).
At konen har en relativt højt indkomst har ikke i sig selv nogen entydig indflydelse på parforholdets stabilitet; det kan være svagt positivt, eller svagt negativt. Men hvis konen tjener relativt meget i forhold til manden, dvs. hvis hendes andel af den samlede indkomst er relativt stor, så øges risikoen for skilsmisse. Det er der mange undersøgelser, der viser. For Sverige sidst i 1900-tallet fandt man, at risikoen for skilsmisse er stærkt forøget, hvis konens andel er oppe omkring 50 %, i forhold til hvis hendes andel er lavere (5). I Finland er risikoen for skilsmisse forøget med 25-50 %, når konen tjener mere end manden (6). I Holland har man undersøgt både ægtepar og par der lever papirløst; her fandt man, at jo mere konen tjener i forhold til manden, jo større er risikoen for at parrene går fra hinanden, især hvis parforholdet er ret nyt (7). I Israel fandt man, at hvis konen tjener 51-75 % af indkomsten, så er risikoen for skilsmisse ca. 33 % højere end hvis hun tjener mindre; og hvis konen er højere uddannet end manden, er risikoen for skilsmisse ca. 67 % højere end ellers (8).
I en samlet undersøgelse af over 25.000 ægtepar fordelt på ti europæiske lande (9), herunder Danmark, fandt man at i de mest skæve forhold, hvor konens andel udgør over 75 % af den samlede indkomst, er risikoen for skilsmisse forøget med 50 til 100 % .
Det kan også være et problem, hvis konens sociale position overgår mandens. I Sverige har man studeret, hvad der sker, hvis en ægtefælle bliver valgt til en høj post – borgmester, medlem af Riksdagen, eller administrerende direktør i et firma (10). Hvis manden får en høj post, har det ringe indflydelse på risikoen for skilsmisse i de efterfølgende fire til otte år. Men hvis konen får en høj post, bliver risikoen for skilsmisse næsten fordoblet. Dette gælder for de 80 % af parrene, der har relativt traditionelle kønsroller.
Hele dette mønster har at gøre med de to køns roller. Det gælder kun, hvis de to partnere er hhv. mand og kvinde. I en undersøgelse af homoseksuelle par finder man, at parret er mest stabilt, hvis begge parter tjener lige meget; for heteroseksuelle par var tendensen derimod helt anderledes (11).
De fleste par fornemmer nok, at hvis konen har for høj en position i forhold til manden, så er parforholdet i fare. I forhold, hvor konen tjener mere end manden, føler manden det åbenbart vanskeligere at slå til seksuelt; forbruget af potensforstærkende midler (viagra) er næsten 50 % højere (4, 12). I sådanne forhold har konen måske også sværere ved at få orgasme. I hvert fald konstaterer man, at kvinder som tjener mere end deres mand, er dobbelt så tilbøjelige til at foregive at have orgasme under samleje (13); dette skal ikke tolkes som, at det er mandens eller kvindens fejl; det giver god mening at lyve om deres orgasme over for manden, hvis det bevarer mandens følelse af maskulinitet og dermed hjælper til at bevare forholdet (14).
Set på den baggrund giver det også god mening, at mænd bliver lykkeligere af at blive forfremmet, mens kvinder bliver mindre lykkelige af blive forfremmet, som det forklares i afsnit 41.
(1) Robert T. Brennan et al. (2001): When she earns more than he does: A longitudinal study of dual-earner couples. Journal of marriage and family 63 (1): 168-182. www.jstor.org/stable/3599966
(2) Marianne Bertrand et al (2013, 2015): Gender identity and relative income within households. National Bureau of Economic Research working paper 19023. The quarterly journla of economics 130 (2): 571-614. /www.nber.org/system/files/working_papers/w19023/w19023.pdf
(3) Karin Hederos & Anders Stenberg (2019, 2022): Gender identity and relative income within households – evidence from Sweden. Swedish Institute for Social Research, working paper 3/2019. The Scandinavian journal of economics 2022. www.diva-portal.org/smash/get/diva2:1332276/FULLTEXT01.pdf
(4) Pierce, Dahl & Nielsen (2013): In sickness and wealth: Psychological and sexual costs of income comparison in marriage. Personality and social psychology bulletin 39 (3): 359-374. https://msdahl.net/files/pubs/Pierce-Dahl-Nielsen-2013-PSPB.pdf
(5) Ursual Henz & Jan O. Jonsson (2003): Union disruption in Sweden. International journal of sociology 33 (1): 3-39. www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/15579336.2003.11770262
(6) Marika Jalovaara (2003): The joint effects of marriage partners´ socioeconomic positions on the risk of divorce. Demography 40 (1): 67-81 www.jstor.org/stable/3180812
(7) M. Kalmijn et al. (2007):Income dynamics in couples and the dissolution of marriage and cohabitation. Demography 44 (1): 159-179. www.baylorisr.org/wp-content/uploads/matthijs.pdf
(8) Liat Raz-Yurovich (2012): Economic determinants of divorce among dual-earner couples: Jews in Israel. European journal of population 28: 177-203. www.demogr.mpg.de/publications/files/4570_1332501902_1_Raz-Yurovich_2012.pdf
(9) Bruno Jeandidier & Lucile Bodson (2012): Women´s incomes and marital disruption in Europe. Revue économique 63 (2): 235-260. www.cairn-int.info/
journal-revue-economique-2012-2-page-235.htm
(10) Olle Folke & Johanna Rickne (2020): All the single ladies: Job promotions and the durability of marriage. IFN working paper no. 1146. American economic journal: Applied economics 12 (1): 260-287. www.ifn.se/wfiles/wp/wp1146.pdf
(11) Katherine Weisshaar (2014): Earnings equality and relationship stabillity for same-sex and heterosexual couples. Social forces 93 (1): 93-123. www.jstor.org/stable/43287819
(12) https://voksnekvinder.dk/din-krop/lidelser/sexproblemer/143-maend-
tager-oftere-viagra-nar-kvinden-tjener-mest.html
(13) Jessica A. Jordan et al. (2022): Do women withhold honest sexual communication when they believe their partner´s manhood is threatened? Social psychological and personality science doi: 10.1177/19485506211067884 https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/19485506211067884
(14) https://phys.org/news/2022-01-fragile-masculinity-stifles-sexual-
satisfaction.html