Når man ved, at hovedparten af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares af kvindernes større vægt på at opfostre børn, så er det oplagt at tro, at hvis man kan engagere mænd mere i at opfostre børn, så vil det reducere løngabet. Ved at øremærke en større del af barselsorloven til mænd, kan man få mænd til at engagere sig mere i husholdning og opfostring af børn, og det skulle så medføre lidt mere ligeløn mellem kønnene.

Det er hvad man i teorien skulle forvente; men i praksis går det ikke sådan. Forskningen og nordiske erfaringer tyder på, at den tankegang er et vildspor.

Der har været øremærket barsel til mænd i de øvrige nordiske lande i mindst ti år. I de øvrige nordiske lande er løngabet stadig på niveau med det danske, selv om 2-4 måneder af barslen er øremærket til mænd. Efter 17 år med øremærket barsel i Island kan landets førende ekspert i fædrebarsel ikke aflæse en sikker effekt på ligelønnen (1). Erfaringerne fra Island viser, at cirka en tredjedel af mændene bruger mindre end de afsatte tre måneder med den effekt, at mødrene forlænger deres orlov til en lavere tarif.

Tal fra Danmarks Statistik, citeret af Cevea (2), viser at fædre der er bosat i de større byer, fædre med høj uddannelse eller høj indkomst og fædre ansat i det offentlige udnytter orlovsmulighederne bedst og holder mest barsel. Omvendt er det altså mænd i f.eks. håndværksfag i provinsen der tager relativt lidt barsel.

Mens kvinder oplever, at det har en overvejende negativ betydning for deres løn- og karriereudvikling at tage barselsorlov, er det modsatte tilfældet for mænd. Jo længere orlov, fædre tager, jo større er den positive effekt på deres karriere (3). Det viser en undersøgelse udført af forskere fra Syddansk Universitet. De har bl.a. interviewet arbejdsgivere, som oplever, at mænd, der har været på orlov, bliver bedre til at strukturere deres arbejde og bruge tiden målrettet, når de kommer tilbage på arbejdspladsen.

I Norge har man kunnet undersøge effekten af, at der blev indført længere øremærket barsel til mænd (4, 5). I 2009 skete en ændring, så fædre fik øremærket 20 dages mere barselsorlov, mens der blev taget 10 dage fra moderens orlov. Derefter beholdt mødrene stadig så stor en del af barselsorloven, som de kunne. Forøgelsen af fædrenes andel af den samlede barselsorlov gjorde fædre mere aktivt involveret i barnets liv (6). Men det gav ikke målbare effekter på mødres beskæftigelse, indtægt, arbejdstid eller karriereudvikling i de første fem år efter at de fik barn.

I Danmark har man forsøgt en lignende analyse af, at der trin for trin blev gennemført mere gunstige ordninger for barselsorlov i 1989, 1994, 1997, 1998 og 2002, og man har registreret lønudviklingen for familier der fik deres første barn efter disse reformer. Faderens andel af den samlede barselsorlov steg lidt efter disse reformer. Efter nogle af reformerne faldt mødres løn lidt, efter andre steg den lidt. I alle tilfælde steg faderens løn. Familiens samlede indkomst steg. Lønforskellen mellem moderen og faderen ændrede sig næsten ikke; i enkelte situationer steg den lidt (7).

En artikel om denne undersøgelse (8) betoner, at fars indkomst ikke synes at lide under hans øgede barsel, men faktisk bidrager til en generel lønstigning i familien. Mænd der engagerer sig mere i familien, bliver således ikke straffet for at tilvælge et sådant engagement.

En stor tysk undersøgelse (9) viste, at både barnløse personer og fædre er mest tilfredse, hvis de har fuldtidsarbejde. Mødre, derimod, er nogenlunde lige tilfredse, uanset hvor mange eller få timer, der arbejder om ugen. Det gælder også i de familier, hvor konen har højest indtægt. Åbenbart henter mødre en større del af deres tilfredshed i familielivet end fædre og andre personer. Det taler imod, at det på langt sigt vil lykkes at få mænd og kvinder til at tage lige lang barselsorlov.

En anden tysk undersøgelse af lønforhold for mænd (10) har vist, at hvis tyske mænd tager deres to måneders barselsorlov, så har det ingen langvarig negativ effekt på deres timeløn. Men hvis de arbejder på deltid i en periode – i gennemsnit sker det igennem halvandet år – så har det en varig negativ effekt på deres timeløn efterfølgende. For kvinder der arbejder på deltid, er lønnedgangen dog betydelig større.

Alt i alt er der ingen klare tegn på, at øremærket barsel til mænd giver en utvetydig indsnævring af løngabet mellem mænd og kvinder. Men det har nogle andre effekter. Den mest konkrete effekt er en bedre fordeling af familiens pligter, og at børnene får et bedre forhold til deres far.

(1) https://www.berlingske.dk/samfund/politikere-og-organisationer-tror-
faedrebarsel-foerer-til-ligeloen-men-det-er

(2) https:// cevea.dk/wp-content/uploads/2020/06/Barselsligestilling_udvikler_
sig_i_sneglefart.pdf

(3)https://www.magisterbladet.dk/news/2019/februar/
jolaengerefaedreorlovfaderentagerdestobedreerdetforhanskarriere

(4) https://www.aftenposten.no/meninger/kronikk/i/gP9akq/18000-undersoekte-
par-lengre-fedrekvote-oekte-ikke-likestillingen-i-arbeidslivet-oestbakken-
halrynjo-og-kitteroed

(5) R. H. Kitterød & S. Halrynjo (2019): Mer likestilling med fedrekvote? Tidsskrift for kjønnsforskning 43 (2): 71-89. www.idunn.no/doi/10.18261/issn.1891-1781-2019-02-02

(6) S. Cools, J. H. Fiva & L. J. Kirkebøen (2015): Causal effects of paternity leave on children and parents. The Scandinavian journal of economics 117 (3): 801-828. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/sjoe.12113

(7) Signe Hald Andersen (2017): Paternity leave and the gender wage gap: New causal evidence. The Rockwool Foundation research unit, study paper no. 118. www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2017/03/Study-paper-118_VERS-2_Komplet_korr1.pdf

(8) https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/fars-barsel-mindsker-loengabet-
mellem-maend-og-kvinder-og-oeger-husholdningens-samlede-indkomst/

(9) M. Schröder (2018): How working hours influence the life satisfaction of childless men and women, fathers and mothers in Germany. Zeitschrift für Soziologie 47 (1): 65-82. www.academia.edu/36386022/How_working_hours_influence_the_life_satisfaction_of_childless_men_and_women_fathers_and_mothers_in_Germany_Wie_Arbeitszeiten_die_Lebenszufriedenheit_von_kinderlosen_Männern_und_Frauen_sowie_Vätern_und_Müttern_beeinflussen

(10) Job und Familie: Väter in Teilzeit bekommen weniger Stundenlohn. http://www.spiegel.de/karriere/vaeter-in-teilzeit-bekommen-weniger-stundenlohn-
a-1123452.html