Mødre er hårdt spændt for, hvis de både skal passe småbørn derhjemme og gå på arbejde og dyrke karrieren. I vor ligestillede tid må det være rimeligt, at fædrene træder til og aflaster mødrene med halvdelen af børnepasningen, sådan at begge parter har lige muligheder for at dyrke karrieren.
Men det er ikke sikkert, at mødrene faktisk ønsker at blive aflastet. Her kan man se på erfaringerne af en barselsreform i Sverige i 1995. Indtil da var der ret til 15 måneders betalt barsel, og som regel var det moderen der tog næsten alle 15 måneder. Så blev det ændret til 13 måneder til fordeling + 1 måned øremærket til moderen + 1 måned øremærket til faderen. En analyse af hvad der skete (1), viser at ganske vist tog mange fædre 1 måneds barsel; men mange mødre blev også hjemme på barsel, de fik så blot ikke betaling for den ene måned, og fik altså mindre indkomst.
I Danmark har organisationen Lederne spurgt ca. 1.400 af deres medlemmer som var fædre, om hvor lang barsel de tog (2). 77 % af dem svarede, at de højst tog 14 dages barsel ved deres seneste barns fødsel. De blev så spurgt om, hvorfor de ikke tog mere end 14 dage. Der var ofte flere begrundelser. 32 % svarede at hensynet til familiens økonomi i høj grad spillede ind. 35 % svarede at længden på 14 dage var ”passende”. Men hele 53 % svarede: ”Barnets mor foretrak at holde mest mulig orlov selv”. Dette var den hyppigste begrundelse. Så moderens egne ønsker er den faktor, der har størst betydning.
Andre oplysninger fra Danmark, Norge og en del andre lande viser, at ægteskabet bliver mindre stabilt, hvis faderen påtager sig en stor del af husholdningen. Hvis han står for mere end ca. 40 % af arbejdet med husholdning og børnepasning, så øges risikoen for skilsmisse. Det er da heller ikke sådan, at lang fædrebarsel nødvendigvis gavner ægteskabet. Indførelse af en måneds øremærket barsel til mænd i Norge i 1993 havde ingen indflydelse på risikoen for senere skilsmisse (3). Indførelse af en måneds øremærket barsel til mænd i Sverige i 1995 gav endda en signifikant midlertidig forøgelse af risikoen for skilsmisse (1). Åbenbart var det sådan, at når mange mænd, som hidtil var uvant med at være hjemme og passe børn, pludselig skulle vænne sig til det, så havde det en negativ indflydelse på ægteskabet.
Tingene er altså ikke så simple, at mor er tynget af det meget arbejde med at gå hjemme og passe børn og bare vil blive glad og lettet, hvis far overtager en del af det arbejde.
(1) Daniel Avdic & Arizo Karimi (2018): Modern family? Paternity leave and marital stability. American economic journal; Apllied economics 10 (4): 283-307.
https://pubs.aeaweb.org/doi/pdf/10.1257/app.20160426
(2) https://www.berlingske.dk/karriere/kvinder-staar-i-vejen-for-mandlige-
lederes-barsel
(3) S. Cools, J. H. Fiva & L. J. Kirkebøen (2015): Causal effects of paternity leave on children and parents. The Scandinavian journal of economics 117 (3): 801-828. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/sjoe.12113