I foråret 2019 vedtog Folketinget en lovændring, som gør det kriminelt at udøve psykisk vold. I den forbindelse har medierne fremstillet det sådan, at psykisk vold i parforholdet overvejende er noget, hvor kvinder er ofre og mænd er gerningsmænd. Det er dog misvisende (1).

Internationalt er der udført ret meget forskning om psykisk vold, og der er udarbejdet standardspørgsmål, især den såkaldte Conflict Tactics Scale (2), hvor man stiller en længere række spørgsmål om konkrete hændelser, sådan at de mange spørgsmål tilsammen giver et relativt dækkende indtryk af, hvad personen har været udsat for. De anvendes i mange interview­undersøgelser. I ca. 2/3 af undersøgelserne finder man, at kvinder udøver mere psykisk vold i parforholdet end mænd gør, og i den resterende tredjedel udøver mænd og kvinder nogenlunde lige meget psykisk vold (3, 4, 5).

I Danmark blev den første undersøgelse af psykisk vold udgivet af VIVE i 2018 (6). I resultaterne adskiller den sig fra alle andre internationale undersøgelser ved, at her er det overvejende mænd, der udøver psykisk vold. At den danske undersøgelse af psykisk vold viser et så afvigende resultat, kan hænge sammen med, at interviewpersonerne kun fik stillet to spørgsmål. De to spørgsmål lød:

• Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har truet dig med vold?
• Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har nedværdiget eller ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig konstant eller kaldt dig øgenavne?

Hvis personen har svaret ja til et af disse spørgsmål, så regnes vedkommende som udsat for psykisk vold. Nu er det imidlertid sådan, at kvinder sjældent vil true med at anvende vold – da kvinder som regel er fysisk svagere end mænd, ville den trussel være virkningsløs. Det ene af de to spørgsmål handler altså om noget, som kvinder sjældent gør.

Selvom en rapport som denne bør vurderes ud fra dens saglighed og ikke dens forfattere, går kritikken her især på forfatternes kønnede valg af metode og spørgsmål, og her er det værd at nævne, at hovedforfatteren tidligere (i 2004) har lavet en rapport om samværssager, som er stærkt tendentiøs, fordi hun kun havde interviewet mødrene og ikke fædrene, og på den baggrund kunne give en alt for negativ karakteristisk af fædrene.

De samme forfattere udgav et par år senere endnu en undersøgelse af partnervold i Danmark, herunder psykisk vold (7). Her hævder de igen, at de tager udgangspunkt i den internationalt mest anerkendte metode, ”The Conflict Tactics Scale”. Deres foregående rapport kunne kritiseres for, at de kun stillede 2 spørgsmål. Hvad gør de så denne gang? Hver person bliver kun stillet 9 spørgsmål, som tilsammen skal dække både psykisk vold, fysisk vold, seksuel vold og økonomisk vold. Man begrunder det med begrænsninger i det anvendte spørgesystem, SHILD, et spørgesystem, som forfatterne Ottesen og Østergaard selv har udarbejdet.

Spørgsmålene om psykisk vold lyder:

• N1: Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har truet dig med vold?
• N2: Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har nedværdiget eller ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig konstant eller kaldt dig øgenavne?
• N3: Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har forbudt dig at have kontakt med din familie/venner, forhindret dig i at forlade hjemmet, eller i urimelig grad har insisteret på at få vide, hvad du foretager dig?

De to første spørgsmål er dem, som også har været anvendt i den forrige rapport. N3 er nyt i forhold til tidligere.

Som sagt, så er problemet med spørgsmål N1, at mænd vil sjældent rapportere, at en kvinde har truet dem med vold.

Alt i alt finder man følgende ja-svar:

• N1: Kvinder 1,0 %, mænd 0,3 %
• N2: Kvinder 3,2 %, mænd 1,2 %
• N3: Kvinder 0,7 %, mænd 0,8 %.
• I alt: Kvinder 3,9 %, mænd 1,9 %.

At kvinder ca. dobbelt så ofte som mænd er udsat for psykisk vold, er et meget anderledes resultat end hvad man ellers finder i udlandet. Især virker det mærkeligt, at langt flere kvinder end mænd oplever at være blevet ydmyget eller nedgjort.

I 2022 blev der offentliggjort en sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY-undersøgelse) som også omhandlede psykisk partnervold (8) (se i øvrigt afsnit 69). I den regner man sig frem til, at årligt udsættes 5,2 % af kvinderne, mod 3,7 % af mændene, for psykisk vold. Dette kan sammenholdes med den førnævnte seneste rapport fra VIVE, som finder at psykisk partnervold rammer 3,9 % af kvinderne, mod 1,9 % af mændene, altså en betydeligt større kønsforskel end i SUSY-undersøgelsen.

En væsentlig forskel mellem de to undersøgelser er, at i VIVEs undersøgelse stammer den store kønsforskel især fra svarene på, om man er blevet nedværdiget, ydmyget, latterliggjort etc. Det svarede 3,2 % af kvinderne, mod 1,2 % af mændene, ja til. I den nye SUSY-undersøgelse har man stillet et næsten enslydende spørgsmål om at være blevet nedværdiget etc. Denne gang finder man, at det svarer 3,3 % af kvinderne, mod 2,3 % af mændene, ja til. Der er altså i SUSY-undersøgelsen betydelig flere mænd, der føler sig nedværdiget. SUSY-undersøgelsen stiller desuden et spørgsmål om gaslighting (manipulation af virkelighedsopfattelsen); det spørgsmål er ikke med i VIVE-undersøgelsen. Og på det punkt svarer 4,1 % af kvinderne ja, mod 2,3 % af mændene. Det er spørgsmålet om gaslighting, der bidrager mest til at der registreres noget mere psykisk vold mod kvinder end mod mænd.

I 2021 udgav Foreningen Lev Uden Vold endnu en undersøgelse om partnervold mod mænd (9). I modsætning til VIVEs rapporter (6, 7) er der her en bredere omtale af, hvad psykisk vold mod mænd består i. Det kan være nedværdigende tale, manipulering og at blive hånet og ydmyget. Denne ydmygelse kan også foregå i offentligheden, fx til et middagsselskab, hvor manden nedgøres foran andre.

I nogle tilfælde udsættes mændene for hyppig kontrol i form af opkald og et konstant behov for at vide, hvor den anden er. Dertil kommer at mænd i heteroseksuelle parforhold kan opleve en form for psykisk vold, der er særlig knyttet til deres rolle som far. Det kan være mænd, der oplever en nedgørelse af deres rolle som forælder, og at kvinden udtrykker, at hun har en særlig viden om barnets behov, fordi hun er moderen. Der er også enkelte eksempler på situationer, der afhænger af, at kvinden bærer barnet. Det er et eksempel på en kvinde, der ikke vil anerkende, at manden er faren til barnet og et eksempel på, at kvinden vælger at stoppe på prævention for herved at prøve at gøre manden til ufrivillig far. En anden særlig form for psykisk vold, som praktikerne fremhæver som en voldsform, der er knyttet til farrollen, er trusler fra partneren om at fratage manden muligheden for at være sammen med deres fælles børn efter parbrud.

Her kan man yderligere tilføje, at mange mænd oplever psykisk vold fra kvinden i skilsmisse- og samværssager.

Rapporten bringer en lang liste over følgevirkninger af psykisk partnervold mod mænd:

• At mangle en bolig og være usikker på at skulle bo alene
• At opleve vold som et livsvilkår, når den er normaliseret i den sociale omgangskreds
• At finde det svært at møde nye mennesker og etablere nye relationer
• At have en tendens til at tilpasse og indordne sig andres behov
• At have svært ved at bevare nære relationer
• At have mistet tillid til at indgå i nære relationer
• At have mistillid til intime relationer
• At føle skam og utilstrækkelighed i forhold til sin maskulinitet
• At blive usikker i rollen som mand og have et negativt selvbillede
• At føle skam og ansvar for at være voldsudsat
• At savne tiltro til egen handlekraft og evner
• At føle sig selvmordstruet
• At opleve stressbelastningsreaktioner som PTSD
• At føle sig magtesløs og ude af kontrol med sin livssituation
• At føle sig utryg og bange for partnerens potentielle fremtidige voldshandlinger

Nærmere bestemt nævner rapporten, at nogle mænd kan være mærket af traumer, som påvirker deres tro på egen handlekraft og kan lede til selvmordstanker. Nogle praktikere beskriver også, at de møder mænd, som er diagnosticeret med stressbelastningsreaktioner som fx PTSD.

Et særligt tema, som går igen, er skam. Det rammer næsten alle mænd, som udsættes for psykisk vold. Følelserne af skam er ikke kun forårsaget af mændenes forventninger til andres negative syn på dem, men også af konkrete oplevelser med negativ respons fra omverdenen. Her fremhæves særligt mødet med politiet som en kilde til ydmygelse, når nogle mænd oplever enten ikke at blive troet på eller bliver sendt hjem med en opfordring til at være gensidigt fysisk voldelig.

Overordnet set må man konkludere ud fra internationale undersøgelser, at mænd generelt i gennemsnit udsættes for lidt mere psykisk vold i parforholdet end kvinder gør; de danske undersøgelser fra VIVE må mistænkes for at undervurdere omfanget af psykisk vold mod mænd.

(1) http://kønsdebat.dk/blog/?p=191

(2) Murray A. Straus et al. (1996): The revised conflict tactics scales (CTS2): Development and preliminary psychometric data. Journal of family issues 17(3): 283-316. https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/019251396017003001 og https://elcentro.sonhs.miami.edu/research/measures-library/cts2/index.html

(3) Erica M. Woodin (2011): A two-dimensional approach to relationship conflict: Meta-analytic findings. Journal of family psychology 25 (3): 325–335. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21553964/
(4) Michele C. Black et al. (2011): The National Intimate Partner and Sexual Violence Survey:2010 Summary Report. National Center for Injury Prevention and Control. https://www.cdc.gov/ViolencePrevention/pdf/NISVS_Report2010-a.pdf

(5) John Hamel (2012): Partner Abuse State of Knowledge Project. Findings at-a-glance.3. http://domesticviolenceresearch.org/pdf/FindingsAt-a-Glance.Nov.23.pdf
og https://domesticviolenceresearch.org/pdf/PASK.Tables5.Revised.pdf

(6) M. H. Ottosen & S. V. Østergaard (2018): Psykisk partnervold. En kvantitativ kortlægning. Rapport. VIVE / Lev Uden Vold. https://www.vive.dk/da/udgivelser/
psykisk-partnervold-7024/

(7) M. H. Ottosen & S. V. Østergaard (2022): Partnervold i Danmark 2020. VIVE / Lev Uden Vold. www.vive.dk/da/udgivelser/partnervold-i-danmark-2020-17358 og www.vive.dk/media/pure/17358/6665864

(8) M. H. Algren & B. Laursen (2022): Vold og overgreb i Danmark 2021. Statens institut for folkesundhed.71 pp.www.trm.dk/media/hwshtxx3/vold-og-overgreb-i-danmark-2021_final.pdf

(9) Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Marie Nymand Frederiksen & Laura Simonsen (2021): Mænd udsat for partnervold – et pilotstudie blandt danske praktikere med perspektiver fra skandinavisk forskning og praksis. Lev Uden Vold. 116 pp. https://levudenvold.dk/media/beabxbja/lev-uden-vold_rapport_pilotstudie_m%C3%A6nd-udsat-for-partnervold.pdf