Feministiske teoretikere opfatter mænds vold mod kvinder som et udslag af en patriarkalsk kultur. I Sverige presser feministerne på for at hævde teorien om ”kønsmagtordningen”, som går ud på at mænd definerer kulturen på en sådan måde, at kvinder holdes nede. Man mener, at mænd slår kvinder for at beholde magten over dem og anvender kun lige den mængde vold som er nødvendig for det. Man mener at den form for vold er normaliseret, og at de mænd der ikke mishandler deres koner direkte, blot drager nytte af den frygt, som mere voldelige mænd indgyder (se afsnit 73).
I Sverige stiftede man i 1970´erne ”Riksorganisationen för kvinnojourer och tjejjourer i Sverige” (Roks) som en støtte til piger, kvinder og børn der rammes af mænds vold (1). Roks har stor indflydelse og modsætter sig, at man bruger kræfter på at behandle voldelige mænd. Man mener at mændenes vold skyldes kønsmagtordningen og altså ikke kan reduceres ved en individuel indsats. I stedet for at bruge penge på voldsudøverne bør man bruge penge på at hjælpe deres ofre (2).
Feminister i England og mange andre EU lande har omtrent samme forståelse – nemlig at partnervold kun sker, for at manden kan dominere og kontrollere sin kone (3). Man drager dog en lidt anden konklusion – nemlig den at manden ved undervisning skal bringes til at ændre sit syn på kvinder og forlade ønsket om at kontrollere sin kone. Det sker ved at man lader manden behandle i den såkaldte Duluth-model (4), der blev udviklet af amerikanske feminister i 1981. Her ser man bort fra, at volden kunne hænge sammen med individuelle personlighedsforstyrrelser. I stedet underviser man manden i at se volden som et element i et ”magt-og-kontrol-hjul”, der forbinder volden med intimidering af kvinder, mandeprivilegier, isolation, og følelsesmæssig og økonomisk afpresning. I stedet for det skal manden lære at støtte sig til et ”ligheds-hjul”.
En anden tilgang er kognitiv adfærds-terapi udviklet af psykologer. En sådan tilgang blev, som det første sted i Europa, udviklet i Norge i form af programmet ”Alternativ til vold” (ATV) (5). ATV har p.t. også enkelte afdelinger i de andre nordiske lande, dog er den danske afdeling p.t. ude af funktion. I stedet har vi i Danmark ”Dialog mod vold”, som blev etableret i 2001 (6). I ATV og lignende programmer skal voldsudøveren snakke konkret om den vold han har udøvet, både for at synliggøre den og ikke bagatellisere den bort. Den voldelige hændelse rekonstrueres, og hensigten er at gøre volden til problemet. Ansvaret knyttes til personen selv, og vedkommende trænes til at kunne tackle vanskelige følelsesmæssige situationer uden at bruge vold. Sammen gransker man både opvæksthistorie, egne voldsoplevelser og hvordan man er i nære relationer. Man forsøger gradvis at opbygge nye idealer for det at være mand.
I Danmark mangler der kapacitet til at behandle personer, der ikke kan styre deres voldsudøvelse, og som ønsker hjælp til at holde op. Hos Dialog Mod Vold, der giver behandling til voldsudøvere, har de nogle steder i Danmark over et års ventetid på behandling (7).
I 2004 blev der udgivet en metaanalyse, hvor man skaber oversigt over effekten af de forskellige tilgange (4). Den viser, at effekten af kurserne er beskeden. Et typisk resultat er f.eks. at for voldelige mænd der ikke får behandling på et kursus, er der 35 %, som helt holder op med at slå konen. Med behandling er der 40 % af mændene, som helt holder op med at slå konen. Den positive effekt er altså i gennemsnit temmelig moderat. På grund af metodemæssige problemer i analyserne, er det svært at finde frem til, præcis hvor mange procent af de voldelige mænd der forbedrer sig. Der kan ikke konstateres nogen sikre forskelle i effekten af de forskellige kurser, såsom Duluth-modellen og kognitiv adfærds terapi. Det vigtige synes at være, at manden deltager i en eller anden form for kursus. Præcis hvilket kursus det er, betyder åbenbart mindre.
Der findes enkelte oplysninger om kursusformer, der giver bedre resultater. Der findes gode resultater med et system kaldet ”relationship enhancement”, der bygger mere på følelsesmæssig forståelse end kognitiv forståelse (4). Der findes også enkelte beretninger om meget gode resultater med andre kursusformer (8, 9).
Alt det ovenstående er baseret på, at der er noget galt med manden, som han må lære at lave om på. Men konflikter i parforhold angår to personer, og begge personer kan medvirke til at udløse vold. Der kan være episoder, hvor konen ”får mandens blod til at koge”, altså provokerer ham på en sådan måde, at han ikke kan finde andre måder at forsvare sig på end at bruge vold. Man kan også høre om kvinder, som har en række mandlige kærester, og med hver kæreste opstår der vold mod kvinden. Men når de samme mænd bliver kærester med andre kvinder, er de ikke voldelige. Man må således være åben for den mulighed, at i nogle tilfælde er det kvinden, der har mest brug for at ændre adfærd. Dette aspekt er der desværre meget lidt opmærksomhed på. Man burde i højere grad erkende, at partnervold er et fænomen der involverer to personer, og begge personer har brug for at blive undervist i, hvordan de undgår at volden sker.
(1) https://sv.wikipedia.org/wiki/Riksorganisationen_f%C3%B6r_kvinnojourer_
och_tjejjourer_i_Sverige
(2) https://sv.wikipedia.org/wiki/K%C3%B6nskriget?
(3) Nicola Graham-Kevan (2007): Domestic violence: Research and implications for batterer programmes in Europe. European journal on criminal policy and research 13: 213-225. https://www.semanticscholar.org/paper/Domestic-Violence%3A-Research-and-Implications-for-in-Graham-kevan/5a3979d3f354170fa25912434a91d3e74bca8c35
(4) Babcock, Green & Robie (2004): Does batterers´ treatment work? A meta-analytic review of domestic violence treatment. Clinical psychology review 23: 1023-1053. http://isiarticles.com/bundles/Article/pre/pdf/36129.pdf
(5) https://psykologtidsskriftet.no/reportasje/2007/08/20-ars-kamp-et-alternativ-
til-vold?
(6) Socialstyrelsen (2019): Vidensportalen på det sociale område. Dialog mod vold. https://vidensportal.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/indsatser-1/dialog-
mod-vold
(7) https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art8313978/Kun-hjælp-til-
voldsudøvere-vil-svække-den-voldelige-tendens?
(8) https://www.mtdemocrat.com/news/batterers-intervention-recidivism-rates-
lowest-known-to-date/
(9) Eddie Zacapa (2020): http://www.ezacapa.com/ (research)