Voldtægt er en afskyelig forbrydelse. Men hvad kan man gøre for at reducere antallet af voldtægter?
Den første mulighed er at øge straffen og øge risikoen for at blive pågrebet og straffet, for at afskrække mænd fra at begå voldtægt. I den forbindelse har man herhjemme ændret lovgivningen om voldtægt, og fra 2016 har Rigsrevisionen og statsadvokaterne forlangt, at politiet klassificerer flere henvendelser som anmeldelser af voldtægt. Det har ført til en kraftig stigning i antal registrerede anmeldelser og i antal sigtelser, men ikke til en tilsvarende forøgelse i antal dømte. Fra 1. januar 2021 trådte en stramning af lovgivningen i kraft, sådan at der nu kræves aktivt samtykke til sex; hvis sådan samtykke ikke foreligger, er der i lovens forstand tale om voldtægt. Det har ført til, at antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler for voldtægt i 2021 er steget med mere end 50 % i forhold til året før (1). Der har dog i 2021 kun været en håndfuld sager, måske endda kun én, hvor manden kunne dømmes efter den nye samtykkelov, men ikke efter den gamle lov.
Lovændringen giver således flere sager om voldtægt. Tilsyneladende har den ikke virket afskrækkende på den måde, at der opstår færre sager, fordi mændene er mere forsigtige.
Andre steder har man presset politi og domstole til at forøge antallet af mænd som dømmes for voldtægt. Specielt i England har det ført til at talrige (hundredvis) af bevisligt uskyldige mænd er blevet dømt (2, 3). Den slags tiltag skaber forurettelse og harme, ikke afskrækning.
Den anden mulighed er at undervise og belære drenge og mænd om hvor forkert det er at voldtage. F.eks. har man mange steder ved de amerikanske universiteter benyttet ruskurserne til at undervise de unge mænd om samtykke. Så vidt man kan konstatere, har det ikke haft nogen virkning.
Den tredje mulighed er at undervise kvinder i hvad de kan gøre for at undgå at blive voldtaget. Denne mulighed møder stor modstand blandt feminister – de fremhæver at det er mændene, ikke kvinderne, der gør noget forkert, så det er mændene der skal ændre adfærd, ikke kvinderne. Man skal ikke kritisere offeret. Men der findes oplysninger om, at sådan undervisning faktisk virker, så hvorfor være imod den?
I England har man lavet en undersøgelse af 893 førsteårs psykologistuderende kvinder (4). De blev delt op i to lige store grupper, en kontrolgruppe og en forsøgsgruppe. Dem i forsøgsgruppen fik intensiv undervisning i hvad de kunne gøre for at undgå voldtægt – f.eks. at holde bedre regnskab med hvor mange genstande de drak, ikke at modtage drinks fra fremmede mænd, og at hæve stemmen og tale kraftigt imod, hvis samværet med en mand udviklede sig forkert.
Efter et år kunne man konstatere, at 42 af kvinderne i kontrolgruppen var blevet voldtaget i den forløbne tid, og 40 mere var blevet udsat for voldtægtsforsøg. Af kvinderne i den underviste gruppe var 23 blev voldtaget, og 15 mere udsat for voldtægtsforsøg. Øjensynlig havde undervisningen halveret risikoen for voldtægt inden for et år.
Når sådan undervisning er så effektiv, er det svært at argumentere imod den. Det må være vigtigere at undgå voldtægter, end at opretholde en ideologi om, at det der sker, udelukkende er mændenes skyld.
For mændene er der den sideeffekt, at der opstår færre situationer hvor en mand og en kvinde stærkt berusede går i seng med hinanden, hvorefter kvinden efterfølgende kan påstå, at der ikke var noget samtykke, og kan få manden dømt for voldtægt.
(1) https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/samtykkeloven
(2) www.dailymail.co.uk/news/article-6386927/Britains-prosecutor-admits-
innocent-people-prison.html
(3) /www.dailymail.co.uk/news/article-4935148/These-young-men-accused-
rape-cleared.html
(4) https://www.theglobeandmail.com/life/study-shows-resistance-tactics-work-to-prevent-campus-sexual-assault/article24905250/?utm_source=facebook.com&utm_medium=Referrer%3A+Social+Network+%2F+Media&utm_campaign=Shared+Web+Article+Links