Falske anmeldelser af voldtægt kan være et alvorligt problem, og derfor er man interesseret i at finde tegn på, at en anmeldelse kan være falsk. Man har forsøgt at lave statistik på falske anmeldelser for at finde eventuelle fællestræk (1). Man finder f.eks., at der ofte er tale om historier, som alt for meget ligner den stereotype forestilling om hvordan en ”rigtig” voldtægt foregår. Ofte er der ingen oplysninger om hvad manden sagde til kvinden, da det foregik.

Men selv de mest erfarne undersøgere kan ikke gennemskue alle falske anmeldelser. Nogle kvinder er ekstremt dygtige til at lyve overbevisende.

I (2) er der f.eks. et link om en engelsk kvinde, som anmelder en voldtægt. Hun giver en manipuleret forklaring på hvordan det gik til, at hun blev opdaget i afklædt tilstand i et værelse sammen med to afklædte soldater. Hun forklarede forløbet meget detaljeret over for politiet, som videofilmede hendes 65 minutter lange beretning. Hun kæmpede med at holde tårerne tilbage, og havde svært ved at få ordene frem; hun vandt umiddelbart politifolkenes sympati. Det var først da politiet senere afhørte andre vidner, at de blev klar over at hele hendes beretning og fremtoning var rent teater. Hendes falske anmeldelse førte til, at politiet spildte 296 arbejdstimer på at undersøge noget, som ikke var sket.

En sag fra Østrig (3) handler om en kvinde som var på diskotek og havde drukket en del; hun hævder, at en mand slæbte hende ud på toilettet og voldtog hende der. I taxien hjem brød hun grædende sammen. I retten taler hun meget overbevisende om det skete, og det er oplagt, at hun selv tror, at hun er blevet voldtaget. Men den anklagede mand er så heldig, at der findes en videooptagelse af forløbet ved toilettet. Den viser, at de to gik pænt hånd i hånd ud til toilettet. Hun gik ind, mens han ventede pænt udenfor i fire minutter, indtil hun kom ud igen. Ingen voldtægt overhovedet. Kvindens fremstilling var ren indbildning.

Når en kvindes beretning er så overbevisende, kan video- eller båndoptagelser være afgørende for at afsløre hendes løgn, og for at manden klarer frisag.

En norsk kvinde påstod sig voldtaget og gav en meget overbevisende og følelsesladet beretning til sin veninde, og derefter til politiet. Den anklagede mand blev varetægtsfængslet i to dage, indtil det lykkedes at fremskaffe en båndoptagelse fra en båndoptager, han havde haft skjult under sengen, hvor det fremgik at samlejet var frivilligt, og at kvinden sagde at det var ”dejligt” (4).

En 26-årig tysk kvinde inviterede fem 19-årige unge mænd hjem til sig selv. Næste morgen vågnede hun med smerter i underlivet, og hun var blevet bestjålet. Sagde hun. I første omgang blev de fem anklaget for gruppevoldtægt og kom i varetægtsfængsel. Men så viste det sig, at de havde en båndoptagelse, hvoraf det fremgik, at de den aften havde hygget sig godt sammen med kvinden, og optagelsen gav ingen indikationer af vold. Så på grund af båndoptagelsen kom de fem mænd igen på fri fod (5).

I Berlin havde en 48-årig mand inviteret en 31-årig kvinde hjem til sig. Her havde de sex. Bagefter fik hun anlagt retssag mod ham for voldtægt. Han havde overfaldet hende og tvunget hende til at makke ret, bl.a. med en 30 cm lang køkkenkniv. Hendes beretning var meget detaljeret, engageret og overbevisende. Manden stod til en langvarig fængselsstraf, da han havde brugt våben for at gennemføre overfaldet. Men manden kunne forsvare sig mod anklagen, fordi han havde videooptaget, hvad der foregik i sengen, og optagelsen viste tydeligt og umiskendeligt, at der var tale om frivillig sex (6). Alt hvad kvinden havde sagt, var altså løgn. Dommeren udtalte bagefter, at i sin 25-årige retspraksis havde han aldrig før oplevet nogen, der fremførte en løgnehistorie med så overbevisende energi.

Der findes også et dansk eksempel. En kvinde indynder sig hos en fynsk læge, og de har samleje et antal gange. De bliver enige om at filme det. Forholdet løber ud i sandet; men nogen tid senere kommer kvinden igen på besøg, og beder om at filmene slettes fra kameraet. Det sker. De to har sex en sidste gang. Der går nogen tid, så indgiver kvinden en anklage om voldtægt med påstand om at manden har brugt vold og trusler for at få samleje med hende. Tilfældigvis opdager manden, at film fra kameraet også ligger på harddisken på hans computer. Med de film kan han så under retssagen bevise, at der var tale om frivillig sex, og han bliver frikendt (7). Hun får 30 dages ubetinget fængsel for falsk anklage (7).

Der findes flere eksempler fra andre lande. Der er f.eks. en sag fra Australien, hvor en mand uden beregning brugte et par timer på at reparere en fejl på kvindens bil (8). Da kvinden var kørt hjem, anmeldte hun manden for at have overfaldet og voldtaget hende. Efter at han blev arresteret, viste det sig, at der fandtes optagelser fra et overvågningskamera foran værkstedet; de beviste, at der overhovedet ikke var foregået noget seksuelt. Kvinden kunne ikke give nogen forklaring på, hvorfor hun havde anmeldt manden. Han blev frikendt takket være videooptagelsen.

(1) Laura Hunt & Ray Bull (2012): Differentiating genuine and false rape allegations: A model to aid rape investigations. Psychiatry, psychology and law 19 (5): 682-691. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13218719.2011.615815

(2) https://www.dailymail.co.uk/news/article-3013207/Woman-jailed-falsely-
accusing-two-soldiers-trying-rape-ashamed-drunken-cocaine-fuelled-
threesome.html

(3) https://www.vol.at/vergewaltigung-nie-stattgefunden/6455657

(4) https://www.nettavisen.no/nyheter/–det-var-hyggelig-a-hilse-pa-deg-
sa-kvinnen-og-anmeldte-mannen-for-voldtekt/8507579.html

(5) http://www.merkur.de/lokales/muenchen/stadt-muenchen/nach-
mutmasslicher-gruppenvergewaltigung-verdaechtige-frei-6534332.html

(6) http://www.morgenpost.de/berlin/article207469275/Sexvideo-entlarvt-
angebliche-Vergewaltigung-als-Luege.html

(7) https://perbraendgaard.dk/2019/10/05/sexvideo-mod-metoo-sex-straffen-
for-falsk-voldtaegtsanklage-boer-foroeges/

(8) https://7news.com.au/news/court-justice/good-samaritan-vindicated-after-
indecent-assault-charges-thrown-out-in-court-c-96406