Den selvstændige organisation World Economic Forum udgiver årligt en rapport om hvor stor forskel, der er mellem de to køns situation i verdens forskellige lande. Denne rapport får meget medieomtale, også i Danmark, og kommenteres f.eks. på ministerniveau. Men forfatternes sans for at behandle tal er så dårlig, at der fremkommer mange absurde resultater. Det påvirker rapporten i en sådan grad, at den reelt er et ubrugeligt makværk (1).
I rapporten fra 2020 (2) var Danmark nr. 14 på verdensranglisten. I rapporten for 2021 (3) var Danmark endda faldet ned på en 29. plads, og i rapporten for 2022 (4) var Danmark yderligere faldet ned til en 32. plads, langt efter lande som Rwanda, Namibia og Sydafrika – et absurd resultat.
En vigtig grund til det absurde resultat er, at det eneste der regnes med, er, om kvinder når op på siden af mænd. På de fleste punkter tæller det ikke, hvis kvinder klarer sig bedre end mænd. Hvis kvinder står lige med mænd, giver det en score for det pågældende emne på 1,000. Hvis kvinderne kommer foran mændene, er scoren stadigvæk 1,000. De steder, hvor kvinder klarer sig bedre end mænd, tæller ikke i det samlede regnskab. Hvis mændene en dag var dårligere stillet på alle parametre, vil undersøgelsen konkludere, at de to køn klarer sig lige godt.
Landenes grad af ligestilling vurderes inden for fire sektorer: 1) Kvinders deltagelse i samfundsøkonomien. 2) Uddannelse. 3) Sundhed og levealder. Og 4) Kvinders deltagelse i det politiske liv.
Den seneste rapport, fra 2022, er om muligt endnu mere misvisende end de foregående.
Hvad angår 1), samfundsøkonomien, ligger Danmark på plads nr. 54. De tre øverste lande er Laos, Burundi og Barbados.
Hvad angår 2), uddannelse, ligger Danmark på plads nr. 40, lavere end f.eks. Namibia og Costa Rica.
Hvad angår 3), sundhed og levealder, ligger Danmark på plads nr. 114, dvs. Danmark hører til den dårligste fjerdedel af alle verdens nationer.
Hvad angår 4), politisk deltagelse, ligger Danmark på plads nr. 32. Her er de tre øverste pladser besat af Island, Finland og Norge.
Disse resultater virker meget mærkelige. Hvad er der galt?
Det har Torsten Skov forsøgt at opklare med en lille artikel i Berlingske (5), og det følgende er delvis baseret på hans artikel.
Hvad angår kvinders deltagelse i det økonomiske liv, så stammer rapportens data fra ILO. På grund af corona-pandemien, så anvender ILO denne gang ikke de faktiske tal for kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, men derimod data som er fremkommet ved modeldatakørsler. De faktiske tal findes; men dem anvender ILO altså ikke. Og ILOs modeldatakørsler giver altså det misvisende resultat, at kvinders tilstedeværelse på arbejdsmarkedet i Danmark er faldet.
Den score, som Danmark opnår angående ligeløn, er ikke udtryk for hvad man kan måle via registre, men derimod resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt et mindre antal erhvervsledere, der svarer på, om de giver mænd og kvinder samme løn i deres virksomhed for samme arbejde.
Man kan også undre sig over, at Norge kun kommer på en 27. plads med hensyn til ligeløn og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Ifølge rapporten er Norge kun 74,5 % ligestillet på det område. I 2020 var det en 22. plads. Nordmænd har spurgt forfatterne, hvad det er baseret på (6). Det viser sig at være en spørgeskemaundersøgelse blandt 31 norske erhvervsledere, der skulle svare på, om de gav mænd og kvinder samme løn i deres virksomhed.
Hvad angår uddannelse, så er rapportens grundidé, at den kun ser på de områder, hvor kvinder står tilbage for mænd. Hvis kvinderne ikke står tilbage for mændene, giver man en score på 1,000 for ligestillingen. Hvad angår eleverne i gymnasierne og anden ”sekundær uddannelse”, så har det hidtil givet en score på 1,000; men i 2022 er der angiveligt en anelse færre piger end drenge (det er en meget tvivlsom oplysning; men det siger man altså). På grund af dette angivelige fravær af kvinder på gymnasierne og anden sekundær uddannelse, så får Danmark nu kun karakteren 0,998 for graden af ligestilling. Der er 29 lande, der har opretholdt karakteren 1,000, og dermed falder Danmark langt ned ad listen.
Hvad angår sundhed og levealder, så indgår der kun to parametre: andelen af kvinder blandt de nyfødte, og forskellen på kvinders og mænds levealder. Hvad angår andelen af piger blandt nyfødte, er Danmark OK. Men hvad angår levealder, så går rapporten ud fra, at hvis der er fuld ligestilling, så lever kvinder i gennemsnit mindst 5 år længere end mænd. Kun hvis de gør det, får landet en karakter på 1,000 for ligestilling. Men i Danmark lever kvinder kun 4 år længere end mænd. Det betyder så, at data fortolkes sådan, at et stort antal kvinder dør for tidligt. Derved får Danmark en score for sundhed og levealder på kun 0,964, og dermed er Danmark altså et af de lande i verden, hvor der er størst overdødelighed for kvinder!
Hvad angår kvinders politiske repræsentation, så er det ikke godt nok, at vi har en kvindelig statsminister, for det har vi kun haft i få år ud af de sidste 50 år. Og vi har kun 39 % kvinder i Folketinget. Det er langt lavere end Rwanda, for et kvotesystem sikrer, at der er omtrent 70 % kvinder i parlamentet. Og det der især tæller ned, er at vi kun ligger lavt m.h.t. andelen af kvindelige ministre. I Danmark er kun 32 % af ministrene kvinder, mod 45-55 % i Rwanda.
Så alt i alt får man indtryk af, at det står meget dårligt til med ligestillingen i Danmark. Det griber feminister hvert år som en kærkommen lejlighed til at argumentere for, at nu må der gøres meget mere for ligestillingen i Danmark.
For nylig har Gijsbert Stoet fra England og David C. Geary fra USA udarbejdet en korrektion (7). I den korrigerede version inddrages en lang række parametre som maskulinister lægger vægt på. Desuden tages der hensyn til de situationer, hvor kvinder er bedre stillet end mænd, f.eks. hvis kvinder i højere tal end mænd tager en videregående uddannelse (sådan som det bl.a. er tilfældet i Danmark). Dette er en mere alsidig og utendentiøs opgørelse, og her viser det sig, at ud af alle verdens lande er der 91, hvor mænd har det dårligere end kvinder. Disse 91 lande er især i de vestlige demokratier, og omfatter også Danmark.
Medregnes kvinders fordele i WEF’s undersøgelse, er den samlede balance mellem kønnene altså, at i lidt over halvdelen af verdens lande har kvinder det bedre end mænd.
(1) https://www.tjekdet.dk/faktatjek/danmark-ryger-ned-ad-ligestillingsliste-
men-listen-bygger-paa-absurde-resultater
(2) World Economic Forum: Global gender gap report 2020. 371 pp.
http://www3.weforum.org/docs/WEF_GGGR_2020.pdf
(3) World Economic Forum: Global gender gap report 2021. 405 pp.
http://www3.weforum.org/docs/WEF_GGGR_2021.pdf
(4) World Economic Forum: Global gender gap report 2022. 374 pp.
https://www3.weforum.org/docs/WEF_GGGR_2022.pdf
(5) Torsten Skov (2022): Noget er helt galt med World Economic Forums ligestillingsrapport. www.berlingske.dk/kommentarer/noget-er-helt-galt-med-world-
economic-forums-ligestillingsrapport
(6) https://www.nrk.no/dokumentar/xl/fem-myter-om-likestilling-1.14542055
(7) https://themalefactor.com/2019/02/17/91-countries-world-where-men-
disadvantage