Der er forskelle mellem mænd og kvinder på mange felter. Hvis man ser på gennemsnittet for det ene og det andet køn, så er der visse forskelle i evner, mentalitet, interesser, valg af uddannelse, prioriteter i livet osv. osv.
Hvor kommer disse forskelle fra? Mange mener, at de stammer fra sociale påvirkninger, f.eks. fra stereotype forestillinger som er udbredt i samfundet. Hvis man ønsker at reducere forskellene mellem kønnene, så må man altså gøre noget for at reducere disse sociale påvirkninger.
Det har man bevidst gjort igennem mange år i de rigeste samfund, især i den vestlige kulturkreds. Man skulle så forvente, at forskellen mellem kønnene er mindst i disse samfund. Men man finder det modsatte. Jo mere der er gjort i samfundet for at reducere kønsforskellene, jo større er de. Dette kaldes ”the gender equality paradox”, eller på dansk ”ligestillingsparadokset”.
Et eksempel er kønsforskellen i rumsans. Der findes forskellige tests af evnen til at vurdere rumlige forhold, f.eks. tests hvor man skal dreje en figur i tankerne. Disse tests hører til dem, hvor der er den største og mest konstante forskel mellem kønnene, med mændene som dem, der scorer højest. I 2005 lavede BBC en online-version af sådanne tests, og over 250.000 mennesker tog disse tests, med brugbare resultater fra 53 forskellige lande. For hvert land udregnede man den gennemsnitlige forskel i testresultater mellem mænd og kvinder. Forskellen var størst i Norge og mindst i Pakistan. Landene kunne rangeres efter graden af ligestilling m.h.t. sundhed, levevilkår og uddannelse. Generelt var det sådan, at jo højere grad af ligestilling, jo større var mændenes overlegenhed i denne test i forhold til kvinderne (1).
Et andet eksempel er undersøgelser af personlighed. I psykologisk forskning har man et begreb om at de fleste forskelle i personlighed falder ind under 5 kategorier, kaldet ”de 5 store”. Det er sådanne træk som neuroticisme, udadvendthed, åbenhed for nye impulser, samvittighedsfuldhed og vilje til at behage andre. Når man sammenligner resultater om disse personlighedstræk mellem forskellige lande, finder man at forskellene er ret store i USA og størst i europæiske lande som Frankrig, Holland og Norge, men næsten 0 i bl.a. Indien, Zimbabwe og Botswana (2, 3). Et træk som machiavellisme (vilje til kynisk at trumfe sin vilje igennem ved udspekulerede politiske metoder) er stærkest til stede hos mænd. Her ligger mænd langt over kvinder i lande som Danmark, Holland og New Zealand, mens kvinder og mænd ligger næsten lige, eller mændene lidt lavere, i lande som Ethiopien, Tanzania, Malaysia og Sydkorea (2).
Kvinders og mænds tendens til at græde er blevet undersøgt i 37 nationer (det er undersøgt ved at folk har udfyldt spørgeskemaer, f.eks. om hvornår de sidst har grædt). I alle lande græd kvinder mere end mænd; kønsforskellen var lille og usikker i Nepal, Ghana og, Nigeria, men stor bl.a. i Island, Finland, Holland og Israel. Man undersøgte om disse variationer hang sammen med f.eks. kvinders ligestilling, og hvor udprægede kønsstereotyperne var. Man fandt at jo mere velstående og demokratisk landet er, jo mere ligestilling der er, og jo mere landet er præget af feminine værdier, jo større forskel er der mellem kvinders og mænds tilbøjelighed til at græde (4). Mere ligestilling er altså forbundet med større kønsforskel.
Man har også set på resultaterne af en international Gallup-undersøgelse udført i 2012, hvor man spurgte til folks ”præferencer” (5, 6). Man spurgte om risikovillighed, tålmodighed, altruisme, tillid, vilje til at belønne godt med godt, og vilje til at give straf til dem der gør noget ondt. 76 lande deltog i undersøgelsen (blandt dem Sverige og Finland, men ikke Danmark og Norge). Landene blev inddelt efter velstand (GDP per person) og efter graden af ligestilling. Graden af ligestilling blev målt ved en kombination af fire typer information: Global Gender Gap Index (se afsnit 95); FN´s gender equality index; kvinders andel af den lønnede arbejdsstyrke; og antal år siden kvinder fik stemmeret.
Når man så på forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige svar, så fandt man, at jo rigere landet var, og jo mere ligestilling der var, jo større var den samlede forskel mellem mænd og kvinder. Korrelationen mellem kønsforskel og GDP var r = 0,53, og korrelationen mellem kønsforskel og ligestilling var r = 0,32. De kraftigste tendenser var for tillid og tålmodighed. De største kønsforskelle blev fundet i Canada, USA, UK og Sverige, de mindste i Ghana, Tanzania, Irak og Pakistan.
Ligestillingsparadokset er også blevet undersøgt ved at studere Facebook-opslag.
En forskergruppe har undersøgt Facebookopslag i 133 lande jorden over (7). I disse opslag har de fundet udtryk for interesse i 45.397 forskellige emner. Et emne klassificeres som kønsbestemt, hvis det ene køn udtrykker mere interesse for emnet end det andet køn gør, i mindst 90 % af landene. F.eks. udtrykker mænd kloden over mere interesse for biler end kvinder gør. Et emne klassificeres som kønsneutralt, hvis mænd har mest interesse for det emne i mindst 30 % af landene, samtidig med at kvinder har mest interesse for det emne i andre lande, som igen udgør mindst 30 % af alle.
Forskergruppen finder at jo mere ligestilling der er i et land, jo større forskel er der mellem mænd og kvinder i interesse for kønsbestemte emner; samtidig finder de, at jo mere ligestilling, jo mindre forskel er der mellem mænd og kvinder i de neutrale emner.
Typiske kønsbestemte emner fremgår af disse eksempler, nævnt med de mest udprægede først:
Eksempler på de mest maskuline interesser er bl.a. biler, BMW, Motorcykler, privatøkonomi, krig, Vladimir Putin, konsoller til videospil, gratis software, motorer, SUVs, kameraer, friluftsliv, UEFA Champions League, Lionel Messi, Bluetooth, kampsport, jagt, værktøj, og poker.
Eksempler på de mest feminine interesser er bl.a. kjoler, kosmetik, spædbørn, moderskab, poesi, skønhedsklinikker, modebutikker, børn, madlavning, kager, chokolade, smykker, håndtasker, bluser, frisurer, bryllupper, opskrifter, make-up, blomster, fødsler, vægttab, psykologi, yoga og amning.
Også når det gælder uddannelse og valg af branche er det sådan, at kønsforskellene varierer modsat hvad man skulle tro. Kønsforskellene er størst i de lande, der er de rigeste og har den mest udviklede servicesektor (8). Det er velkendt, at i de højere uddannelser er der en overvægt af mænd inden for de ”hårde” fag, dvs. ingeniørvidenskab og naturvidenskab, men en overvægt af kvinder inden for de ”bløde” fag (humaniora og samfundsvidenskab) samt sundhedsvidenskab. Denne forskel mellem kønnene i de højere uddannelser er jo mere udpræget, jo mere velstående landet er. Der er ganske vist en del afvigelser fra det generelle mønster (f.eks. relativt mange kvinder blandt ingeniører i Danmark), men i det store internationale billede er der langt større kønsforskelle i rige lande med høj grad af ligestilling (så som Finland) end i knap så rige lande med mindre ligestilling (Columbia, Tunis).
I sammenhæng med dette kan man se på, hvad piger og drenge i de ældre skoleklasser udtrykker om deres forhold til matematik (8). I den internationale undersøgelse af matematik-kundskaber (TIMMS) har man spurgt eleverne, om de kan lide matematik. I rige lande med en stor servicesektor er der mange flere drenge end piger, der svarer ja. I mindre udviklede, fattigere lande er forskellen mellem svarene fra drenge og piger betydelig mindre. Tilsvarende gælder m.h.t. spørgsmålet om eleverne kan lide naturfag. Der er ikke de store forskelle mellem drenge og piger m.h.t. deres præstationer i disse fag. Forskellene ligger i deres interesse, altså om de kan lide fagene.
På basis af data fra PISA-undersøgelsen 2015 har man vurderet hver enkelt 8. klasse elev m.h.t. evner inden for læsning, matematik og naturfag (9). Selv om der er mange tilfælde, hvor piger har højere evner end drenge for matematik eller naturfag, så er det oftest sådan, at disse begavede piger har endnu højere evner for læsning. Derimod er der mange drenge, hvor evnerne er lavere, men hvor evnerne for matematik og naturfag er højere end for læsning. Når man klassificerer eleverne efter, hvilket fag de har bedst evner for, så er det i næsten alle lande sådan, at piger i gennemsnit ligger højest i læsning, mens drenge i gennemsnit ligger højest i matematik eller naturfag. Man kan regne med, at mange vil vælge deres videregående uddannelse efter hvad de er relativt bedst til, og derfor vil relativt mange piger ikke vælge STEM-fag (naturvidenskab eller teknik), fordi de er bedre til noget andet. Relativt mange drenge vil derimod vælge STEM-fag.
Man ser nu på, hvor mange procent af drengene, hhv. pigerne, der kan forventes at vælge en videregående uddannelse i STEM-fag. Desuden har man indhentet data om hvor stor en procentdel af de højtuddannede kvinder, og hvor stor en del af de højtuddannede mænd, der uddanner sig i STEM-fag.
Man kombinerer så disse resultater med oplysninger om graden af ligestilling i de enkelte lande. Til det formål bruger man the Global Gender Gap Index (se afsnit 95); det er et meget uperfekt mål; men det bruger man altså.
Man finder så at de lande, der er mest ligestillede (ud fra the Global Gender Gap Index), er også de lande, hvor der er størst forskel mellem drenge og piger i hvilket fag de er bedst til, og størst forskel i, hvor mange mænd hhv. kvinder der uddanner sig i STEM-fag. Den højeste andel af kvinder i STEM-uddannelser var i Algier, som ikke ligger særlig højt m.h.t. ligestilling i øvrigt (10).
At kønsforskellen er størst i de mest ligestillede lande hænger sammen med elevernes holdning til matematik (11). I PISA-undersøgelsen har eleverne f.eks. angivet om de er enige i udsagnet ”At klare sig godt i matematik er helt op til mig selv”; hvis man sammenligner piger og drenge med samme præstationer i matematik, så finder man at drenge er mere enige end piger i at matematik er noget for dem. Jo mere ligestillet, landet er, jo større er forskellen mellem drenges og pigers tiltro til, at matematik er noget for dem.
Dette er blevet fortolket på den måde, at der er de stærkeste kønsstereotype forestillinger i de mest ligestillede lande, og at disse kønsstereotyper kan forklare ligestillingsparadokset (10). Men det er ikke nogen forklaring – for det første skulle man vel forvente, at kønsstereotyperne er stærkest i de lande, der er mindst ligestillede, men man finder altså, at det, man betegner som ”stereotyper”, stik mod forventning er stærkest i de mest ligestillede lande. For det andet er det tvivlsomt, om man kan aflæse stereotype forestillinger på den måde. At drenge har mere tiltro end piger til, at matematik er noget for dem, kunne også afspejle, at de simpelt hen er mere interesserede i matematik. Man kan altså også fortolke det sådan, at kønsforskellen i interesser er størst, når landet er mest ligestillet.
Forklaringen på ligestillingsparadokset kan være, at i de mest ligestillede lande er det ikke så presserende at vælge en uddannelse, der fører til et job med høj løn. Man kan vælge mere efter interesse, og kvindernes interesse ligger mest uden for STEM-fagene. I et land som Algeriet, hvor privatøkonomien er mere presset, kan alle, både kvinder og mænd, være mere presset til at vælge uddannelse ud fra økonomi, snarere end ud fra interesse (9, 10).
I det hele taget kan man formode, at jo mere velstående og ligestillet et land er, jo mere kan unge mennesker vælge efter deres naturlige interesser.
En anden version af denne forklaring handler om at i de rigeste og mest ligestillede lande har folk fået opfyldt deres basale materielle behov. Der er ikke længere et pres for at skaffe til dagen og vejen. Samtidig er der ikke længere noget pres for at følge bestemte, snævre kønsroller. Mænd såvel som kvinder kan træffe deres valg i livet uden sociale og materielle bindinger. Alle kan frit følge deres egne inderste ønsker og interesser. I den situation kommer medfødte behov og interesser til fri udfoldelse, og det betyder at kvinder føler sig fri til at følge deres mest feminint prægede interesser (5).
Derimod kan sociale påvirkninger ikke forklare hvad vi ser (8). I de fattigste og mindst ligestillede lande er der det største sociale pres for at mænd og kvinder skal holde sig snævert til bestemte kønsroller. Alligevel er det her, vi ser de mindste kønsforskelle. De største kønsforskelle ser vi der, hvor folk er mest fri til at vælge.
Alt dette tyder på, at de fleste forskelle mellem kønnene er udtryk for medfødte, biologiske dispositioner. Disse dispositioner kan være undertrykt i samfund med snævre normer og kønsroller; men hvor normer og kønsroller er mere løse, udfolder de naturlige dispositioner sig mere frit. At tro, at normer og kønsroller er forklaringen på kønsforskelle i højt industrialiserede, velstående, ligestillede lande, går direkte imod hvad vi faktisk ser.
(1) R. A. Lippa, M. L. Collaer & M. Peters (2010): Sex differences in mental rotation and line angle judgments are positively associated with gender equality and economic development across 53 nations. Archives of sexual behavior 39 (4): 990-997. https://link.springer.com/article/10.1007/s10508-008-9460-8
(2) D. P. Schmitt et al. (2017): Personality and gender differences in global perspective. International journal of psychology 52 (Suppl. 1): 45-56. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/pdfdirect/10.1002/ijop.12265
(3) P. T. Costa, A. Terracciano & R. R. McCrae (2001): Gender differences in personality traits across cultures: robust and surprising findings. Journal of personality and social psychology 81 (2): 322-331. www.researchgate.net/publication/
11825676_Gender_Differences_in_Personality_Traits_Across_Cultures_Robust_and_Surprising_Findings
(4) D. A. van Hemert, F.J.r. vand de Vijver & A. J. J. M. Vingerhoets (2011): Culture and crying: Prevalences and gender differences. Cross-cultural research 45 (4): 399-431. www.researchgate.net/profile/Fons-Van-De-Vijver/publication/
235660812_Country_and_crying_Prevalences_and_gender_differences/
(5) A. Falk & J. Hermle (2018): Relationship of gender differences in preferences to economic development and gender equality. Science 362 (6412): eaas9899. www.science.org/doi/10.1126/science.aas9899#:~: og hrrps:// docs.iza.org/dp12059.pdf
(6) E. Willingham (2018): When times are good, the gender gap grows. Scientific American. https://www.scientificamerican.com/article/when-times-are-good-the-gender-gap-grows/
(7) A. Cuevas, R. Cuevas, K. Desmet & I. Ortuño-Ortin (2021): The gender gap in preferences: Evidence from 45,397 Facebook interests. NBER working paper 29451. www.nber.org/papers/w29451 og www.nber.org/system/files/working_
papers/w29451/w29451.pdf
(8) Maria Charles & Karen Bradley (2009): Indulging our gendered selves? Sex segregation by field of study in 44 countries. American journal of sociology 114 (4): 924-976. https:// cedar.wwu.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1002&context=
sociology_facpubs
(9): Gijsbert Stoet & David C. Geary (2018): The gender-equality paradox in science, technology, engineering, and mathematics education. Psychological science 29 (4): 581-593. https:// eprints.leedsbeckett.ac.uk/id/eprint/4753/6/symplectic-
version.pdf
(10): Gijsbert Stoet & David C. Geary (2020): The gender-equality paradox is part of a bigger phenomenon: Reply to Richardson and colleagues (2020). Psychological science 31 (3): 342-344. www.researchgate.net/publication/339192585_The_Gender-Equality_Paradox_Is_Part_of_a_Bigger_Phenomenon_Reply_to_
Richardson_and_Colleagues_2020
(11): T. Breda, E. Jouini, C. Napp & G. Thebault (2020): Gender stereotypes can explain the gender-equality paradox. PNAS 117 (49): 31063-31069. https://www.pnas.org/doi/10.1073/pnas.2008704117