Når der ansættes færre kvinder end mænd i faste stillinger på universiteterne, så skyldes det ikke diskrimination mod kvinder (1).
I 1999 udgav Bertel Ståhle en undersøgelse af besættelsen af lektor- og adjunktstillinger på Københavns Universitet igennem årene 1993-1997. Når han så på kvalificerede ansøgere af begge køn, fandt han at der i gennemsnit var dobbelt så mange mandlige som kvindelige kvalificerede ansøgere. Men helt i modsætning til feministiske forskeres antagelser viste det sig, at i de stillinger, hvor begge køn søgte, opnåede kvinderne til trods for deres ringere antal lidt over halvdelen af stillingerne. Det kunne tyde på en positiv særbehandling af kvindelige ansøgere.
Han gennemførte en ny undersøgelse af stillingsbesættelser igennem årene 2007-2009, og den viste fortsat en ret stærk favorisering af kvindelige ansøgere (2).
Også de seneste tal fra perioden 2015-2017 viser, at kvinder har større chance for at få en videnskabelig stilling, når de søger, end mænd har (2, 3). I denne periode har chancen for at få en ansøgt stilling været som følger: Adjunktstillinger: kvinder 8 %; mænd 4 %. Lektorstillinger: kvinder 12 %; mænd 6 %; professorstillinger: kvinder 19 %, mænd 14 %.
Det hører med i billedet, at der generelt har været mange flere mandlige end kvindelige ansøgere, og derfor er der alt i alt ansat lidt flere mænd end kvinder (4).
Det har været påstået, at der sker et særligt frafald af kvinder op igennem karriere-stigen fra adjunkt til lektor til professor. Det er dog ikke sandt. Når man tager hensyn til at mændene i gennemsnit er ældre end kvinderne, ser man ikke nogen forskel i, hvor mange der går videre fra et trin til det næste (5).
Kvinder og mænd har nogenlunde samme chance for at få bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond (6).
Manglen på kvindelige videnskabsfolk er særlig stor i de hårde naturvidenskabelige fag såsom fysik. En international undersøgelse af ansættelse af hhv. kvinder og mænd inden for videnskabelig fysik viser ikke nogen diskrimination på nogen måde imod kvinder (7, 8). Problemet er blot, at færre kvinder end mænd søger ind i fysik-faget og søger de stillinger, der slås op.
(1) https://uniavisen.dk/universiteternes-unfair-ansaettelsespolitik/
(2) Hans Bonde og Torsten Skov (2020): ”Vi vil have vores fair andel!” På vej mod fifty-fifty-kulturen. 387 pp. Gyldendal.
(3) Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017): Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks talentbarometer 2017.
(4) https://ufm.dk/publikationer/2015/filer/kvinder-i-forskning-forside.jpg
(5) S. 104 i Hans Bonde og Torsten Skov (2020): ”Vi vil have vores fair andel!” .
(6) Danmarks frie Forskningsfond. https://aarsrapport.dff.dk/statistik/
(7) https://alessandrostrumiahome.files.wordpress.com/2019/10/artgender.pdf
(8) https://quillette.com/2019/04/16/why-are-women-under-represented-in-
physics/