Blinde prøver for orkestermusikere

Det har længe været en skrøne blandt feminister, at en undersøgelse af amerikanske symfoniorkestre viste, at hvis kvinder spiller bag et forhæng eller en skærm når de aflægger prøve, så har de større chance for at blive antaget som musikere, end hvis de spiller frit synligt. Åbenbart har bedømmelsesudvalgene en ubevidst fordom imod en person, hvis de kan se at personen er kvinde.

Men når man faktisk nærstuderer den afhandling, der beskriver det (1), viser det sig, at det ikke passer. Tværtimod, ved den indledende prøve var kvinders chance for at gå videre i vurderingen lidt MINDRE, hvis de spillede bag et forhæng. Kun ved meget kunstfærdige statistiske analyser og tvivlsomme antagelser kunne Goldin & Rouse nå frem til det modsatte resultat, og ud fra gængse kriterier er det resultat endda ikke signifikant.

Kåre Fog kritiserede afhandlingen på dansk i 2015 (2), og i foråret 2019 skrev Jonatan Pallesen en kritik på engelsk (3, 4). I oktober samme år nåede kritikken frem til den kendte amerikanske feminist-kritiker Christina Hoff Sommers (5-7), som nu har udbredt den til et videre publikum. På dansk er kritikken gentaget flere gange, bl.a. af Kåre Fog og Lone Nørgaard i 2020 (8, 9) og af Hans Bonde i 2021 (10).

Herefter burde ingen længere citere de falske konklusioner fra den afhandling. Desværre er det lige modsat. Feminister elsker den historie. Blandt andet har Den Danske Filmskoles tidligere rektor, Vinca Wiedemann, kaldt historien for en af sine yndlingshistorier. Historien kendes vidt og bredt i feministiske kredse. Noget tyder på, at den er for god til bare at slippe. Den er f.eks. gengivet i udsendelser og publikationer fra DR (11, 12) . Den dukker til stadighed op i avisartikler og kronikker (13-18). Feministen Sara Louise Muhr, ansat på CBS, bringer historien igen og igen, i sine bøger og i artikler (19), uden overhovedet at nævne kritikken.

Dette er et eksempel på, at historien er en så vigtig støtte til feministers dagsorden, at det er umuligt at aflive den. Uanset hvor store anstrengelser der gøres for at dementere den fejlfortolkede historie, er det helt uden virkning. Den fremsættes med uformindsket styrke igen og igen, også i et statsligt medie som DR. Den ideologiske dagsorden er vigtigere end sandheden.

(1) Claudia Goldin & Cecilia Rouse (1997): Orchestrating impartiality: The impact of ”blind” auditions on female musisians. National Bureau of Economic Research. Working paper 5903. https://www.nber.org/papers/w5903

(2) Kåre Fog (2015): Humaniora – videnskab eller varm luft? – Side 356–359.

(3) https://jsmp.dk/posts/2019-05-12-blindauditions/?

(4) https://medium.com/@jsmp/orchestrating-false-beliefs-about-gender-discrimination-a25a48e1d02

(5) https://www.youtube.com/watch?v=1HX1Ae-ZJgs

(6) https://www.wsj.com/articles/blind-spots-in-the-blind-audition-study-11571599303

(7) https://www.iwf.org/2019/10/21/another-look-at-blind-auditions-and-sexism-in-orchestra-hiring/

(8) https://newspeek.info/blinde-proever-for-orkestermusikere/

(9) https://aarsskriftet-critique.dk/2020/08/feministisk-myte-om-glasloft-lone-
noergaard-kaare-fog/

(10) https://www.berlingske.dk/kronikker/universitetsledelserne-boer-gribe-ind-over-
for-den-identitetspolitiske

(11) https://www.dr.dk/drtv/se/fordi-du-er-kvinde_-kvinders-kunst-saelger-ikke_218856? Se minuttal 16:45

(12) https://www.dr.dk/static/documents/2022/03/01/2022_kvinderne_i_musikken_
rapport_7724645d.pdf (Se s. 28)

(13) https://www.information.dk/debat/2012/04/tiden-brugt