I den offentlige debat fremsættes ofte det synspunkt, at vi skal have flere kvinder i virksomheders ledelser og bestyrelser, fordi det er godt for bundlinjen – firmaer med kvinder i bestyrelsen tjener flere penge. Andre fremsætter det synspunkt, at man ikke kan vide hvad der er årsag til hvad – man kan ikke vide om det er på grund af kvinderne, at indtjeningen er god.
Begge synspunkter er fejlagtige.
Hvis man i oversigter over mange firmaer konstaterer, at de firmaer, der har en høj andel af kvinder i ledelsen, også i gennemsnit er firmaer med en ret god økonomi, så kan man ikke vide, hvad der er årsag til hvad. Det kunne f.eks. være, at firmaer med god økonomi også er mere villige end andre til at ansætte kvinder i ledelsen. Her har vi altså det synspunkt, at man ikke kan vide, hvad der er årsag til hvad.
Men faktisk kan man godt undersøge, hvad der er årsag til hvad. Det kan man gøre det ved at se på, hvordan firmaers lønsomhed ÆNDRER sig, når de får flere kvindelige ledere.
Det har man især undersøgt ved at se på Norge, som var det første land, der indførte kvoter for andelen af kvinder i bestyrelsen. I 2002 annoncerede den norske regering, at man ville indføre krav om mindst 40 % kvinder i bestyrelsen for børsnoterede virksomheder. Det blev vedtaget i 2003 som en henstilling, og i 2006 blev loven strammet, så de 40 % blev et krav, der skulle opfyldes senest ved starten af 2008. Mange virksomheder afmeldte sig på børsen, eller flyttede til udlandet. Under halvdelen blev tilbage (1). Men i disse tilbageværende ca. 200 virksomheder steg andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer fra ca. 5 % i 2001 til 17 % i 2005, knap 30 % i 2006 og 40 % i 2008.
Hvis man skal undersøge, hvad virkning det har haft, må man sammenligne med en kontrolgruppe. Forskere har sammenlignet med ikke-børsnoterede selskaber, hvor kravet om de 40 % ikke gælder, og de har sammenlignet med børsnoterede selskaber i Danmark, Sverige og Finland, hvor kravet om de 40 % heller ikke gælder. De kan så f.eks. se, om lønsomheden i norske børsnoterede firmaer ændrer sig i årene efter 2003 på en anden måde end i andre firmaer i samme periode.
Man har konstateret, at der skete forskydninger ved at ældre mandlige afgående bestyrelsesmedlemmer blev erstattet af relativt unge, kvindelige medlemmer, ofte med en relativt høj akademisk uddannelse, men med relativt ringe erfaring i virksomhedsledelse (2).
I en sammenligning med norske ikke-børsnoterede selskaber, hvor andelen af kvinder i ledelsen har været ret konstant, fandt man ingen effekt: det øgede antal kvinder i de børsnoterede selskaber har ikke ændret lønsomheden mærkbart. I denne opgørelse (3) og de følgende har man set bort fra firmaer i finanssektoren.
En undersøgelse fra 2013 (4) ser på både virksomheder i Norge med og uden børsnotering, og tilsvarende virksomheder i de andre nordiske lande med og uden børsnotering. Her finder man at en høj andel af kvindelige ledere nedsætter firmaernes profit. Det forklarer undersøgelsen med , at de kvindelige ledere holder tilbage med at skære ned på medarbejderstaben – de holder hellere på medarbejderne, også ved ordrenedgang. Det betyder større lønudgifter end i andre firmaer.
Også andre undersøgelser viser, at kvinder i de norske bestyrelser er mere interesserede end mænd i CSR – corporate social responsibility. Det gælder emner som sikkerhed, sundhed og miljø. Kvindelige bestyrelsesmedlemmer er mere emsige end de mandlige med at overvåge direktørens handlinger. De bidrager til at reducere konfliktniveauet i bestyrelsen en anelse, men bidrager ikke til mere åbne diskussioner (5, 6).
En anden undersøgelse (7) sammenligner børsnoterede firmaer i Norge med tilsvarende firmaer i resten af Norden. Den finder igen, at den øgede andel af kvinder i de norske ledelser fører til mindre profit, mindre overskud, og lavere markedsværdi / aktiekurs. Statistik set er det i gennemsnit sådan, at i en ledelse med fire medlemmer, vil en ændring fra at have en kvinde i ledelsen til at have to, reducere det procentvise overskud med 12 % – altså en ret betydelig reduktion. Både de og andre finder, at det øgede antal kvinder fører til en mere forsigtig politik og en bedre konsolidering, men altså samtidig lavere profit. Aktionærerne får således en lidt større sikkerhed, men et lavere afkast.
I de seneste år har man på tilsvarende vis også undersøgt lønsomheden af firmaer i Frankrig, Spanien og Italien (8). I Frankrig ser man entydigt, at efter indførelse af kvoter for kvinder er alle indexer for firmaernes lønsomhed forværret. I Spanien er der en negativ effekt af kvindekvoter på et index, men ingen virkning på to andre indexer. I Italien, derimod, er der hele vejen igennem positive virkninger, især for familieejede firmaer.
Men i de fleste undersøgte lande ser man altså, at når andelen af kvinder i bestyrelsen øges for at opfylde kvoter, så bliver virksomhedernes lønsomhed lavere.
(2) Ahern & Dittmar (2012): The changing of boards: The impact on firm valuation of mandated female board representation. Quarterly journal of economics 127 (1): 137-197. https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1364470
(3) Dale-Olsen, Schøne & Verner (2012): Diversity among Norwegian boards of directors: Does a quota for women improve firm performance? Feminist economics 19 (4): 110-135. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13545701.2013.830188
(4) D. A. Matsa & A. R. Miller (2013):A female style in corporate leadership? Evidence from quotas. American economic journal: applied economics 5 (3): 136-169.
https://pdfs.semanticscholar.org/cb47/c48e88b7cf86aa0519145ec03dd61db55f65.pdf
(5) Huse, Nielsen & Hagen (2009): Women and employee-elected board members and their contributions to board control tasks. Journal of business ethics 89 (4): 581-597. https://biopen.bi.no/bi-xmlui/bitstream/handle/11250/93254/JBE-04-2009-Huse_Nielsen_Hagen.pdf
(6) Nielsen & Huse (2010): The contribution of women on boards of directors: Going beyond the surface.. corporate governance: An international review 18 (2): 136-148. https://www.academia.edu/15826028/The_Contribution_of_Women_on_Boards_of_Directors_Going_beyond_the_Surface
(7) P. Yang m. fl. (2019): Women directors, firm performance, and firm risk: A causal perspective. The leadership quarterly 30 (5): 101297. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1048984318303217#!
(8) Yu & Madison (2021): Gender quotas and company financial performance: A systematic review. Economic affairs 41 (3): 377-390. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/ecaf.12487