Det er sådan, at piger generelt får lidt højere karakterer i skolen, end drenge gør. Sådan har det været langt tilbage i tiden. Det kan skyldes, at piger generelt er mere indstillede på at gøre læreren tilfreds og gøre, som læreren siger, sådan at læreren belønner dem for god opførsel ved at give dem højere karakterer. Se nærmere om dette i afsnit 24.

Hvordan det faktisk forholder sig, er undersøgt flere gange.

I USA har et center for uddannelses-statistik undersøgt en årgang af børn i børnehaveklassen og igen i 1., 3. og 5. klasse. De har dels registreret hvilke karakterer lærerne gav dem i læsning, regning og naturvidenskab / almen viden, og dels givet børnene mere objektive tests for at måle deres faktiske kundskaber i disse fag. I alle tre fag fik drengene i gennemsnit betydelig lavere karakterer end svarende til deres testresultater. Det gjaldt især i regning og naturfag, hvor drengene lå lidt over pigerne i testresultater, men under pigerne i karakterer.

Man vurderede også børnenes sociale færdigheder, herunder især deres ”tilgang til indlæring”, som bl.a. omfatter åbenhed over for at lære nyt, opmærksomhed og evne til at koncentrere sig i længere tid om et emne. Når man i den statistiske behandling inddrog denne faktor, så kunne den stort set forklarer hele drengenes manko: De lavere karakterer skyldtes altså ikke manglende kundskaber, men at lærerne – som oftest var kvindelige – nedvurderede drengenes tilgang og attitude til undervisningen (1).

En anden amerikansk undersøgelse handler om elever i 7. og 8. klasse (2). Foruden deres basale færdigheder i sprog og matematik, har man også registreret deres arbejdsvaner/flid, deres fravær, og forstyrrende adfærd. Når det gælder tests af hvad eleverne har lært, så tæller alle faktorerne – både basale færdigheder og arbejdsvaner kan forklare næsten al variation i hvad eleverne har lært. At eleven er af hankøn, giver også et lille selvstændigt bidrag. Når man bruger de samme faktorer til at forklare hvor høje karakter, lærerne giver eleverne, så kan de samme faktorer også forklare næsten hele variationen. Men her er det sådan, at når eleven er af hankøn, så giver det i sig selv et bidrag til at hans karakterer er lavere, end hvis han var en pige. Det tæller altså i sig selv lidt negativt at være en dreng, også selvom man er lige så flittig og lydig som en pige.

En forsker har undersøgt vurderingen af 11-årige drenge og piger i det franske skolevæsen (3). Eleverne får skriftlige tests, som bedømmes neutralt af nogen der ikke kender eleverne, og det sammenholdes med de karakterer, lærerne giver de elever, de underviser. I forhold til hvad man skulle forvente ud fra de mere neutrale tests, får drenge betydelig lavere karakterer end piger. Jo større forskelsbehandling af drenge, jo dårligere udvikler de deres evner for matematik over de følgende tre år.

I Israel findes en undersøgelse der viser diskrimination mod drenge ved karaktergivningen (4). Det drejer sig om skriftlige afgangsopgaver i 10-12-klasse. I hvert fag er der to eksaminer – en hvor opgaverne bedømmes af elevens egen lærer, og en hvor opgaverne er anonyme og bedømmes af en fremmed lærer, der ikke kender eleven. Der er en systematisk tendens til, at når opgaven bedømmes af elevens egen lærer, så vurderes drenges opgaver betydelig lavere end ved anonym bedømmelse; den forskel er ikke så tydelig for piger. Dette gælder i alle de ni fag, der er undersøgt. Det kan ikke tilskrives noget ved elevens adfærd, men varierer meget med hvilken lærer, der bedømmer eleven.

Også i Sverige ser man, at piger generelt får højere karakterer end drenge; der er ikke ret store forskelle i hvor højt drenge og piger scorer på nationale tests; men de årskarakterer, som lærerne giver eleverne, er højere for piger end for drenge. Forskellen forklares af, at lærerne giver karakter ikke kun for kundskaber, men også for ”socioemotionelle kompetencer”, hvor pigerne ligger højest (5). Nærmere analyser viser, at begrebet ”socioemotionelle kompetencer” især dækker over, at pigerne er mere motiverede og interesserede i at lære mere; Især for elever fra lavere sociale lag får eleverne ekstra karakterpoints for motivation og interesse (6).

I England lavede man på 29 skoler et eksperiment med elever i 8. klasse (7). De skulle besvare spørgsmål om definitionen på 10 forskellige ord, og blev bedømt anonymt af fremmede lærere. De kunne på forhånd satse en pulje penge på hvor mange svar, de forventede at få rigtige. Derefter blev de udsat for det samme en gang til; men denne gang blev de bedømt ikke-anonymt af deres egen lærer. Generelt gav kvindelige lærere lavere karakterer for besvarelserne, end mandlige lærere gjorde, og dette galdt især over for drenge. Det var drengene åbenbart godt klar over på forhånd, for de satsede lavere pengebeløb når de vidste, at opgaverne blev bedømt af en kvindelig lærer. Dette er nogle af de forsøg der viser, at den gennemgående dårligere bedømmelse af drengene har karakter af diskrimination imod dem.

Det er et generelt indtryk, at kvindelige lærere bedømmer drenge hårdere end piger. I Danmark har tænketanken CEVEA således givet udtryk for, at der ved mundtlig eksamen i folkeskolen er en bedømmerbias til ugunst for drenge (8).

(1) Cornwell, Mustard & Van Parys (2011):Non-cognitive skills and the gender disparities in test scores and teacher assessments: Evidence from primary school. IZA discussion paper no. 5973.
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1933330

(2) G. Farkas et al. (1999): Cultural resources and school success: Gender, ethnicity, and poverty groups within an urban school district. American sociological review 55: 127-142. https://www.jstor.org/stable/2095708

(3) Camille Terrier (2020): Boys lag behind: How teachers´ gender biases affect student achievement. Economics of education review 77: 101981. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0272775718307714

(4) Victor Lavy (2008): Do gender stereotypes reduce girls´ or boys´ human capital outcomes? Evidence from a natural experiment. Journal of public economics 92 (10-11): 2083-2105.
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0047272708000418

(5) Alli Klapp (2017): Betyg – deras funktioner och vad de mäter. https://docplayer.se/69484958-Betyg-deras-funktioner-och-vad-de-mater.html

(6) Alli Klapp Lekholm & Christina Cliffordson (2009): Effects of student characteristics on grades in compulsory school. Educational research and evaluation 15 (1): 1-23. https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13803610802470425

(7) Amine Ouazad & Lionel Page (2012): Students´ perception of teacher biases: Experimental economics in schools. Centre for the Economics of Education DP 133. http://cee.lse.ac.uk/ceedps/ceedp133.pdf

(8) Rie Ljungmann & Sofie Engelbrecht (2018): En prøveform for piger? https://cevea.dk/analyse/1727/