Mange skoledrenge viser en maskulin adfærd ved at være selvstændige og uafhængige af skolens autoritet, f.eks. ved at bryde regler eller svare læreren igen (1). Det gælder især drenge fra lavere sociale lag. Pligtopfyldende drenge, der underkaster sig skolens autoritet, risikerer derimod at blive set ned på som ikke særlig maskuline. Man kan fundere over, hvorfor dette rammer drenge, men ikke piger.
Selv om respektløs og forstyrrende adfærd også findes hos en del skolepiger, så synes samme adfærd at være til større skade for drenge end for piger.
Piger er generelt bedre til at sno sig uden om, når de bliver grebet i dårlig opførsel. De smiler og indordner sig, hvorimod drengene ikke indordner sig. Pigerne slipper godt fra mere end drengene, fordi de er meget bedre til at kommunikere; de kommer med en undskyldning eller en forklaring, de beklager, de foreslår en løsning, og selvfølgelig accepterer læreren det. Hvorfor drengene ikke er tilhængere af den form for udvej, er svært at forstå (2).
I en undersøgelse af skoler i Schweiz (3) har man bl.a. registreret problemadfærd såsom aggressiv adfærd over for lærere eller kammerater. Det forekommer især, hvor læreren har ringe autoritet, og det forekommer lidt oftere hos drenge end hos piger. For drengene er der en vis, signifikant sammenhæng mellem problemadfærd og dårlige resultater i skolen. For piger er der ikke en signifikant sammenhæng, dvs. pigers problemadfærd er ikke til skade for dem.
En kvindelig amerikansk forsker har undersøgt nogle tusind børn, fra de var 4-5 år gamle, til de var 26-29 år gamle (4). Hun har undersøgt hvilke forhold, der kan forklare, at drengene klarer sig dårligere igennem skolesystemet end pigerne.
En af de vigtige oplysninger var registrering af udadvendt problemadfærd – impulsivitet, rastløshed, aggressivitet, eksplosivt temperament, mangel på gode sociale relationer til kammerater, og manglende koncentrationsevne. Flere drenge end piger havde dårlige kognitive evner, hvilket kunne hænge sammen med at deres adfærdsproblemer vanskeliggjorde indlæring. Drenge med problemadfærd i 4-5-årsalderen havde stor tilbøjelighed til problemadfærd også i 12-13-årsalderen, til dårlige karakterer i læsning og regning, og stor sandsynlighed for at skulle gå en klasse om. Dårlige kognitive evner i 4-5-årsalderen havde meget større konsekvenser for drenge end for piger med hensyn til hvordan de senere klarede sig skolen.
Samlet set fandt hun, at udadvendt problemadfærd i 4-5-årsalderen kunne forudsige en stor del af de tilfælde, hvor drenge klarede sig dårligt i skolen. Jo mere problemadfærd, jo mindre sandsynlighed for, at drengen gennemførte high school og college. For piger var det anderledes; lidt færre piger havde den form for problemadfærd; men de der havde, havde næsten samme sandsynlighed som andre piger for at gennemføre high school og college.
Hun tolker disse resultater sådan, at når drenge kommer i skole, giver deres problemadfærd negative reaktioner hos lærere, kammerater og skolens administration. Disse negative effekter kan så igen, for omkring halvdelens vedkommende, forklares af, at skolesystemet reagerer dårligt på drengenes adfærdsproblemer.
Også andre finder, at udadreagerende adfærd hos drenge er forbundet med en høj risiko for at de dropper ud af skolen, mens udadreagerende adfærd hos piger ikke har nogen konsekvenser for deres fortsatte uddannelse (5).
Skolemiljøet er dårligt egnet til at hjælpe de udadvendt reagerende drenge (6). Men det er som sagt ikke problemadfærden i sig selv, der skaber disse reaktioner – for lige så stor problemadfærd, eller lige så dårlige kognitive evner, giver ikke tilsvarende konsekvenser hos pigerne. Det er specifikt drengene, der ikke trives i skolesystemet.
Grethe Kragh-Müller (7) omtaler i en artikel sin forskning i emnet ”børn og grænser”. Til det formål kontaktede hun nogle skolepsykologer, for at de kunne finde nogle børn, der ”prøvede grænser af”. Det viste sig uhyre let for dem at finde ”grænsesøgende” drenge, men de skulle lede længe for at finde ”grænsesøgende” piger. Bagefter blev der brug for at interviewe nogle ”normale” børn til sammenligning. Hun bad derfor nogle pædagoger finde nogle egnede normale drenge. Pædagogerne forstod straks hvad de skulle finde, de var ikke i tvivl om hvad der mentes med ”normale” og ”grænsesøgende” børn. Men, sagde flere af de kvindelige pædagoger, de kunne ikke hjælpe med det sidste punkt, for de kendte ingen normale drenge. Og pludselig tog de sig så til munden og udbrød: ”Jamen, hvad er det dog, vi siger!” Realiteten var, at eftersom de ikke forstod drengenes lege, var der ikke en eneste af drengene som de ikke fandt lidt unormale. Ubevidst regnede de næsten alle piger for normale, og næsten alle drenge for at være afvigere.
Også andre finder, at der er mange problembørn blandt drengene. I en undersøgelse foretaget for regeringens skolerejsehold (8) angiver lærerne på de 122 deltagende skoler, at 30,8 pct. af drengene er vanskelige eller problematiske. Ifølge Niels Kryger, lektor i pædagogisk antropologi, viser undersøgelsen, at en del elever har svært ved at indordne sig under skolens normer og kodeks. ”Og her er altså en kraftig overrepræsentation af drenge. Men det er et voldsomt højt tal, der må mane til besindighed i forhold til pædagogik og skolen,” siger han.
For nogle drenge kan det være fundamentalt vigtigt ikke at underlægge sig kvindelige normer. Drengens problemadfærd kan være et oprør, og han gør oprør ved at nægte at samarbejde og leve op til, hvad de voksne forlanger af ham.
Der findes en del anekdotiske beretninger der illustrerer dette , f.eks. en beretning fra Storbritannien (9) om en ”helt umulig” 11-årig dreng, der boede hos en enlig mor, som behandlede ham dårligt. Han gik i en landsbyskole med kun to kvindelige lærere, som ikke kunne håndtere ham, og han truede ofte med at komme i slåskamp med dem. Han blev så overflyttet til en større skole og fik en mandlig klasselærer. Her blev han fra første dag en mønsterelev, der passede sin skole uden at volde problemer. Det er et eksempel på en situation, hvor det at være underlagt kvindelige læreres autoritet gør drengen trodsig og får ham til at modarbejde undervisningen.
En mand har fortalt mig et tilsvarende eksempel fra en dansk skole. Det angår en dreng, som var blevet opgivet af den kvindelige klasselærer. Han ville ikke indordne sig, kunne ikke koncentrere sig og var dårlig til at samarbejde med klassekammeraterne. Min mandlige bekendt blev vikar for klassen, og satte drengen til at lave en kuglebane af ispinde. Det arbejdede drengen målrettet og koncentreret på i timevis; andre drenge i klassen kom hen og spurgte, om de måtte være med til at bygge kuglebanen, og snart var der et fint og konstruktivt samarbejde om en koncentreret arbejdsindsats. Det var åbenbart forkert, at drengen ikke kunne arbejde koncentreret og ikke kunne samarbejde med andre. Men den foregående lærer må have gjort noget forkert, som gjorde drengen helt kontrær.
Der findes formentlig ikke generelle undersøgelser, der viser, om sådanne eksempler er udbredte og almindelige. Men eksempler forekommer altså, og de antyder, at nogle drenge bliver kontrære, fordi de er udsat for kvindelige lærere, som slet ikke forstår dem.
(1) M. Warrington, M. Younger Y J. Williams (2000): Student attitudes, image and the gender gap. British educational research journal 26 (3): 393-407.
https://bera-journals.onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1080/01411920050030914
(2) M. Younger, M. Warrington & J. Williams (1999): The gender gap and classroom interactions: Reality and rhetoric? British journal of sociology of education 20 (3): 325-341. https://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01425699995290
(3) A. Hadjar, S. Backes & S. Gysin (2015): School alienation, patriarchal gender-role orientations and the lower educational success of boys. A mixed-method study. Masculinities and social change 4(1): 85-116. https://hipatiapress.com/hpjournals/index.php/mcs/article/download/1319/pdf_10
(4) Jayanti Owens (2018): Early childhood behavior problems and the gender gap in educational attainment in the United States. Sociology of education 89 (3): 236-258. https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3153543
(5) J. Robst & C. Weinberg (2010): Childhood behavioral problems and dropping out of school. Eastern economic journal 36 (4): 523-538.
https://www.jstor.org/stable/40930557
(6) Nick Morrison (2016): Poor behavior hits boys hardest. https://www.forbes.com/sites/nickmorrison/2016/06/22/poor-behavior-hits-boys-hardest/#3860634a38e8
(7) Grethe Kragh-Müller (1997): Interview i Bertill Nordahl: Pigerne & drengene – ni samtaler om kønnets betydning. Forlaget Nielsens.
(8) https://www.information.dk/indland/2010/12/folkeskolen-skyld-drengenes-problemer
(9) https://amos2008.wordpress.com/2008/08/14/feminising-our-schools-has-failed-our-children/