Fakta og myterKvinder og mændUddannelseDrengeakademiet / Løkkefonden

Drengeakademiet / Løkkefonden

spot_img

LøkkeFonden blev stiftet i 2012; den oprettede Drengeakademiet, som er et specielt undervisningsprogram for drenge med problemer i skolen. I sommerferien efter 7. eller 8. klasse deltager drengene i en 14 dages sommerskole med et intensivt undervisningsprogram, hvor de dels undervises i dansk og matematik, og dels får mental træning med vægt på at opbygge deres selvtillid og socialt sammenhold med andre drenge. Undervisningen bygger på en form for disciplin, som fungerer godt for den type af drenge.

Drengene og deres forældre oplever meget positive resultater af de 14 dages sommerskole. Der udføres nogle tests af deres kundskaber i dansk og matematik, og i løbet af de 14 dage lærer de at klare disse tests meget bedre (1). De får et meget givende kammeratskab, de lærer selvkontrol, de lærer vedholdenhed, de lærer at tro på sig selv, tro på at deres personlige valg har betydning, og tro på at de har indflydelse på deres eget liv. De får meget positiv respons fra sommerskolens lærere – nok også mere positiv end der objektivt set er basis for. Men det modsiger ikke, at de drenge, som til daglig har svært ved at få noget udbytte af skoleundervisning, på 14 dage lærer langt mere end normalt.

Det helt særlige læringsmiljø på Drengeakademiet passer langt bedre til drengenes mentalitet end læringsmiljøet i den almindelige skole.

Hvad er de langsigtede resultater på drengene af at deltage i Drengeakademiet? Det belyses i en faglig rapport om Drengeakademiets resultater (2), hvor man nærmere har fulgt fem drenge. De fem drenge forbandt alle folkeskolen med noget negativt, hvor de oplevede, at lærerne var ligeglade med dem, hvor de følte sig anderledes, og hvor en del af dem blev mobbet. Da drengene efter sommerferien startede i 9. klasse i folkeskolen, kom de hurtigt tilbage i samme situation som før. Lærerne behandlede dem lige som før. En dreng fortæller f.eks., at læreren stadig havde fokus på det, han ikke kunne finde ud af; hans svage punkter blev fremhævet, han mistede troen på egne faglige evner, og det gjorde det umuligt for ham at få en ny position i klassens sociale fællesskab. Generelt gik drengenes forbedrede faglige niveau i dansk og matematik hurtigt tabt igen.

I en kritisk rapport om Drengeakademiet fra 2018 fremhæves, at ved eksamen i 9. klasse klarede drengene sig dårligere end en sammenlignelig gruppe af drenge (3). Derudover lå de også lavere end andre drenge i motivation og tilfredshed med skolen. Tilsyneladende har akademiet altså skadet deres skolekundskaber.

Man kan dog også vælge at tolke det anderledes. Man kan vælge at mene, at på de 14 dages sommerskole lærte drengene selvtillid og ansvar for deres eget liv, og de så, at de godt kunne indlære de ting, som de ikke kunne indlære i folkeskolen. Når de vendte tilbage til folkeskolen, blev de ekstra opmærksomme på, hvor dårlig skolen var for dem, netop fordi de havde oplevet noget bedre. Det kan sagtens have nedsat deres motivation og dermed deres indlæring. Problemet er måske, at folkeskolen, med dens mange kvindelige lærere og kvindeligt prægede normer, er temmelig uegnet til disse drenge.

Drengeakademiet har løbende lært af deres erfaringer og justeret deres tilgang. Fokus har siden 2017 været på en gruppementorordning, individuel opfølgning, forældrevejledning samt fritidsjobindsats. Især har man fra 2017 investeret massivt i mentorordningen (4). I de senest målte årgange (2017/2018) har der været fremgang i drengenes resultater sammenlignet med tidligere år. Især bemærker man, at årgang 2019 har forhøjet selvværd syv måneder efter camp, hvilket er beskrevet i en kvantitativ rapport fra Oxford Research. LøkkeFonden har spurgt samtlige forældre omkring deres oplevelse af at have haft deres søn på DrengeAkademiet i årene 2017-2019. Det fremgår af svarene, at deres sønner har haft et stort udbytte af forløbet, når 142 ud af 142 vil anbefale DrengeAkademiet til andre. 110 af sønnerne mener, at de i høj grad/meget høj grad har haft et positivt udbytte af forløbet, og 101 forældre vurderer i samme grad positiv virkning på selvværdet. Sidstnævnte er, som nævnt, bekræftet af Oxford Research (4).


(1) https://loekkefonden.dk/wp-content/uploads/2019/09/DrengeAkademiet-2019-i-ord-og-billeder-1.pdf

(2) Caroline Bjerre-Madsen & Frans Ørsted Andesen (2017): Rapport om Drenge­akademiet. https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/184/140/623-2

(3) https://pov.international/drengeakademi-ligger-lavest/

(4) https://www.weekendavisen.dk/2020-35/samfund/en-chance-til

Seneste artikler

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...

Slår kvinder kun i selvforsvar?

Talrige forskningsrapporter viser, at partnervold går nogenlunde lige hyppigt begge veje, og at kvinder...

MERE SOM DETTE

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...