I Danmark er der udført to undersøgelser af, om de firmaer, der har flest kvinder i ledelsen, også er de mest lønsomme.
Den ene undersøgelse omfatter ca. 2.500 firmaer, som er fulgt i årene 1993-2001. Den er udført af Nina Smith m.fl. fra Aarhus Universitet. Her har man registreret fire forskellige mål for indtjeningen. Det kan man så sætte i relation til, om den administrerende direktør er kvinde, antallet af de øvrige direktører som er kvinder, og antallet af bestyrelsesmedlemmer, som er kvinder. For visse kategorier af kvindeandel og visse typer af indtjening ser man en svag positiv sammenhæng. Den andel af de ikke-medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der er kvinder, viser en negativ sammenhæng – der kan måske ofte være tale om familiemedlemmer som måske har relativt ringe indsigt i firmaets drift.
For at finde ud af, om andre faktorer kunne spille ind og forklare sammenhængen mellem kvindelige direktører og firmaets indtjening, har man indført en såkaldt instrumentvariabel. Her har man valgt uddannelsesniveauet for direktørernes ægtefæller. Når den faktor inddrages, bliver den positive effekt af andelen af kvindelige direktører lidt tydeligere. Om man kan slutte noget ud fra det, er dog tvivlsomt.
Den anden undersøgelse er udført af Caspar Rose ved CBS (3) og omfatter næsten alle danske børsnoterede selskaber i årene 1998-2001. Her registreres firmaernes markedsværdi (Tobin´s Q). Når han studerer korrelationen mellem markedsværdien og andelen af kvinder i firmaernes bestyrelse, så finder han ingen positiv sammenhæng. Der er endda en svagt negativ tendens, men den er ikke statistisk sikker.
Samlet set er resultatet altså lidt blandet; men under alle omstændigheder er sammenhængen mellem andelen af kvinder og firmaets lønsomhed temmelig svag og usikker.
Hvis der er en svagt positiv tendens til at firmaet med en høj andel af kvinder i ledelsen også er relativt lønsomme, så kan årsagen i teorien gå begge veje, enten at kvinder giver øget lønsomhed, eller at høj lønsomhed giver firmaet plads til at have flere kvinder i ledelsen. Danmarks største virksomhed, A. P. Møller Mærsk, har de seneste år arbejdet målrettet på netop at øge diversiteten og tiltrække talentfulde kvinder. Rachel Osikoya er Head of diversity and inclusion, Group Human Resources i Mærsk, og får altså løn for at tiltrække flere kvinder til virksomheden.
Danske Bank har ansat en kvinde som HR-direktør, og hun arbejder målrettet på at få flere kvinder i ledelsen (4). Man kan altså forestille sig, at de største og mest lønsomme firmaer har bedst mulighed for at overholde lovgivningen om kvinder i ledelsen.
(1) Nina Smith, Valdemar Smith & Mette Verner (2006): Do women in top management affect firm performance? A panel study of 2500 Danish firms. International Journal of Productivity and Performance Management 55 (7): 569-593
https://mpra.ub.uni-muenchen.de/78715/1/MPRA_paper_78715.pdf
(2) Kossowska, Smit, Smith & Verner (2005): Til gavn for bundlinjen: Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders bundlinje? Nationaløkonomisk institut, Handleshøjskolen i Århus.
https://www.researchgate.net/publication/5093617_Til_gavn_for_bundlinjen_Forbedrer_kvinder_i_topledelse_og_bestyrelse_danske_virksomheders_bundlinje
(3) Caspar Rose (2007): Does female board representation influence firm performance? The Danish evidence. Corporate governance 15 (2): 404-413.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1467-8683.2007.00570.x
(4) http://www.business.dk/karriere/flere-kvinder-skaber-bedre-ledelse?