En af de store fejltagelser i feminismen er troen på, at hvis kvinder fik lov at bestemme, ville verden blive mere fredelig. Anden- og tredjebølge feminismen er fulde af forsikringer om at krig, racisme, opbygning af hierarkier, og samfundstoppens tendens til at undertrykke andre er noget der hører ”patriarkatet” til, hvorimod kvindelig ledelse af samfundet af sig selv ville skabe en mere inklusiv, samarbejdende verden.
Sagen er bare, at sådan er det aldrig faldet ud.
Kvinder er ikke altid af naturen fredelige og gode. Her er f.eks. en liste over 25 af historiens mest grusomme kvinder (1). En af dem var Englands første kvindelige dronning, Mary Tudor, der var usædvanligt blodtørstig og bl.a. fik dræbt mere end 300 religiøse modstandere. Ikke uden grund kaldes hun “Bloody Mary”.
Listen over 25 grusomme kvinder inkluderer også nogle af de kvindelige vagter i nazisternes koncentrationslejre – der var færre kvinder end mænd blandt disse vagter; men de kvinder der var, var ofte mere grusomme end deres mandlige kolleger (2). Bogen “Hitler´s furies” redegør for, at ca. en halv million tyske kvinder var i frontlinjen på Østfronten og gjorde meget aktiv tjeneste ikke blot i koncentrationslejrene, men også ved mishandling af jøder, massenedskydning af fjender osv.
Kvindelige regenter og politiske ledere er ikke nogen forsikring imod krig – tværtimod. To historikere har undersøgt regeringsførelsen hos 32 kvindelige regenter i Europa, fra 1380 til 1913, og fandt frem til, at sandsynligheden for at der blev ført krig, var 27 % højere under en kvindelig regent end under en mandlig. Kvindelige regenter havde også lidt større tendens end mandlige til at erobre nyt territorium. De mest krigsførende kvinder var gift, hvilket gjorde det muligt, at de fik manden til at ordne rigets almindelige drift, mens de selv kunne koncentrere sig om krigsførelsen (4, 5, 6).
I moderne tid er der blevet ført krige under regenter som Margaret Thatcher, Indira Gandhi og Golda Meïr. Under folkemordet mod tutsierne i Rwanda i 1994 var kvinder meget aktive – de svang macheter og kastede håndgranater. Agathe Habyarimana var en central person blandt hutuerne og var meget aktiv for at forberede folkemordet. Radiostationen RTLM havde radioværter, som opildnede til had og nærmest instruerede i, hvordan man skulle opsøge og dræbe tutsierne. Den næstmest aktive radiovært her var Valerie Bemeriki, som senere blev dømt for medvirken til folkemord. Pauline Nyiramasuhuko blev senere dømt for medvirken til folkemord ved det internationale tribunal. Hun beordrede bl.a. en stor gruppe mennesker i en røde kors-lejr voldtaget og dræbt (7).
Der er utallige andre eksempler på, at kvinders ondskab mod fjender under krig og konflikt ikke altid står tilbage for mænds. Der var episoder under krigen i Bosnien, hvor lokale kvinder forhindrede danske lastbilchauffører i at bringe fødevarehjælp ud til belejrede byer befolket af andre etniske grupper. Og der er f.eks. henretteren Huda i Gadaffi´s Libyen (8).
Sagen er nok, at den form for ondskab, der ligger i voldelig forfølgelse af modstandere, er forbundet med magt. Når som helst der er magt, er der risiko for at nogen misbruger magten i ond hensigt. Når som helst nogen har fået muligheden for at træffe vidtgående beslutninger, er der mulighed for at vedkommende benytter situationen i ond hensigt. De der stræber efter sådanne positioner med magt og indflydelse, kan være drevet af kynisme og magtbegær, og der kan være tale om både mænd og kvinder. Relativt få kvinder efterstræber eller får tildelt sådanne magtpositioner. Men de kvinder, der gør, står ikke tilbage for mænd i deres kynisme, fjendtlighed, had eller ondskab.
Kvindelige ledere er ikke nogen garanti for en fredeligere verden.
(1) https://list25.com/25-most-evil-women-in-history/
(2) www.thevintagenews.com/2018/03/27/death-camp-guards-in-nazi-germany/
(3) Wendy Lower (2013): Hitler´s furies: German women in the nazi killing fields. 270 pp. https://www.amazon.co.uk/Hitlers-Furies-German-Killing-Fields/dp/0547863381
(4) https://qz.com/967895/throughout-history-women-rulers-were-more-likely-to-wage-war-than-men/
(5) O. Dube & S. P. Harish (2015): Queens. http://odube.net/wp-content/
uploads/2015/11/Queens_Oct2015.pdf
(6) O. Dube & S. P. Harish (2017): Queens. National Bureau of Economic Research working paper 23337. www.nber.org/system/files/working_papers/w23337/
w23337.pdf/
(7) https://www.information.dk/udland/2011/06/brev-folkemorder?lst_tag
https://www.theguardian.com/world/2010/mar/02/rwanda-france?CMP=gu_com,
og https://www.independent.co.uk/news/world/rwanda-woman-i-incited-
killings-1101898.html
(8) https://english.alarabiya.net/articles/2011%2F09%2F04%2F165401