#MeToo-kampagnen har ikke kun positive effekter ved at gøre opmærksom på udbredt sexchikane. Den har også haft negative effekter ved at en del af de mænd, der anklages, er uskyldige i anklagerne, men ikke kan forsvare sig mod angrebene – især når angrebene er anonyme.
At blive hængt ud på de sociale medier er som at blive lynchet af en folkedomstol. Folk er hurtige til at tro på kvindens udlægning og tager hendes ord for gode varer; de lytter ikke til mandens forsvar, og ofte har han ingen effektiv mulighed for at tage til genmæle. Hvis han er uskyldigt anklaget, kan det gøre ham så desperat, at han vælger at tage sit eget liv.
Det er sket i mindst ti tilfælde rundt om i verden.
- Ca. 1. november 2017: Zachary Mclean Webb, DJ i Vancouver.
- 7. november 2017: Carl Sargeant, politiker i Wales.
- Mellem 20. og 24. november 2017: En unavngivet mand, medlem af det britiske Labour Party.
- 12. december 2017: Dan Johnson, politiker i Kentucky.
- 7. februar 2018: Jill Messick, en kvinde som var impliceret i Rose McGowans løgnagtige fremstilling af sin rolle i forbindelse med Harvey Weinstein
- 9. marts 2018: Jo Min-Ki, en populær mandlig skuespiller i Sydkorea.
- I weekenden d. 17.-18. marts 2018: Benny Fredriksson, leder af det svenske Kulturhuset.
- 6. april 2018: Richard Morrisett, professor i farmakologi ved et universitet i Texas.
- 18. januar 2019: John Coughlin, mandlig skøjtestjerne i USA.
- 1. april 2019: Armando Vega-Gil, bassist i et mexicansk rockband.
Desuden må nævnes, at ballet-koreografen Liam Scarlett døde af selvmord d. 16. april 2021, i forbindelse med at han først var suspenderet fra to teatre i Australien og England, og senest blev suspenderet fra Det Kongelige Teater i København. Han var anklaget for grænseoverskridende homoseksuelle tilnærmelser til yngre mænd; der er ikke forelagt beviser for, at anklagerne var sande.
http://kønsdebat.dk/blog/?p=109