Den britiske feministiske professor Liz Kelly formulerede for over 30 år siden begrebet ”voldens kontinuum” (se afsnit 73). Dette begreb er stadig basalt for mange feminister. Det beskriver, at når kvinder oplever småbitte ubehagelige påvirkninger, og når de oplever grov vold, så er det udtryk for samme fænomen – der er en flydende overgang mellem de to. Det indgår således i feminismens ”DNA” at små og store overgreb anses for lige forkastelige.
Det amerikanske medie Buzzfeed har også udgivet en liste over hvilke handlinger over for en kvinde der anses for sexchikane (1). Det inkluderer bl.a. at manden har set på hende på en måde, der gjorde hende synligt utilpas; at han har kigget på hendes bryster, mens han talte med hende; eller at han har rørt ved hende uden hendes samtykke (det kan f.eks. være, at han har lagt en hånd på hendes skulder). Dette står på linje med grovere eksempler så som at have manipuleret kvinden til at have sex med sig.
Det amerikanske firma Netflix har indført regler om chikane på arbejdspladsen, som bl.a. siger, at hvis mand stirrer på en kvindelig kollega i mere end 5 sekunder, så er det chikane. Det er det også, hvis han spørger om hendes telefonnummer, eller hvis han inviterer hende ud igen efter at hun én gang har sagt nej; og i øvrigt er det forbudt at flirte (2).
Lige fra starten har #MeToo-feministerne fastholdt, at intet overgreb er for lille og bagatelagtigt. Uanset om den skyldige mand har fortalt en vovet vittighed for mange år siden, eller om han har begået grov voldtægt, så skal han have samme behandling. Det er et meget mærkeligt synspunkt, men faktisk har mange amerikanske politikere m/k fra Demokraterne støttet op om denne absurde tankegang (3). De fleste demokrater vil have at ligegyldigt om en mand har begået grov voldtægt, eller han har givet en kvinde et uønsket kys, så skal straffen være den samme – han skal fyres eller suspenderes uden rettergang.
Det synes ikke muligt at protestere imod denne absurde sammenblanding af stort og småt. Skuespilleren Matt Damon, som ikke selv har gjort noget som helst, har protesteret mod at putte bagateller og grove overgreb i samme kategori. Han har sagt, at der er forskel på at klappe nogen i numsen og at begå voldtægt (4). Det har udløst en shitstorm imod ham fra feministerne. De mener ikke, at man skal skelne. De mener, at når folk begår mikroaggressioner, så vil de også begå makroaggressioner. Det er, som om at i disse kvinders verdensopfattelse fylder de mange små ting en masse, og hvis der er nogle store ting, så gør de ikke meget mere indtryk end små.
I MeToo-kampagner skelner man ikke mellem grov chikane og små bitte ulemper for kvinderne. Da der i december 2017 blev præsenteret 100 historier hvor kvinder fortæller om overgreb i film-, TV- og teaterbranchen (5), kunne man gennemlæse historierne og vurdere, hvor alvorlige de var. Kun 90 historier findes offentliggjort. Omkring 9 af disse historier fortalte om en generelt ladet seksuel stemning på arbejdspladsen, uden at der skete nogen verbal eller fysisk overlast på kvinden. Ca. en fjerdedel af historierne drejede sig om enkeltstående tilfælde af seksuelt ladede kommentarer eller berøringer. Ca. 10 historier handlede om, at kvinden blev udsat for overfusning, nedrakning, tilsvining eller repressalier, efter at hun havde afvist eller kritiseret en mandlig chef. Kun et sted mellem 7 og 10 af historierne handlede om så grove eller utålelige seksuelle tilnærmelser eller overgreb, at det kunne føre til, at kvinden måtte opgive at fortsætte på arbejdspladsen. Men offentligheden fik indtryk af 100 alvorlige overgreb. Således udvander man de kvinders oplevelser, som vitterlig er grufulde (og som vi bør lytte til) og gør selv banaliteter og misforståelser til overgreb.
EU har foretaget en kortlægning af udbredelsen af seksuelle overgreb på kvinder. Resultaterne blev offentliggjort i en rapport i 2014 (6). Rapporten fortæller, at Sverige og Danmark er de lande, hvor seksuel chikane er mest udbredt. Med henvisning til rapporten siger en dansk mandlig forsvarer af kvinder (7), at 80 % af alle danske kvinder har været udsat for seksuel chikane siden de fyldte 15 år. Men ser man nærmere på data, så omfatter seksuel chikane sådanne ting som kommentarer eller vittigheder med seksuelle undertoner, som kvinder betragter som krænkende; upassende invitationer til dates; upassende blikke eller stirren, der føles ubehageligt; og nærgående kommentarer om udseendet, som kvinden finder krænkende.
Også i en nylig dansk rapport fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø blander man grove og milde overgreb sammen (8). Selv om tidligere rapporter viser, at så få som 5,4 % af lønmodtagerne svarer ja til at de har oplevet seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed (9), så finder man at hele 22,2 % har været udsat for disse ting, når man spørger til præcise handlinger. Man finder at ”stirrende eller flirtende blikke med seksuelle undertoner, som var uønskede eller ubehagelige” har ramt 5,6 % inden for det seneste år. ”Uønskede seksuelle kommentarer om din krop, tøj eller livsstil” har ramt 7,5 %; og ”at nogen har talt nedsættende om kvinder/mænd på en måde, som var uønsket eller ubehageligt for dig” har ramt 14,2 %. Med den slags ”overgreb” når man op på 22,2 % i alt. Blandt de overgreb, som faktisk er grove, finder man: ”At nogen har truet med straf eller sanktioner (fx fyring), hvis du afviste krav om seksuelle tjenester” har ramt 0,2 %, og ”Forsøg på voldtægt eller faktisk voldtægt” har ramt 0,2 % (for mænd: 0,2 %, for kvinder: 0,1 %). I de store overskrifter nævner man dog kun det samlede tal, at 22,2 % er ramt af seksuelle krænkelser. På den baggrund siger så f.eks. den feministiske professor Anette Borchhorst (10): ”Tidligere har det været en bred holdning, at vi ikke havde nogen problemer med det her i Danmark . . . Vi er nødt til at have en idé om problemets omfang for at kunne håndtere det . . . Også politisk er det blevet negligeret, fordi man har taget udgangspunkt i de mangelfulde analyser.”
I øvrigt kommer Danmark og Sverige i top i EU-rapporten angående mange former for seksuelle overgreb og vold mod kvinder; således ligger Danmark suverænt højest m.h.t. psykologisk vold mod kvinder. Meget tyder på, at tallene for Danmark og Sverige er utroværdige og skyldes tendentiøs rapportering (11).
I USA fremsættes hårde påstande om hvor mange studerende kvinder på universitetet der udsættes for voldtægt. Feministen Mary Koss stod i 1987 for en undersøgelse (12), hvis resultater blev præsenteret i det meget læste feministiske tidsskrift Ms. Magazine. I den undersøgelse angav 27,5 % af de unge kvinder, at de var i løbet af deres unge liv var blevet udsat for overgreb som man kunne klassificere som voldtægt eller forsøg på voldtægt. Ganske vist var det sådan at kun er mindretal af disse kvinder selv mente at der var tale om voldtægt, og mange af dem havde senere samleje med samme mand igen; men Mary Koss var interesseret i at regne det for at være voldtægt alligevel. Det tal der gik pressen rundt, var at 1 ud af hver 4 var blevet voldtaget, og det vakte stor opsigt. Også mange år senere bliver journalister, aktivister og kvindecenter ved med at citere tallet om at 1 ud af 4 voldtages (13).
I 2006 udførte man en undersøgelse på to store, offentlige universiteter. Her fandt man, at ud af de unge kvinder der svarede, var 19 % blevet udsat for seksuelle overgreb siden de startede med at studere der. Det blev i medierne til, at 1 ud af 5 var blevet voldtaget eller udsat for groft seksuelt overgreb. Men det viser sig, at i denne undersøgelse (14), har man under fuldført seksuelt overgreb inkluderet ting som ikke er på linje med grove overgreb – f.eks. at fyren med magt har forsøgt at kysse pigen, eller har taget på hendes bryster uden på tøjet. Hovedparten af de tilbageværende tilfælde er tilfælde, hvor kvinden var så fuld, at hendes dømmekraft var nedsat. Hvis de tilfælde regnes fra, og vi kun regner med voldtægt, der er fuldbyrdet ved brug af vold, så er vi nede på at 3,4 % er voldtaget (dertil kommer at deltagerne i undersøgelsen næppe er helt repræsentativt udvalgt – se flere detaljer i (11) ).
Men i de amerikanske medier cirkulerer fortsat tal om at ud af de unge kvinder på universiteterne er en ud af 4 eller en ud af 5 blevet udsat for seksuelt overgreb, eller, i nogle medier, at en ud af 4 eller 5 er blevet voldtaget (15). Selv præsident Obama har sagt at ”Vi kender tallene. Det skønnes at 1 ud af 5 kvinder på college campusser er blevet udsat for seksuelt overgreb i løbet af deres tid der – 1 ud af 5!” (16).
I forbindelse med et seminar på RUC i 2018 om Metoo blev der oprettet en hjemmeside, hvor man kunne lægge kommentarer. Flere personer lagde kommentarer, der henviste til kritik af, at ved at sammenblande grove overgreb og småbitte bagateller skaber man i MeToo-kampagnen det indtryk, at overgrebene er ekstremt udbredte og sker næsten overalt. Det førte til en meningsudveksling med den kvinde, der bestyrede hjemmesiden. Hun valgte at blokere de berørte personer og fjerne de indsendte kommentarer. Efterfølgende skriftlige henvendelser til de relevante fagpersoner forblev ubesvaret (17). Her gjorde man samme erfaring som Matt Damon i Hollywood – kritik af, at man blander små og store overgreb sammen i én pulje, accepteres ikke. Dette synes også mere bredt at være en generel erfaring – det er åbenbart helt centralt i feminismen, at alle former for mænds vold mod kvinder, store som små, ses som udsalg af samme problem – patriarkatets kontrol af kvinder.
(1) www.buzzfeed.com/mireyagonzalez/are-you-a-part-of-the-problem?
(2) /www.thestar.com/entertainment/opinion/2018/06/18/is-6-seconds-too-
long-to-stare-at-a-coworker-netflix-would-know.html
(3) https://www.politico.com/magazine/story/2017/12/10/yoffe-sexual-
harassment-college-franken-216057
(4) https://jyllands-posten.dk/kultur/film/ECE10122456/hollywoodstjerne-
under-beskydning-der-er-forskel-paa-klappe-nogen-paa-roeven-og-voldtaegt-
eller-misbrug-af-boern/
(5) https://data.information.dk/2017/12/2017-12-11-pressemanus-reading.pdf
(6) FRA (European Union Agency for Fundamental Rights) (2014): Violence against women: an EU wide survey. 193 pp. http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra-2014-vaw-survey-main-results_en.pdf
(7) https://politiken.dk/debat/arkiv_debattoerer/rasmusbrygger/art5931595/
Muslimer-f%C3%A5r-mere-opm%C3%A6rksomhed-end-de-fortjener
(8) https:// at.dk/media/7574/initial-afrapportering.pdf
(9) https://at.dk/media/7316/kraenkende-handlinger-noa-l-2021.pdf
(10) https:// www.berlingske.dk/virksomheder/rapporten-om-seksuel-chikane-
er-den-foerste-af-sin-slags-i-danmark-og
(11) Kåre Fog (2015): Humaniora – videnskab eller varm luft. Forlaget Mysis.
s. 362-368.
(12) Mary P. Koss, Christine A. Gidycz & Nadine Wisniewski (1987): The scope of rape: Incidence and prevalence of sexual aggression and victimization in a national sample of higher education students. Journal of consulting and clinical psychology 55(2): 162-170. https://publichealth.arizona.edu/sites/publichealth.arizona.edu/files/JCCP1987.pdf
(13) http://aspiringeconomist.com/index.php/2009/09/11/rape-statistics-1-in-4/
(14) Christopher P. Krebs, Christine H. Lindquist, Tara D. Warner, Bonnie S. Fisher & Sandra L. Martin (2007): The Campus Sexual Assault (CSA) Study. Report prepared for the National Institute of Justice. 105 pp. https://www.ncjrs.gov/pdffiles1/nij/grants/221153.pdf
(15) https://time.com/3633903/campus-rape-1-in-5-sexual-assault-setting-
record-straight/
(16) Glenn Kessler (2014): One in five women in college sexually assaulted: an update on this statistic. Washington Post, 17./12. http://www.washingtonpost.com/blogs/fact-checker/wp/2014/12/17/one-in-five-women-in-college-sexually-
assaulted-an-update/
(17) http://kønsdebat.dk/blog/?p=111