Man kunne forestille sig, at mere øremærket barsel til mænd ville gavne fødselstallene. Hvis kvinden ved, at manden er villig til at træde til og tage en stor del af besværet med pasningen af spædbarnet, så må man tro, at det vil fjerne nogle af hendes betænkeligheder ved at føde et barn mere. Så øget barselsorlov til mænd må antages at føre til højere fødselsrater.

I en avisartikel (1) blev det f.eks. formuleret sådan her: ”Vi ved ret meget om, hvilke indsatser der kan fremme fertiliteten i et samfund. Det er relativt simpelt: Aflast mor!”. Norsk og svensk forskning i effekten af fædres barselsorlov bliver også fortolket sådan, at når mænd tager mere barselsorlov, så virker det gunstigt på fødselstallene. Når man går tallene i forskningsartiklerne nærmere efter, så er virkningen dog ikke så entydig.

Men som skrevet i afsnit 64, så forholder det sig måske lige modsat. Når man ser på den generelle udvikling på nationalt plan i de andre nordiske lande, så er det snarere sådan, at jo mere man i samfundet øremærker barsel til mænd, jo mere falder fødselstallene. Det kan være et tilfældigt tidsmæssigt sammenfald; men der kunne også være en forbindelse.

Norske og svenske undersøgelser har set på hvor mange børn den enkelte kvinde føder, som funktion af hvor meget faderen aflaster i husholdningen, og som funktion af hvor meget barselsorlov, han tager.

I Norge har man undersøgt virkningen af at indføre øget barsel til mødre i 1992 og 1 måneds øremærket barsel til mænd i 1993. Man fandt (2), at de par, der oplevede mulighed for mere barsel til mor i 1992, efterfølgende satte lidt flere børn i verden. Men de par, der oplevede mulighed for mere barsel til far i 1993, satte ikke flere børn i verden senere hen.

Der findes oplysninger om effekten af hvor meget barselsorlov faderen faktisk tog. I Sverige har man analyseret familier der fik børn i 1990´erne (3). Nogle fædre tog slet ingen barselsorlov. Sandsynligheden for, at der blev født et barn mere i deres familier, var relativt lav. For dem der tog noget mere barsel, var sandsynligheden noget højere. Kun i 3-4 % af familierne tog fædrene barselsorlov mere end 25 % af tiden. For denne gruppe af familier faldt sandsynligheden for at der blev født et barn mere til et særlig lavt niveau – lavere end for alle andre grupper af fædre. Omvendt var det for mødrene: kun 4-5 % af alle mødre tog barselsorlov mindre end 25 % af tiden. 80 % af mødrene tog mellemlang barselsorlov, svarende til 25 – 75 % af tiden, og det var dem der med størst sandsynlighed fødte flere børn senere. Det var altså langt det mest sandsynlige, at moderen tog mere end 25 % af orloven, og faderen tog mindre end 25 %. For de få par, hvor det var omvendt, var sandsynligheden for flere børn den laveste. At faderen påtager sig en solid del af barselsorloven, synes altså at nedsætte sandsynligheden for flere fødsler.

Der findes tilsvarende oplysninger fra Norge. Her tog fædrene i gennemsnit betydelig mindre barselsorlov end i Sverige (4), og den positive virkning for de fædre, der dog tog en del barselsorlov, var større end i Sverige. Men også her var der en tendens til, at de ekstremt få fædre der tog mere end 25 % af tiden ud som barsel, havde lidt eller meget mindre sandsynlighed for at blive fædre en gang til. Specielt var der ringe sandsynlighed for, at familien nåede op på at få tre børn i alt.

I Norge har man undersøgt fødsler af en årgang af mødre, fra de var 19 til de var omkring 40. Man fandt, at hvis et barnløst par eller et par med kun et barn på forhånd vidste, at manden ville tage den øremærkede barsel, så var sandsynligheden for at der blev født (endnu) et barn, en lille smule forøget. Men hvis parret allerede havde to børn, så var effekten af øremærket barsel den modsatte. At faderen tog den øremærkede barsel ved barn 1 og 2, nedsatte sandsynligheden for at der også blev født et tredje barn (5). Igen ser det ud til, at de familier, der når op på tre børn i alt, er familier med antydning af traditionelle kønsroller, hvor faderen ikke går for meget hjemme, og moderen tager slæbet med barslen ved barn nr. 3.

I endnu en norsk undersøgelse (6) interviewede man nogle ægtepar om fordelingen af indsatsen i hjemmet, og fulgte derefter op på, hvor mange børn der blev født i de følgende tre år. Betød en ringe indsats fra faderens side i husholdningen en så ringe aflastning, at moderne var mindre villig til at føde børn? Hvis man læser afhandlingens resumé, tror man at svaret er ja. Der står: ”We found that an unequal division of housework is associated with a decreased chance of first and subsequent births.” Men det er vildledende. Læser man selve afhandlingen, så viser den, at chancen for børnefødsler er størst, hvis moderen står for hovedparten af arbejdet i huset, men ikke det hele. Hvis far og mor gør en lige stor indsats, eller hvis faderen gør mest, så nedsætter det sandsynligheden for barnefødsler (6). Det der har mest positiv effekt, er at begge parter indbyrdes er tilfredse med fordelingen af arbejdet med at passe børn.

Første gang, der blev indført øremærket barsel til mænd, var 1993 i Norge og 1995 i Sverige. Man har set på, om de familier, der fødte børn lige før den øremærkede barsel blev indført, var mindre villige til at føde flere børn, end de familier der fødte børn lige efter, og som altså nød godt af den nye ordning. Man fandt, at barselsreformerne havde ingen effekt i Norge, og meget begrænset effekt i Sverige (5). I øvrigt kan vi se, at netop midt i 1990´erne gik fødselsraten svagt nedad i Norge, og stærkt nedad i Sverige. Barselsreformen virkede altså ikke efter hensigten på nationalt plan.

Nogle norske forskere har sammenfattet alle kendte undersøgelser af, hvilke politiske tiltag der har indflydelse på fødselstallene (7). De finder, at øget fædrebarsel ikke har nogen effekt. Det der har størst effekt, er at man hæver børnepengene.

Alle disse svenske og norske undersøgelser omhandler forholdene før ca. 2010. Det store fald i fødselsrater er sket efter 2010, og de faktorer, der giver dette fald, kan derfor næppe aflæses i ude nævnte undersøgelser.

Hvis faderen tager relativt meget barsel, så har det dog en gavnlig effekt på et andet plan; Det gavner forholdet mellem far og børn. I familier med veluddannede forældre har man således påvist, at det gavner børnenes skolepræstationer sidenhen (1). Men det bedre forhold mellem far og barn er nok det vægtigste eller eneste argument for at øge mænds barselsorlov. At en lang barselsorlov til far skulle føre til at der fødes flere børn, er derimod ikke tilfældet – ligesom det i øvrigt heller i gavner moderens senere indtjening eller karriere.

(1) https://www.weekendavisen.dk/2020-32/ideer/det-store-babykrak

(2) S. Cools, J. H. Fiva & L. J. Kirkebøen (2015): Causal effects of paternity leave on children and parents. The Scandinavian journal of economics 117 (3): 801-828. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/sjoe.12113

(3) https://www.forsakringskassan.se/wps/wcm/connect/fbf487ed-f57d-
4d52-9630-25fc66042791/analyserar_2004_15.pdf?MOD=AJPERES

(4) Duvander, Lappegård & Andersson (2010): Family policy and fertility: fathers´ and mothers´ use of parental leave and continued childbearing in Norway and Sweden. Journal of European social policy 20 (1): 45-57. https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0958928709352541

(5) Duvander, Johansson & Lappegård (2016): Family policy reform impact on continued fertility in the Nordic Countries. Stockholm University Linnaeus Center on social Policy and Family Dynamics in Europe, SPaDE working paper 2016: 2. https://www.su.se/polopoly_fs/1.299122.1474874586!/menu/standard/file/WP_2016_02.pdf

(6) Dommermuth, Hohmann-Maarriott & Lappegård (2015): https://journals.
sagepub.com/doi/abs/10.1177/0192513X15590686?journalCode=jfia

(7) J. Bergsvik, A. Fauske & R. K. Hart (2020) : Effects of policy on fertility: A systematic review of (quasi)experiments, Discussion Papers, No. 922, Statistics Norway, Research Department, Oslo. www.econstor.eu/bitstream/10419/249112/1/DP922_web.pdf