En række forskningsprojekter viser samstemmende, at det bedste for et barn efter skilsmisse er at dele tiden ligeligt mellem de to forældre, f.eks. i en 7 / 7 ordning. Den nyeste danske lovgivning tager da også udgangspunkt i at samværet om muligt skal fordeles ligeligt. Men der findes ingen oplysninger herhjemme om, i hvilken grad det mål bliver opfyldt.
Der findes oplysninger (1) om, at ud af alle skilsmissepar er det kun ca. 15 %, der har en ligelig fordeling af børnenes samvær – dvs. 7 / 7 eller 6 / 8. Dette er næsten det samme for alle skilsmissepar, uanset om de er i gruppen med lavest risiko for konflikt eller gruppen med højest risiko. Der er en ligelig deleordning i 18 % af tilfældene i den laveste risikogruppe, og 13 % i den højeste risikogruppe. Omvendt er det 18 % af tilfældene, hvor den ene forælder overhovedet ikke har noget samvær med deres barn. Ca. hvert sjette barn med dansk oprindelse og knap hvert tredje med etnisk minoritetsbaggrund mister efter skilsmissen kontakten til samværsforælderen – oftest faderen (2).
85% af alle skilsmissebørn har primær bolig hos deres mor (2).
Hvad ved man om grunden til, at børn i så overvejende grad er hos deres mor, selv om en ligelig fordeling er det bedste for barnet? Det skyldes sjældent, at faderen bare pjækker fra sine forpligtelser.
I England førte det stigende antal fraværende fædre til, at man i 1990´erne oprettede The Child Support Agency, som havde til opgave at sikre, at de fædre der bare ”stak af”, i det mindste betalte børnebidrag. Man forestillede sig at der mestendels var tale om ”deadbeat dads”; dette udtryk betegner fædre, der bare pjækker fra deres forpligtelser.
Men ”deadbeat dads” er nok ikke det største problem. Mødre, der forhindrer fædrene i at se deres børn, er et større problem. Undersøgelser i Canada og Skotland (3) har vist, at ud af de tilfælde, hvor børnene sjældent eller aldrig så deres far, skyldtes det i 90 % af tilfældene, at mødrene forhindrede samværet. En lignende amerikansk undersøgelse (4) viste at 52 % af fædrene gerne ville have mere tid sammen med deres børn, men at moderen forhindrede det.
Mødres uvilje mod at inddrage faderen fremgår også af en engelsk interviewundersøgelse af 1500 personer (5). Ud af de udspurgte skilsmissefædre mente 85 %, at begge forældre skulle træffe beslutninger i fællesskab om barnets fremtid; men kun 68 % af skilsmisse-mødrene mente det samme – de resterende 32 % mente ikke, at faderen skulle have indflydelse på barnets fremtid.
Der er muligvis en tendens til, at jo mere en far bruger tid på omsorg for børnene før skilsmissen, jo større risiko er der for, at moderen efter skilsmissen forhindrer ham i at få kontakt til børnene. Der kan anes et mønster med nogle par, hvor faderen er særlig blød og omsorgsfuld, og moderen er vred og fortørnet (6). Det mønster understøttes af tallene i en norsk undersøgelse (7).
I den norske undersøgelse har man interviewet begge skilsmisseforældre. Man har spurgt dem, hvor ofte faderen har samvær med sit barn. Det viser sig, at svarene fra de to forældre er vidt forskellige. Den andel af tilfældene, hvor faderen slet ikke har kontakt med sit barn en almindelig måned (uden for ferietiderne), er 12 %, hvis man spørger fædrene, men 21 %, hvis man spørger mødrene. Den andel, der har højst 5 dages samvær om måneden, er ifølge fædrene 26 %, men ifølge mødrene 43 %. Den andel, der ikke har været på ferie med deres barn sidste år, er ifølge fædrene 9 %, men ifølge mødrene 17 %.
I det hele taget er fædre og mødre uenige om mange forhold. Ifølge fædrene var det 48 % af familierne, hvor far og mor tog sig lige meget af barnet før samlivsbruddet, og 7 % hvor faderen tog sig mest af barnet. Ifølge mødrene var det henholdsvis 23 % og 0,5 %. Ud af de fædre der mener, at de tog sig mest af barnet, er der 17 % som nu ikke længere har månedligt samvær, og af dem, der tog sig ligeligt af barnet, er det 13 %. Til sammenligning er disse tal som nævnt 12 % for fædre i det hele taget, ifølge fædrene selv. De fædre, der i sin tid tog sig meget af børnene, er altså dårligere stillet efter skilsmissen end flertallet af fædrene. Der er altså ikke tale om ”deadbeat-dads”, der ikke interesserer sig for deres børn.
I Danmark er der mange feminister, der mest opfatter fraværende fædre som nogen, der ikke interesserer sig for deres børn, og derfor kun fortjener foragt. Men der er utallige historier om danske fædre, der gør en kæmpe indsats for at se deres højtelskede børn, og alligevel forhindres i det.
Der findes ingen dansk statistik, der belyser, hvor stor en del af tilfældene der handler om, at faderen ikke ønsker at have med sine børn at gøre, og hvor stor en del der handler om, at moderen forhindrer faderen i at få kontakt til sine børn. Det er givet, at begge situationer forekommer; men meget tyder på, at der er klart flest af de tilfælde, hvor skylden ligger hos moderen.
(1) K. M. Dahl (2019): Forældres tilfredshed med de familieretllige myndigheder. VIVE. 78 pp. https://pure.vive.dk/ws/files/3522945/301279_For_ldres_
tilfredshed_med_de_familieretlige_myndigheder_A_sikret.pdf
(2) https://www.centerforboerneliv.dk/index.php?option=com_k2&view=item&
id=94:skilsmissebarn-i-danmark-risikofaktorer-og-muligheder-for-trivsel&
Itemid=192
(3) Edward Kruk (1992): Psychological and structural factors contributing to the disengagement of noncustodial fathers after divorce. Family and conciliation courts review 30(1): 81-101. https://fathersforlife.org/divorce/kruk22.htm
(4) James R. Dudley (1991): Increasing our understanding of divorced fathers who have infrequent contact with their children. Family relations 40: 279-285. https://www.jstor.org/stable/585012
(5) https://www.dailymail.co.uk/news/article-2535623/Mum-cut-fathers-separation-One-three-say-Dad-not-say-childs-upbringing.html
(6) Holliday Wakefield & Ralph Underwager (1991): Sexual abuse allegations in divorce and custody disputes. Behavioral sciences and the law 9: 451-468. www.researchgate.net/publication/229519980_Sexual_abuse_allegations_in_divorce_and_custody_disputes
(7)J. Lyngstad et al. (2015): Hvilke fedre har lite eller ingen kontakt med barna når foreldrene bor hver for seg? Statistisk sentralbyrå rapport 2015/2. 58 pp. https://
www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/_attachment/215357?_ts=
14b070c0438