Fakta og myterKvinder og mændUddannelseHvorfor er der kun få kvinder i STEM-fagene?

Hvorfor er der kun få kvinder i STEM-fagene?

spot_img

En af de store forskelle mellem mænd og kvinder er, at mænd interesserer sig relativt meget for ting og for menneskers forhold til den fysiske omverden, mens kvinder interesserer sig relativt meget for personer og for menneskers forhold til hinanden. På dette punkt er forskellen mellem gennemsnittet af mænd og gennemsnittet af kvinder lige så stor som variationen inden for hvert køn (1). Det er en medfødt forskel, som hænger sammen med kønshormoners påvirkning af hjernen. Den kan anes allerede hos nyfødte babyer kort efter fødslen.

Autisme-forskeren Simon Baron-Cohen har skabt to fagudtryk for hvad autister er dårlige til og gode til. Det de er dårlige til, kalder han empatisering – altså at de er dårlige til ”indføling”. Det de er gode til, kalder han systemisering (2). Det har vist sig, at disse begreber også mere generelt beskriver nogle kønsforskelle i evner. Mænd har størst evner for at opfatte og forstå fysiske systemer som udviser regelmæssigheder og forudsigelighed (systemisering), mens kvinder har størst evner for at opfatte og forstå andre menneskers sindstilstand og forudsige, hvordan de vil reagere (empatisering). Systemisering er altså evnen til at forudsige, hvordan et fysisk system reagerer; empatisering er evnen til at forudsige, hvordan et menneske reagerer.

Kønsforskellen i systemisering og empatisering er ret stor; især kan kønsforskellen i empatisering undertiden være næsten lige så stor som variationen inden for hvert køn på dette punkt (3).

Et forskerhold fra Taiwan har med MRI-scanning undersøgt ”fractional anisotropy”, som fortæller om i hvor udpræget grad nervetråde i hjernen viser længdegående forløb (4). Det har de gjort hos 40 kvinder og 40 mænd. I mange hjerneområder finder man statistiske forskelle i mængden af længdegående forløb mellem mænd og kvinder. De fleste af stederne er forskellene så store, at der er større forskel mellem mænd og kvinder, end der er variation inden for hvert køn. Samtidig har man fået disse forsøgspersoner til at gennemgå tests af evner for empatisering og systemisering. Forskerne her finder, lige som også andre forskere gør, at kvinder scorer højere end mænd i empatisering, men lavere end mænd i systemisering. Det nye er, at de sammenholder scoren på disse tests med forskelle i nervetrådenes forløb, og finder at der visse steder i hjernen er en sammenhæng mellem nervetrådenes forløb og evner for empatisering / systemisering. Hos mænd kan der være tendens til, at hvis de har store evner for systemisering, så har de små evner for empatisering (5). Der er delvis tale om genetisk bestemte forskelle (6).

Evnen til at forstå mekaniske principper er en særskilt evne, og teenagedrenge har her en fordel frem for piger som ligger udover hvad der kan forklares af generel intellligens (7). Kønsforskellen her er ganske stor – lidt større eller lidt mindre end variationen inden for hvert køn (7, 8).

Dengang gymnasiet var opdelt i en matematisk gren og en sproglig gren, viste kønsforskellen sig ved, at der var stor overvægt af drenge i den matematiske gren, og stor overvægt af piger i den sproglige gren. Denne kønsforskel var resultatet af skoleelevernes frie valg.

I de videregående uddannelser viser forskellen sig ved, at flest kvinder uddanner sig i fag som sprogfag, psykologi, pædagogik og sundhed, altså emner der angår forholdet mellem mennesker, mens der er et flertal af mænd især inden for det, der kaldes STEM-fagene (STEM = Science, Technology, Engineering and Mathematics).

Stillinger i STEM-fagene er ofte relativt vellønnede, og efter manges mening er det uønsket, at der er så relativt få kvinder i STEM-fagene. Det bliver anskuet, som om mandssamfundet holder kvinder væk fra de fag, der giver prestige og høje lønninger. Man mener, at der i samfundet er nogle stereotype forestillinger om mænds og kvinders evner, som får kvinder til at vælge STEM-fag fra på forhånd. Man mener også, at der er ubevidst bias, der får folk til at tænke om kvinder i tekniske fag, at det kan de nok ikke finde ud af. Både i Danmark og især i udlandet er der anvendt mange penge og kræfter på at få flere kvinder til at interessere sig for STEM-fag; men resultaterne er meget beskedne.

Medfødte forskelle kan meget muligt føre til, at der udvikles stereotype forestillinger, som forstærker disse forskelle. Men i hovedsagen er det medfødt, at der er forskel mellem de to køns interesser (9). Det fremgår af, at forskellene genfindes mere eller mindre udpræget i alle kulturer verden over, og at de endda er mest udprægede i de lande, hvor man gør mest for at skabe ligestilling. Piger, der er blevet udsat for unormalt store koncentrationer af testosteron mens de var fostre, har mere maskuline interesser end andre piger, hvilket tyder stærkt på, at interesserne er indkodet i hjernen før fødslen.

Der er som nævnt også forskelle i evner. Det er naturligt, at folk har størst interesse for de fag, hvor de har de bedste evner. Men medfødte interesser i sig selv synes at være mest afgørende.

Man har studeret uddannelsesvalg for særlig højt begavede kvinder, som f.eks. har store evner for avanceret matematik. De har således evnerne for at gøre god karriere i STEM-fag. Men de fleste af disse kvinder har samtidig også stor sproglig begavelse og har stor interesse for kommunikation med andre mennesker. Den interesse kan de ikke få dækket inden for STEM-fagene, og de søger derfor karriere andre steder (10).

De mange forhold omkring evner og interesser, og om medfødte karaktertræk versus sociale påvirkninger, er udførligt gennemgået i reference (9). Konklusionen er, at der er meget lidt basis for at tro, at manglen på kvinder inden for STEM-fag skyldes fordomme, undertrykkelse eller diskrimination.

I Sverige har man fulgt tre hele årgange af svenskere, fra de var 16 til de var 32. Man har registreret deres skolekarakterer som 16-årige dels i sprogfag, dels i matematik og teknik. Der var stærk overvægt af piger blandt dem, hvis karakterer lå højest i sprogfag, og en stærk overvægt af drenge blandt dem, hvis karakterer lå højest i matematik og teknik. De unge fortsatte med at vælge de uddannelser, der passede bedst til mønsteret i skolekaraktererne, og de fortsatte som voksne i karrierer, der lå i forlængelse heraf. Men selv hvis man så på personer med samme karakterer i de samme fag, så valgte kvinder langt mere end mænd fag, der stillede krav til kommunikation, mens mænd langt mere valgte fag, der krævede forståelse for teknik og matematik (11).

I Finland har man hos et bredt udsnit på nogle tusind personer undersøgt hvor højt de scorer på tests af empatisering og systemisering (12). Man finder at den store kønsforskel, der er i valg af branche, i hovedsagen kan forklares af disse tests. Personer der står stærkere i empatisering end i systemisering, er næsten udelukkende kvinder. Hos dem er det kun 0,6 %, der har valgt arbejde i IT-branchen. Personer der står stærkere i systemisering end i empatisering, er overvejende mænd. Hos dem er det 25,7 %, der har valgt arbejde i IT-branchen. Om man er stærkest m.h.t. empatisering eller systemisering, har altså en enorm indflydelse på hvilket erhverv, man vælger. Og det kan omtrent forklare hele kønsforskellen.

I England (13) har man undersøgt nogle hundrede universitetsstuderende, dels inden for de hårde fag (matematik, fysik, kemi, teknik m.m.) og dels inden for de bløde humanistiske og kunstneriske fag (sprog, teologi, drama, kunsthistorie, arkitektur m.m.). Som ventet er der et flertal af mænd inden for de hårde fag (59 % mænd) og et flertal af kvinder inden for de bløde fag (70 % kvinder). Dernæst har man målt deres evner for systemisering og empatisering. Det viser sig så, at fordelingen på bløde og hårde fag afhænger endnu mere af disse evner, end den afhænger af køn. Flertallet af de kvinder, der vælger de hårde fag, er f.eks. bedre til systemisering end til empatisering. Men da der er relativt få kvinder med udprægede evner for systemisering, vil dette under alle omstændigheder betyde et underskud af kvinder i de hårde fag.

Desværre nægter man i politisk bevidste kredse at acceptere, at der findes medfødte forskelle mellem kønnene. I 2017, da IT-virksomheden Google lavede gruppearbejde om, hvordan man kunne øge diversiteten blandt de ansatte, herunder få flere kvinder ansat, skrev den unge ingeniør James Damore et memorandum om betydningen af medfødte forskelle. Det førte til at han blev fyret (14), og han har ikke siden kunnet få en fast stilling. Når han hævder, at biologiske forskelle mellem mænd og kvinder spiller en rolle, straffes han for at udbrede ”skadelige stereotype forestillinger” (15)


(1) Su, Rounds & Armstrong (2009): Man and things, women and people: A meta-analysis of sex differences in interests. Psychological bulletin 135 (6): 859-884. http://www.researchgate.net/publication/38061313_Men_and_Things_Women_and_People_A_Meta-Analysis_of_Sex_Differences_in_Interests

(2) Simon Baron-Cohen (2003): The essential difference. The truth about the male and female brain. 271 pp. Basic Books, New York.

(3) C. M. Cook & D. Saucier (2010): Mental rotation, taargeting ability and Bron-Cohen´s empathizing-systemizing theory of sex differences. Personality and individual differences 49 (7): 712-716.
http://www.semanticscholar.org/paper/Mental-rotation%2C-targeting-ability-and-Theory-of-Cook-Saucier/2c2a126b4ac82f96541a81b53251d7c5dce2fc84

(4) K.-H. Chou et al. (2011): Sex-linked white matter microstructure of the social and analytic brain. Neuroimage 54 81): 725-733. http://www.academia.edu/4166030/Sex_linked_white_matter_microstructure_of_the_social_and_analytic_brain

(5) J. M. Valla et al. (2010):More than maths and mindreading: Sex differences in empathizing/systemizing covariance. Autism research 3: 174-184. http://www.academia.edu/11812217/More_than_maths_and_mindreading_Sex_differences_in_empathizing_systemizing_covariance

(6) V. Warrier et al. (2016): Genome-wide analyses of empathy and systemizing: heritability and correlates with sex, education, and psychiatric risk. bioRxiv http://www.biorxiv.org/content/10.1101/050682v2

(7) G. C. Lemos et al. (2013): Sex differences on g and non-g intellectual performance reveal potential sources of STEM discrepancies. Intelligence 41: 11-18.
http://www.academia.edu/14855292/Sex_differences_on_g_and_non_g_intellectual_performance_reveal_potential_sources_of_STEM_discrepancies

(8) Karolina E. Christensson Ringby (2001): Sex differences in mechanical aptitude: An investigation of sex differences in mechanical aptitude and its relation to nonverbal abilities. University of North Florida digital commons. https://digitalcommons.unf.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1129&context=ojii_volumes

(9) S. Stewart-Williams & L. G. Halsey (2021): Men, women and STEM: Why the differences and what should be done? European journal of personality 35 (1): 3-39. https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0890207020962326

(10) http://www.psychologytoday.com/intl/blog/rabble-rouser/201707/why-brilliant-
girls-tend-favor-non-stem-careers

(11) Dekhtyar, Weber, Helgertz & Herlitz (2018): Sex differences in academic strengths contribute to gender segregation in education and occupation: A longitudinal examination of 167,776 individuals. Intelligence 67: 84-92. http://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0160289617302167

(12) Annika M. Svedholm-Häkkinen & Marjaana Lindeman (2016): Testing the empathizing-systemizing theory in the general population: Occupations, vocational interests, grades, hobbies, friendship quality, social intelligence, and sex role identity. Personality and individual differences 90: 365-370. http://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0191886915300647

(13) J. Billington, S. Baron-Cohen & S. Wheelwright (2007): Cognitive style predicts entry into physical sciences and humanities: Questionnaire and performance tests of empathy and systemizing. Learning and individual differences 17: 260-268. http://www.academia.edu/5654685/Cognitive_style_predicts_entry_into_physical_sciences_and_humanities_Questionnaire_and_performance_tests_of_empathy_and_systemizing

(14) https://en.wikipedia.org/wiki/Google%27s_Ideological_Echo_Chamber

(15) https://www.bbc.com/news/technology-40859004

Seneste artikler

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...

Slår kvinder kun i selvforsvar?

Talrige forskningsrapporter viser, at partnervold går nogenlunde lige hyppigt begge veje, og at kvinder...

MERE SOM DETTE

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...