Når feminister taler om partnervold, og når politikere taler om partnervold, så handler det som regel kun om mænds vold mod kvinder. Herved ignorerer man, at kvinder lige så hyppigt begår vold mod mænd.

Historisk set går fokus på partnervold tilbage til de tidlige 1970´ere, da feminister bragte emnet partnervold på bane ved at henvise til politirapporter, til beretninger fra kvinder på kvindekrisecentre, og beretninger fra mænd som er i behandling for voldelige tendenser. I alle disse former for data ligger det i oplysningernes karakter, at det er mænds vold mod kvinder, det handler om. Langt de fleste personer der arresteres af politiet for partnervold, er f.eks. mænd; kvinder arresteres sjældent, også selvom de har lige så stor skyld i volden.

Det spiller også en rolle, at flere kvinder end mænd får fysiske skader ved partnervold. Her er forskellen mellem kønnene dog ikke så stor som man kunne forvente. En stor amerikansk undersøgelse viste at ud af de ofre for partnervold, der har lidt fysisk skade inden for det seneste år, er ca. 60 % kvinder. Omvendt er altså ca. 40 % mænd (1, 2).

Kvinders partnervold mod mænd er ikke harmløs – den fører ofte til fysiske skader. En statistik på skader indberettet til amerikanske skade­stuer (3) viser at mænd i højere grad end kvinder er blevet skåret med kniv, revet, stukket, bidt, brændt, ramt af en bil, eller skudt på. De er oftere end kvinder ramt på armene. Kvinderne er derimod oftere slået i ansigtet. Ud af de tilfælde, hvor personen henvendte sig til skadestuen, blev mænd dobbelt så hyppigt hospitalsindlagt. I forhold til kvinder skal der mere til, førend en mand kontakter skadestuen; men når det endelig sker, er der altså ofte tale om alvorlige skader.

Kun i ca. 10 % af de tilfælde, hvor en kvinde anmelder vold til politiet, er der fysiske skader. De fysiske skader alene kan altså ikke forklare den ensidige fokus på kvinder. Antallet af politianmeldelser spiller en større rolle. Og her har man f.eks. i en amerikansk undersøgelse fundet at i 86 % af de anmeldte sager var gerningspersonen en mand (4).

For at belyse emnet om partnervold mere objektivt, publicerede man i USA i 1975 the National Family Violence Survey. Her anvendte man en anden analysetilgang, hvor man interviewede en masse familier om familiekonflikt. Man udviklede et spørgeskema og en skala, the Conflict Tactics Scale, CTS. Siden da har CTS internationalt været langt den mest anvendte analysemetode til at undersøge partnervold. Først retter man interviewpersonens fokus på konflikter i familien, og derefter spørger man til former for vold i forbindelse med konflikter, f.eks. lussinger, spark og skub, og mere alvorlige former for vold. Man spørger både til, hvad vold personen har været offer for, og hvad vold personen selv har udøvet. Når man spørger på den måde, finder man en ganske høj forekomst af vold, især de mildere former for vold. Og hvad mere er, man finder lige meget vold begge veje i mand-kvinde konflikterne.

Dette er i stærk modstrid med andre undersøgelser, nemlig de amerikanske nationale offerundersøgelser. Her spørger man tilfældigt udvalgte mennesker om de har været udsat for nogen form for kriminalitet, herunder vold. Hvis de svarer ja til vold, spørger man om hvem der begik volden, herunder om det var en i familien. Man finder at kun ca. 1 % af de adspurgte har været udsat for partnervold, og langt de fleste af dem (ca. 85 %) er kvinder som er banket af deres mænd. Halvdelen af dem har fået fysiske skader. I modsætning hertil står CTS-metoden, hvor ca. 15 % har været udsat for partnervold, og kun 1-10 % har fået fysiske skader. CTS-metoden opfanger altså langt flere af de mildere tilfælde af partnervold, og når det sker, er der ikke forskel på mænd og kvinder (5).

Andre lignende offerundersøgelser, i Canada og Storbritannien, spørger på en lidt anden måde, og her finder man at 4 til 7 % har været udsat for partnervold. Og i det tilfælde er der nogenlunde lige mange kvindelige og mandlige voldsudøvere (5).

De forskellige resultater hænger sammen med, hvordan interviewpersonen opfatter spørgsmålene. Hvis personen spores ind på kriminel vold, så tænker vedkommende ikke på dengang partneren sparkede i vrede og arrigskab. Men hvis personen bringes til at tænke på familiekonflikter, så tænker vedkommende i høj grad på dengang partneren sparkede. Den ramme man sætter for interview-undersøgelsen, har altså enorm indflydelse på hvilke tal man får ind i sin statistik.

CTS-metoden har bl.a. været anvendt i Norge og Sverige og vist tilsvarende resultater som i andre lande. Men i Danmark har den ikke været anvendt. Her har man anvendt en tilgang der minder mere om den amerikanske offerundersøgelse, og som konsekvens heraf har man fået ret lignende resultater. Derfor kan danske politikere fortsat hævde, at partnervold mest drejer sig om at mænd slår kvinder, selv om resultaterne i de fleste andre lande viser noget helt andet.

(1) P. Tjaden & N. Thoennes (2000): Full report of the prevalence, incidence, and consequences of violence against women. National Institute of Justice. 62 pp.
https://www.ncjrs.gov/pdffiles1/nij/183781.pdf

(2) D. A. Hines & E. M. Douglas (2009): women´s use of intimate partner violence against men: prevalence, implications, and consequences women´s use of IPV against men. Journal of aggression maltreatment & trauma 18: 572-586. https://www.researchgate.net/profile/Denise_Hines/publication/233622323_
Women%27s_Use_of_Intimate_Partner_Violence_against_Men_Prevalence_
Implications_and_Consequences_Women%27s_Use_of_IPV_against_Men/links/09e4150abbcc5377ea000000.pdf

(3) B. Khurana et al. (2021): Injury patterns and associated demographics of intimate partner violence in men presenting to U.S. emergency departments. Aggressive behavior 48 (3): 298-308. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ab.22007

(4) H. C. Melton & J. Belknap (2003): He hits, she hits. Assessing gender differences and similarities in officially reported intimate partner violence. Criminal justice and behavior 30 (3): 328-348. https://www.researchgate.net/publication/247744779_He_Hits_She_HitsAssessing_Gender_Differences_and_Similarities_in_Officially_Reported_Intimate_Partner_Violence

(5) M. A. Straus (2012): blaming the messenger for the bad news about partner violence by women: the methodological, theoretical, and value basis of the purported invalidity of the conflict tactics scales. Behavioral sciences & the law 30 (5): 538-556. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22865343