Hypergami er det fagudtryk, der beskriver, at kvinder søger at danne par med mænd, der står højere end dem selv socialt, ligesom kvinder også foretrækker mænd der tjener relativt meget.

Tendensen til hypergami findes så vidt vides i alle kulturer på Jorden. Man har undersøgt partnerpræferencer i 37 vidt forskellige kulturer (1), og overalt finder man, at mænd foretrækker kvinder der er unge, sunde og smukke, og som derfor formentlig vil være i stand til at føde mange børn, mens kvinder foretrækker mænd der er ældre end dem selv, og som formentlig vil kunne bringe penge, materielle ressourcer, og social status ind i forholdet i mange år frem. Forskellene mellem de to køns præferencer findes også i moderne, ligestillede samfund som de skandinaviske (2); de må være resultatet af de kræfter i evolutionen, der har virket på mænd og kvinder i forhistoriens løb.

Kvinder er generelt temmelig uvillige til at danne par med mænd, som har en lavere social status end dem selv, som har en lavere uddannelse end dem selv, eller som har en lavere indkomst end dem selv. De vil hellere forblive enlige end danne par med en sådan mand (3).

Hvis et par bor papirløst sammen, så har mandens indtægt stor betydning for, om de tager skridtet videre og gifter sig. Kvindens indtægt har ikke den samme betydning (4). Hvis der fødes et barn uden for ægteskab, så har faderens uddannelse stor betydning for, om forældrene senere bliver gift (5). For mænd med lavere uddannelse er det især usikkerheden på arbejdsmarkedet, der gør, at de ikke er attraktive at blive gift med (5). Uanset lønindkomst er det til skade, hvis der er stor usikkerhed i mandens karriere (6).

I USA har man set på udviklingen fra 1960 til 2001 i andelen af kvinder på arbejdsmarkedet, kvinders gennemsnitlige løn, antal børn født af gifte kvinder, og skilsmisseraten (7). Man finder en ekstremt nøje sammenhæng, sådan at man må antage nogle meget stærke sammenhænge mellem de fire serier af tal. Færre fødte børn, og flere skilsmisser, kan være en direkte konsekvens af kvinders større lønindtægt.

Også i England har lønindkomsterne udviklet sig mere positivt for kvinder end for mænd. Igennem to årtier er den ugentlige indkomst steget med ca. 0,5 % om året for de fleste mænd, men med ca. 1,5 % om året for de fleste kvinder (8). Samtidig er den gennemsnitlige arbejdstid for mænd faldet, sådan at mænd i gennemsnit har lavere indkomst end før (9). Det gør situationen mere ugunstig for britiske mænd, og bidrager til at færre par bliver gift (10).

I disse år er det flere kvinder end mænd, der tager en akademisk uddannelse, og det giver en relativ mangel på højtuddannede mænd, som er egnede partnere for kvinderne. Der er også en tendens til, at kvinder haler ind på mænd lønmæssigt, og blandt unge ugifte kvinder er indtjeningen i gennemsnit mindst lige så stor som blandt unge ugifte mænd. Det giver en relativ mangel på mænd, der tjener nok til at være attraktive for kvinder med god løn.

I Norge har man fundet (11), at mænd med top-indtjening har over 90 % chance for at have fundet en partner, men mænd med bund-indtjening har kun 40 % chance for at have fundet en partner. Hvis mænd rammes af arbejdsløshed eller får lav løn, så påvirker det dem altså meget mere negativt, end hvis det samme sker for kvinder.

I USA har man undersøgt hvor meget kvinders hypergami betyder for udvalget af mulige mandlige partnere (3). Man indsamler data om lønindtægt og uddannelse fra par, der er blevet gift inden for de foregående fem år, og man konstaterer for hver kategori af kvinder, hvordan mandens uddannelse og løn er. Derefter ser man på løn og uddannelse for alle ugifte kvinder, og finder ud af, hvordan de mandlige partnere, som passer til disse kvinder, ville være. Karakteristika for disse hypotetiske mandlige partnere er meget anderledes fordelt end karakteristika for de ugifte mænd, der faktisk er til rådighed. I den virkelige verden er der langt flere dårligt lønnede og dårligt uddannede mænd, end hvad der ville passe til kvinderne. Man finder, at inden for USA er der kun passende mandlige partnere til 66 % af de ugifte kvinder. Hvis partneren også skal være at finde i nærheden af hvor kvinden bor, er der kun partnere til 40 % af kvinderne. Kvinderne kunne løse problemet ved at ”gifte sig nedad”, men det vil de ikke. Samtidig er det sådan i USA, at en stigende andel af mændene er i relativt lavtlønnede og ustabile stillinger, mens flere og flere kvinder bliver højt uddannede og får høj løn. Der er derfor flere og flere kvinder, som ikke kan finde en mand at gifte sig med.

Også i Danmark hører vi en psykolog sige, at unge karrierekvinder har umanerlig svært ved at finde en passende mandlig kæreste (12).

Hvis f.eks. 60 % af dem der starter på universitetet, er kvinder, og hvis kvinderne kun accepterer universitetsuddannede mænd som partnere, så vil der kun være 40 mænd til rådighed for hver 60 kvinder. Det vil kvinderne opleve som en enorm mangel på egnede partnere – ”Der er ingen gode mænd!”. Denne skævhed er skabt af feminismens succes med at få kvinder i uddannelse. I Sverige lyder det råd til kvinderne, at de er nødt til at gifte sig nedad (13). Men ikke meget tyder på, at kvinder i større tal er villige til det.

Feminismen er en stærk drivkraft i retning af at flere kvinder tager en høj uddannelse og får en god løn. Det betyder så samtidig en stærk drivkraft i retning af at gøre det svært for kvinder at finde passende partnere.

(1) David M. Buss (1989): Sex differences in human mate preferences: Evolutionary hypotheses tested in 37 cultures. Behavioral and Brain Sciences, 12, 1-49. https://psycnet.apa.org/record/1989-32627-001

(2) https://docplayer.dk/18455445-Menneskets-seksualitet-i-en-
evolutionspsykologisk-forstaaelsesramme-jill-tina-byrnit-1.html

(3) Daniel Lichter et al. (2020): Mismatches in the marriage market. Journal of marriage and family 82 (2): 796-809. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jomf.12603

(4) Pamela J. Smock et al (2005): ”Everything´s there except money”: How money shapes decisions to marry among cohabitors. Journal of marriage and family 67 (3): 680-697. https://www.jstor.org/stable/3600197

(5) Kristen Harknett & Arielle Kuperberg (2011): Education, labor markets, and the retreat from marriage. Social forces 90 (1): 41-63. www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3495611/

(6) V. K. Oppenheimer et al. (1997): Men´s career development and marriage timing during a period of rising inequality. Demography 34 (3): 311-330. www.researchgate.net/publication/227272284_Men’s_Career_Development_and_Marriage_Timing_During_a_Period_of_Rising_Inequality

(7) Dale Bremmer & Randy Kesselring (2004): Divorce and female labor force participation: Evidence from times-series data and cointegration. Atlantic economic journal 32: 175-190. https://link.springer.com/article/10.1007/BF02299436

(8) C. Belfield et al. (2016): Two decades of income inequality in Britain: The role of wages, household earnings and redistribution. Institute for fiscal studies Working paper W17/01. Economica 84 (334). https://ifs.org.uk/uploads/publications/wps/WP201701.pdf

(9) www.resolutionfoundation.org/publications/counting-the-hours-two-
decades-of-changes-in-earnings-and-hours-worked/

(10) www.conservativewoman.co.uk/why-a-steady-job-helps-men-say-i-do-to-
marriage

(11) Invild Almås et al. (2019): The economics of hypergamy. IZA discussion paper no. 12185. http://ftp.iza.org/dp12185.pdf

(12) https://www.bt.dk/debat/psykolog-en-slags-kvinder-har-svaert-ved-at-
finde-kaerester

(13) https://kvartal.se/artiklar/vem-ska-en-kvinnlig-akademiker-gifta-sig-med/