Kønsfordelingen blandt medicin-studerende bliver mere og mere skæv. I 2019 var hele 71 % af de nye medicinstuderende i Danmark kvinder. Kun ved Syddansk Universitet gør man forsøg på at hæve andelen af mandlige medicinstuderende, ved at øge optaget gennem kvote 2 og her anvende mere kønsneutrale adgangsprøver. Men de bestræbelser møder modstand visse steder.
Man kan befrygte, at det i fremtiden kan hæmme mænds i forvejen ringe hyppighed af lægebesøg, hvis de er generte over for kvindelige læger. Men der er en anden nok så alvorlig virkning, man kan frygte:
Praktiserende læger har et anstrengende arbejdsliv. De arbejder i gennemsnit ca. 46,1 timer om ugen i gennemsnit (1). Det er ikke alle, der kan holde til det. Politiken har f.eks. bragt en artikel (2) om en kvindelig læge i København, hvis familie har været læger i tre generationer. Men i 2018 gav hun op; hun og hendes kvindelige kollega nedlagde deres praksis, og hun starter nu i et deltidsjob andetsteds i sundhedsvæsenet.
Omvendt kan Horsens Folkeblad fortælle (3) om en 64-årig mandlig læge i Midtjylland, som i de senere år har haft en arbejdsuge på 60 timer. Nu afhænder han sin praksis, som overtages af to kvinder. Åbenbart skal der her to kvinder til at erstatte den ene mand.
Nogle mener, at kvindelige læger generelt holder til lavere ugentlige arbejdsbyrder end mandlige, bl.a. fordi de har brug for mere tid til deres familie. Hvis det er sandt, så betyder det, at jo større en andel af lægerne, der er kvinder, jo sværere bliver det at få personer nok til at betjene landets lægepraksisser. Da arbejdsugen er længere for praktiserende læger end for visse typer af hospitalslæger, vil kvinder måske i relativt høj grad forblive i hospitalssektoren.
At det kommer til at forholde sig sådan fremover i Danmark, er en ubekræftet hypotese. Men i USA ser det ud til at være sandt. Her er en åbenmundet læge kommet til at sige (4), at kvindelige læger arbejder færre timer end mandlige og tilser færre patienter end de mandlige; kvindelige læger med børn arbejder f.eks. 11 timer mindre om ugen for også at kunne se lidt efter børnene. Han sagde at det er et valg, kvinderne træffer, og at kvinderne ikke ønsker at være så pressede på deres arbejde. Han antyder at de arbejder mindre intensivt end mandlige læger, og han finder det derfor rimeligt nok, at de får lidt mindre i løn. Det sidste synspunkt har rejst en proteststorm imod ham, og han har været nødt til at undskylde. Men det rokker ikke ved, at, ja, kvindelige læger arbejder færre timer end mandlige.
I Tyskland er manglen på børnelæger efterhånden graverende (5). Der uddannes for få unge læger. Og et særligt problem er, at 80 % af de nye børnelæger er kvinder. Mandlige læger har været vant til at arbejde 50-60 timer ugentlig; men det får man ikke de kvindelige læger til.
For at få den samme ydelse i antal patienter serviceret, kræver det altså lidt flere læger, hvis de er kvinder, end de er mænd, dvs. samfundet får lidt mindre udbytte af medicinuddannelserne, hvis andelen af kvinder er høj.
I Schweiz er problemerne helt de samme som i Danmark og andre steder (6). Adgangsbegrænsningen gør, at kun en fjerdedel af dem, der søger, kommer ind på medicinstudiet. Der er nogle fagligt betonede adgangsprøver, som mænd i gennemsnit klarer lidt bedre end kvinder; men da kun 30 % af ansøgerne er mænd, er der alligevel et flertal af kvinder på studiet. Kritikere af adgangsprøverne mener, at det ikke kun drejer sig om at forudsige et vellykket medicinstudie. Det drejer sig også om, hvorvidt personen med tiden bliver en god læge. Kommunikative evner samt sociale og emotionelle aspekter såsom empati bør også spille en rolle. Andre igen mener, at dette indebærer en risiko for feminisering af medicinfaget. Allerede nu udgør kvinder 60 % af dem, der tager master-graden.
Et særkende ved kvindelige læger er, at work-life-balance har større betydning for dem. Især kvindelige læger i aldersgruppen 29-39 år har svært ved at få arbejdslivet til at hænge sammen med privatlivet, også selvom kvindelige læger i gennemsnit arbejder færre timer om ugen, eller på deltid (7, 8). Omvendt gælder for mandlige læger, at de arbejder flere timer, og især mænd i alderen 45-59 år har lav tilfredsstillelse i jobbet og føler sig udbrændte (9). I gennemsnit er 58 % af alle praktiserende læger kvinder; dog er der stadig et flertal af mænd blandt læger i aldersklassen over 60 år (10).
En hyppig situation er, at der er en mandlig huslæge, som arbejder 50-60 timer om ugen og er tæt på pensionsalderen; når hans praksis skal overtages af yngre kræfter, vil det ofte være en gruppe på 2 kvinder på fuld tid, eller en gruppe på 3 kvinder på deltid, der tilsammen dækker det der var én mands arbejde (3). Som konsekvens af, at det nu er ca. 60 % af alle yngre læger, der er kvinder, fremsætter yngre læger nu krav om ret til at gå på deltid (11). Det betyder, at i fremtiden bliver der brug for langt flere uddannede læger, end der er nu – idet altså kvinderne arbejder færre timer, og ofte også går tidligere på pension , end de mandlige forgængere.
I stedet for at indføre en egentlig kønskvote på medicinstudiet, som der er ideologisk modvilje imod, kunne man lægge mere vægt på adgangsprøver, der kræver gode evner for bl.a. matematik, naturvidenskab og løsning af opgaver relateret til forskning. Erfaringer med sådanne opgaver er, at man kan opnå en 50-50-kønsfordeling af dem, der løser opgaverne bedst, og det vil øge andelen af mænd på medicinstudiet (idet der nu er en overvægt af kvinder). Men det går altså stik imod en samtidig bevægelse for, at empati og emotioner skal spille en større rolle .
De problemer, der kan anes i Danmark – at en overvægt af kvinder på medicinstudiet med tiden vil føre til lægemangel i fremtiden – genfindes altså på præcis samme måde i en række andre lande. Det bestyrker frygten for, at vi står over for et virkeligt problem.
(1) https://forum.studmed.dk/t/arbejdstid-som-praktiserende-laege/17195/6
(3) https://hsfo.dk/artikel/l%C3%A6ge-siger-farvel-til-60-timers-arbejdsuger-
bekymret-for-sine-kolleger
(5) Ärztemangel in NRW: Der letzte Kinderarzt in Köln-Chorweiler schlägt jetzt Alarm https://www.express.de/ratgeber/gesundheit/aerztemangel-in-nrw-der-letzte-kinderarzt-in-koeln-chorweiler-schlaegt-jetzt-alarm-28825308
(7) L. K. Møller & A. S. Karstoft (u.å.): Forsknignstræningsopgave: work-life balance. 16 pp.
http://www.speam.dk/files/21/work_life_balance_including_bilag1.pdf
(8) A. S. Karstoft, L. K. Møller & A. B. Lind (2020): Hvordan oplever praktiserende læger deres work-life-balance? Practicus 253: 38-41. http://pure.au.dk/portal/files/208242604/Work_life_balance.pdf
(9) Nørøxe, Pedersen og Vedsted (2018): Mental well-being and job satisfaction among general practitioners: a nationwide cross-sectional survey in Denmark. BMC family practice 19 article 130.
https://bmcprimcare.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12875-018-0809-3
(10) PLO faktark 2021
http://www.laeger.dk/sites/default/files/plo_faktaark_2021_september_2021.pdf
(11) https://dagensmedicin.dk/yngre-laeger-vil-kaempe-for-retten-til-at-gaa-ned-i-tid/