Det er en almindelig udbredt misforståelse, at der er langt flere mænd der slår deres koner, end kvinder der slår deres mænd. Når feminister og politikere udtaler sig, hører man ofte kun om mænds vold mod kvinder, som om kvinders vold mod mænd slet ikke eksisterede. Men faktisk er der mange undersøgelser, der viser, at mænd og kvinder nogenlunde lige ofte er voldelige mod deres partner.
Den første videnskabelige undersøgelse af kvinders partnervold mod mænd blev publiceret af Suzanne Steinmetz i 1977 (1). I 1980 udkom en bog, der sammenfattede mere omfattende undersøgelser (2).
Philip W. Cook udgav i 1997 bogen ”Abused Men” om partnervold mod mænd (3). Dengang kunne han opregne mindst 30 undersøgelser, der understøttede konklusionerne i Straus, Gelles & Steinmetz. Da han i 2009 udgav 2. udgave af bogen, var der kommet mange flere undersøgelser til. På det tidspunkt var der offentliggjort over 200 fagfællebedømte undersøgelser, som alle nåede frem til samme konklusion, at kvinder og mænd i parforhold udøver vold mod hinanden nogenlunde lige ofte – og starter volden nogenlunde lige ofte.
Siden da er der kommet yderligere til.
En litteraturoversigt fra 2012, omfattende 2300 siders tekstgennemgang, blev lavet for tidsskriftet Partner Abuse af John Hamel (4). Den viser stort set lige hyppig vold begge veje, med lidt variation m.h.t. aldersgrupper. De personer, der angiver at være ofre for partnervold, er i gennemsnit lidt oftere kvinder end mænd. De personer, der angiver at have udøvet partnervold, er også lidt oftere kvinder end mænd. Det virker, som om mænd bagatelliserer vold lidt mere, hvad enten den rammer dem selv eller deres partner.
I 2012 blev der også offentliggjort to review-artikler af Sarah Desmarais m.fl., med sammenfatning af 249 undersøgelser, mest fra USA (5, 6). Også her var resultatet, at de personer, der angiver at være ofre for partnervold, i gennemsnit lidt oftere er kvinder end mænd. De personer, der angiver at have udøvet partnervold, er også lidt oftere kvinder end mænd.
I 2014 offentliggjorde Martin Fiebert en liste med 270 videnskabelige undersøgelser og 73 review-artikler, som understøttede konklusionen om, at kvinder begår vold mod mænd mindst lige så ofte som vice versa (7). Langt de fleste undersøgelser er fra USA, og en meget stor del af dem omhandler unge og meget unge mennesker (college- og universitetsstuderende); blandt de meget unge er der en særlig stor overvægt af kvinders vold mod mænd. Men listen rummer også 73 undersøgelser af repræsentative udsnit af voksne personer, hvor det ligeledes er sådan, at kvinder begår vold mod mænd oftere eller lige så ofte som omvendt.
Når det gælder Skandinavien, så findes der også undersøgelser. Flere svenske undersøgelser (8, 9) viser, at vold mod kvinder og vold mod mænd sker nogenlunde lige hyppigt i parforholdene (men volden mod kvinder har ofte mere alvorlig karakter).
I Norge har Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS) lavet en interviewundersøgelse af mere end 2000 mænd og mere end 2000 kvinder (10). Den konkluderer, at 17,1 % af alle kvinder og 17,2 % af alle mænd på et eller andet tidspunkt i deres liv har været udsat for partnervold. Når det gælder mænd, så er den voldelige partner i 97 % af tilfældene en kvinde. 9,2 % af kvinderne og 1,9 % af mændene har været udsat for alvorlig vold.
Og hvordan står det så til i Danmark?
I 2003 deltog Danmark i en international undersøgelse af partnervold mod kvinder, baseret på telefoninterviews (11). Man fandt, at sammenlignet med andre lande var der relativt lidt partnervold mod kvinder i Danmark. Mænd blev ikke undersøgt.
Undersøgelser af partnervold mod både mænd og kvinder findes i de såkaldte SUSY-undersøgelser. Staten tjekker regelmæssigt befolkningens sundhedstilstand ved at udsende spørgeskemaer til et repræsentativt udsnit af befolkningen. Sådanne sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelser) er udført af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i 2005, 2010, 2017 og senest i 2021 (reference 12, 13, 14 og 15). I disse spørgeskemaer stilles også spørgsmål om vold og seksuelle overgreb, sådan at omfanget af disse problemer kan analyseres.
I disse SUSY-undersøgelser har man i nogen grad baseret sig på den internationalt mest anerkendte måde at spørge på, den såkaldte Conflict Tactics Scale. Her stiller man spørgsmål, om personen har oplevet bestemte handlinger gjort mod sig. Ideelt set bør man gøre det på den måde, at man først spørger om forekomsten af parkonflikter og hvordan parret løser dem; derefter kommer man ind på hvor ofte der forekommer vold (se nærmere i afsnit 70). I de danske undersøgelser spørger man derimod direkte til forekomsten af diverse typer af vold.
Ud fra den procentdel af de adspurgte, der siger ja til at være ramt af partnervold inden for det seneste år, laver man et regnestykke for at estimere, hvor stort et antal personer i alt i Danmark, der er ramt af partnervold. Et sådant regnestykke er selvfølgelig meget usikkert, når det er baseret på, at ca. 100 personer svarer ja til at være voldsramte, og man så extrapolerer det til, hvor mange der er voldsramte i hele befolkningen.
De resultater, man har fået, for det totale antal personer ramt af partnervold, er som følger:
Man ser at tallene for kvinderne svinger op og ned, mens tallene for mænd viser en stigende tendens. Måske er det sådan, at mænd nu, mere end før, er villige til at indrømme, at der er blevet slået af deres kvindelige partner.
Tallene fra 2017 har været meget citeret i den offentlige debat, især af feminister, og har været brugt som argument for, at partnervold er noget, der hovedsagelig rammer kvinder, mens partnervold mod mænd er et meget mindre problem og kan ignoreres.
De nye tal for 2021 giver derimod et helt andet billede – nu er der næsten lige så meget partnervold mod mænd som mod kvinder. Disse nye tal stemmer meget bedre overens med, hvad man generelt finder i internationale undersøgelser.
Tallene fra 2021 (15) giver også mulighed for at skelne mellem heteroseksuelle og homoseksuelle/biseksuelle. Hvis vi først ser på alle personer, uanset seksuel orientering, så er det 1,0 % af kvinderne, mod 0,8 % af mændene, der rammes af fysisk partnervold. Men når man tager hensyn til seksuel orientering og udelukker data for homoseksuelle, så finder man, at tallene bliver lidt lavere for kvinder, og lidt højere for mænd. Da ser man for de heteroseksuelle personer, at både hos kvinder og mænd er det 0,9 %, der rammes af fysisk partnervold. Hvis man udelukker homoseksuelle par, er der altså lige meget fysisk partnervold mod mænd og mod kvinder (se tal for homoseksuelle i afsnit 75).
I 2022 er der også udgivet en anden rapport om partnervold i Danmark (16). Den er publiceret af VIVE (det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), og projektlederen her var Mai Heide Ottosen, som er medlem af Det Nationale Voldsobservatorium, en organisation under Kvinderådet, der er fokuseret specielt på vold mod kvinder. Det hedder også i omtalen af den nye VIVE-rapport, at spørgsmålene om vold er udformet efter inspiration fra definitionerne i den Europæiske Istanbulkonvention, der handler om vold mod kvinder, ikke mod mænd.
VIVE-rapporten finder, at 1,2 % af de adspurgte kvinder, mod 0,6 % af mændene, har været udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år, dvs. rapporten understreger fokusset på, at vold mod kvinder er det største problem.
I forhold til en svensk undersøgelse (9), skulle man forvente meget lignende svar i den danske undersøgelse (16), da der er tale om nabolande med meget lignende kulturer. Alligevel er resultaterne meget forskellige. Hyppigheden af ja-svar, og især ja-svar fra mænd, er meget lavere i den danske VIVE-undersøgelse. I VIVE-undersøgelsen har man ikke i samme omfang som andre steder baseret sig på the conflict tactics scale. Man har kun stillet to spørgsmål om fysisk partnervold, nemlig: A) ”Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har truet dig med vold, slået dig, eller sparket dig?” og B) ”Har du inden for det sidste år oplevet, at en person har rusket dig, skubbet til dig eller revet dig i håret?” Man bemærker, at i spørgsmål A er fysisk vold slået sammen med trusler om fysisk vold. På spørgsmål A svarer lige mange mænd og kvinder ja. På spørgsmål B svarer derimod næsten tre gange så mange kvinder som mænd ja. Der mangler spørgsmål om voldsformer, som oftere rammer mænd end kvinder, f.eks. at man fik en lussing, at der blev kastet hårde genstande efter en, eller at man blev slået med en hård genstand. Hvis en mand bliver spurgt, om han er blevet slået, så tænker han ikke nødvendigvis på at svare ja, hvis han har fået en lussing. Hvordan præcis spørgsmålene bliver formuleret, og hvilke ting der bliver spurgt om, har således indflydelse på resultaterne.
Både for den seneste SUSY-undersøgelse (15) og den nye undersøgelse fra VIVE (16) gælder, at data helt eller delvis er indsamlet mens samfundet var lukket ned på grund af corona-epidemien. Teorier om, at denne nedlukning kunne føre til mere partnervold mod kvinder, modsiges af begge de nævnte undersøgelser. I VIVE-undersøgelser ses en anelse lavere forekomst af partnervold mod kvinder i 2020 end i tidligere data-indsamlinger i 2016 og 2012.
(1)Suzanne K. Steinmetz (1977): The cycle of violence: Assertive, aggressive, and abusive family interaction. Praeger Publishers. https://psycnet.apa.org/record/
1978-27374-000
(2) Murray A. Straus, Richard J. Gelles & Suzanne K. Steinmetz (1980): Behind closed dors: Violence in the American family. www.amazon.com/Behind-Closed-
Doors-Violence-American/dp/1412805910
(3) Phillip W. Cook (1997): Abused men. https://www.amazon.com/Abused-
Men-Hidden-Domestic-Violence/dp/0275958620
(4) John Hamel (2012): Domestic violence research. 12 page finding at a glance. From the editorial board of the peer-reviewed journal, Partner Abuse. http://www.domesticviolenceresearch.org/pages/12_page_findings.htm
(5) Sarah L. Desmarais et al. (2012): Prevalance of physical violence in intimate relationships, part 1: Rates of male and female victimization. Partner abuse 3 (2): 140-169. www.researchgate.net/publication/236245485_Prevalence_of_Physical_Violence_in_Intimate_Relationships_Part_1_Rates_of_Male_and_Female_
Victimization og https://domesticviolenceresearch.org/pdf/PASK.Tables1.
Revised.pdf
(6) ) Sarah L. Desmarais et al. (2012): Prevalance of physical violence in intimate relationships, part 2: Rates of male and female perpetration. Partner abuse 3 (2): 170-198. www.researchgate.net/publication/233578820_Prevalence_of_Physical_Violence_in_Intimate_Relationships_Part_2_Rates_of_Male_and_Female_
Perpetration og https://domesticviolenceresearch.org/pdf/PASK.Tables2.
Revised.pdf
(7) Martin Fiebert (2014): References examining assaults by women on their spouses or male partners: An updated annotated bibliography. Sexuality & culture 18 (2): 405-467. www.researchgate.net/publication/261543769_References_
Examining_Assaults_by_Women_on_Their_Spouses_or_Male_Partners_
An_Updated_Annotated_Bibliography
(8) http://www.partnervåld.se/studier
(9) Lövestad & Krantz (2012): Men´s and women´s exposure and perpetration of partner violence: an epidemiological study from Sweden. BMC public health 12 article number 945. https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/
10.1186/1471-2458-12-945
(10) S. Thoresen og O. K. Hjemdal (red.) (2014): Vold og voldtekt I Norge. Nasjonaltkunnsakpssenter om vold og traumatisk stress. Arpoort nr 1 / 2014. https://www.nkvts.no/content/uploads/2015/11/vold_og_voldtekt_i_norge.pdf
(11). F. Balvig & B. Kyvsgaard (2006): Vold og overgreb mod kvinder. Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed. 75 pp. https://
www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/09/vold_mod_kvinder.pdf
(12) K. Helweg-Larsen & M. L. Frederiksen (2007): Mænds vold mod kvinder. Omfang, karakter og indsats mod vold – 2007. Statens institut for folkesundhed. 165 pp. https://sdu.azureedge.net/sif/-/media/images/sif/sidste_chance/sif/
udgivelser/2007/maends_vold_mod_kvinder.pdf
(13) K. Helweg Larsen (2012): Vold i nære relationer. Statens institut for folkesundhed. 147 pp. https://levudenvold.dk/media/qsqnzdsf/vold_i_naere_
relationer_2012.pdf
(14) Deen, Johansen, Møller & Laursen (2018): Vold og seksuelle krænkelser. Statens institut for folkesundhed. 94 pp. https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2018/
vold_og_seksuelle_kraenkelser
(15) M. H. Algren & B. Laursen (2022): Vold og overgreb i Danmark 2021. Statens institut for folkesundhed.71 pp. www.trm.dk/media/hwshtxx3/vold-og-overgreb-i-danmark-2021_final.pdf
(16) M. H. Ottosen & S. V. Østergaard (2022): Partnervold i Danmark 2020. VIVE / Lev Uden Vold. 73 pp. www.vive.dk/da/udgivelser/partnervold-i-danmark-
2020-17358 og www.vive.dk/media/pure/17358/6665864