Det er et livsvilkår, at markedet for seksualpartnere ikke er symmetrisk. Det er skævt – flere mænd end kvinder sendes ud i kulden og har ingen partnere.
Det er blevet særlig tydeligt ved undersøgelser af hvad der foregår på dating-sider. Særlig kendt er en undersøgelse (1) som angår dating-sitet OkCupid, hvor hver person kan se fotos af et antal personer af det modsatte køn. Folkene bag OkCupid har fået et antal brugere til at give karakterer til partnere af det modsatte køn efter udseende, på en skala fra 0 til 5. Denne vurdering er udelukkende ud fra personernes foto.
Mænds fordeling af karakterer til kvinderne fordeler sig symmetrisk – halvdelen af kvinderne ligger i de dårligste 50 %, og halvdelen i de bedste 50 %. Mændene forsøger dog at score de relativt attraktive kvinder og sender flest beskeder til dem.
Kvinders fordeling af karakterer til mændene fordeler sig ekstremt usymmetrisk. Flest mænd får bundkaraktererne 0 eller 1; stort set ingen får topkarakteren 5. 80 % af alle mænd vurderes at have en attraktivitet under middel. Det er selvsagt en skæv vurdering – 80 % kan ikke være under gennemsnittet. Men sådan ser kvinderne det. Mænd med et ganske hæderligt udseende – mænd der ser velplejede, pæne, sympatiske og venlige ud – vurderes for en stor del som ikke-attraktive. Da der næsten ikke er nogen mænd som er attraktive, sender kvinderne af nød beskeder til mænd der blot er lidt mere attraktive end resten. Men attraktive kvinder forventer at mænd kontakter dem, ikke omvendt, så de fleste kvinder sender i det hele taget relativt få beskeder.
Nu kan man sige, at kvinder nok ikke vælger så meget efter mandens udseende, men mere efter andre ting – herunder hans bankkonto. Også her må vi forvente stor skævhed – vi må formode, at de mænd der har flest penge, får en uforholdsmæssig stor interesse. Så kvindernes præferencer er meget skæve.
Undersøgelsen fra OkCupid har inspireret andre mænd til at brodere videre på emnet. Særlig tankevækkende er en analyse lavet af en blogger på et MGTOW-forum (2). Hans analyse er, at han tænker sig at kvinder og mænd danner par, sådan at den mindst attraktive kvinde kombineres med den mindst attraktive mand, og så videre op i rangfølgen, indtil vi når til at parre den mest attraktive kvinde med den mest attraktive mand. Når man i tankerne gør det, så vil der for langt de fleste par være en enorm forskel på hvor attraktiv kvinden er, og hvor attraktiv manden er (baseret på udseende). Når det alligevel i den virkelige verden lykkes for mange par at finde sammen, kan det bedst forklares med, at for mænd er der andre ting end udseendet, der spiller den største forskel for om de er attraktive, især det, om manden tjener godt med penge eller har en høj uddannelse. Uden dette aktiv ville manden stå så lavt i attraktivitet, at kvinden næppe ville være tilfreds med ham. Se nærmere i afsnit 55 og 56 om dette. Det betyder så også, at hvis forskellen på mandens og kvindens indtjening bliver lille, og hvis flere kvinder end mænd får en høj uddannelse, så har mange kvinder ikke længere samme grund til at blive sammen med en mand. Det er især gruppen af personer hvis attraktivitet er omkring middel eller noget over middel, hvor kvinden er langt mere attraktiv end manden, og derfor er det især også her, at vi kan forvente en masse skilsmisser – og det er vel også dét, vi ser. Når det, der gør kvinder attraktive, især er udseendet, og det der gør mænd attraktive, især er penge og høj uddannelse, så vil en udjævning af forskellene mellem mand og kvinde i indkomst og i uddannelse give et meget skævt partnermarked.
Også et andet dating-site har lavet en analyse af partnermarkedet (3). De finder også stor skævhed. Af alle de likes, som mænd sender til kvinder, går halvdelen til de 25 % mest attraktive. I forhold til det fokuserer kvinder på et mere snævert udvalg – halvdelen af alle de likes, som kvinder sender til mænd, går til de 15 % mest attraktive mænd.
Lige som man måler den økonomiske ulighed i et samfund med den såkaldte Gini-koefficient, har man også forsøgt at lave en Gini-koefficient for partnermarkedet (3). Kvinder oplever en vis skævhed, hvor et mindretal af kvinder får mest opmærksomhed. Det giver en Gini-koefficient på ca. 0,38, på samme niveau som den økonomiske ulighed i et ret velfungerende vestligt samfund. Men for mænd er det et snævrere udvalg, der får mest opmærksomhed, sådan at Gini-koefficienten bliver ca. 0,54, svarende til de mest ulige samfund i verden, f.eks. Sydafrika.
Hvis man kan tale om ”seksuel retfærdighed”, så er verden altså ikke særlig retfærdig for mænd.
Flertallet af unge i dag har forsøgt at finde en partner på Tinder, som er den mest anvendte dating-app. På Tinder ser man mange profiler, som man hurtigt kan afvise ved at swipe til venstre, eller vise interesse i ved at swipe til højre. En statistik (4) viser, at kvinder er langt mere selektive end mænd. Kvinder swiper til højre på 5 % af profilerne, mens mænd swiper til højre på 53 % af profilerne. Mændene får langt sjældnere et match. Dertil kommer chancen for et videre forløb, der fører frem til en date. Mænd skal statistisk set swipe til højre over 6.000 gange i løbet af to måneder for at få én date.
Skævheder på dating-markedet er også emnet for en videnskabelig artikel (5). Belgiske forskere har undersøgt det ved at lave nogle fiktive tinder-profiler. De har lavet 12 fiktive kvinde-profiler og 12 fiktive mande-profiler. Alle de fiktive personer er 23 år. Når de fiktive kvinder likede en virkelig mandeprofil, så fik de positiv respons i 62 % af tilfældene. Når de fiktive mænd likede en virkelig kvindeprofil, så fik de positiv respons i 4,5 % af tilfældene, altså langt, langt færre.
Det egentlige formål med deres undersøgelse var at se, hvad uddannelsen betyder, idet uddannelsen er den eneste faktor, der adskiller de fire typer fiktive profiler. Her finder de, at kvinder liker mænd med den højeste uddannelse ca. dobbelt så meget som de liker andre mænd. Derimod har mændene ikke nogen signifikante præferencer m.h.t. kvindernes uddannelse. De vælger ikke højt-uddannede kvinder fra – uddannelse spiller bare ikke nogen rolle for deres valg.
Hele denne skævhed afspejler en tendens, som har været fremtrædende i lange stræk i menneskets udviklingshistorie. DNA-analyser viser, at gennem de sidste 60.000 år har 4-5 gange så mange kvinder som mænd fået afkom (6). Særligt grelt har det været i en periode da landbruget var ret nyt for ca. 8.000 år siden, da 17 gange så mange kvinder som mænd fik afkom (7). Der har også været perioder – så som de seneste ca. tusinde år – da idealet har været monogami og at der var en kvinde til hver mand. Men i moderne tid synes en mere arkaisk mentalitet igen at bryde igennem, hvor kvinder i stigende grad yngler med nogle få mænd og lader resten af mændene stå barnløse tilbage (6, 7).
(2) https://www.youtube.com/watch?v=7vqRbScCIPU
(4) https://thebolditalic.com/the-two-worlds-of-tinder-f1c34e800db4
(5) Neyt, Vandenbulcke & Baert (2019): Are men intimidated by highly educated women? Undercover on Tinder. Economics of education review 73 (July 2019).
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0272775719301104
(6) M. Karmin et al. (2015): Genome research 25: 459-466. https://genome.cshlp.org/content/25/4/459.full
(7) https://psmag.com/environment/17-to-1-reproductive-success