I sin bog, ”The privileged Sex” (1), gennemgår Martin van Creveld forskellene i strafudmåling for kvinder og mænd. Til alle tider har det været sådan, at kvinder fik en mildere straf end mænd for samme forbrydelse. Sådan var det i oldtiden i Ægypten, Grækenland og Rom. Love fra 500-tallets Franken viser at forbrydelser mod kvinder straffes hårdere end forbrydelser mod mænd. Det fortsatte op igennem middelalderen. I middelalderen havde man endog et ord, Frauenfrevel, som betød at for samme ugerning skulle kvinders straf reduceres med 50 % i forhold til mænds. En del sager fra 1600-tallets England viser, at hvis en kvinde gjorde noget forbudt, f.eks. solgte forbudte varer, så gik hun fri for straf, hvorimod hendes ægtemand fik en hård straf.
Også i moderne tid får kvinder mildere straffe end mænd.
I Storbritannien viser data (for årene 1984-1992) at ud af dem der blev sigtet for manddrab, var der 6 gange flere kvinder end mænd der blev frikendt.
Oplysninger fra 1970´erne i USA viser f.eks. at for enhver kategori af forbrydelse får kvinder kortere maximum-straffe. 22 % af dem der arresteres for de mest alvorlige forbrydelser, såsom mord, manddrab, røveri, brandstiftelse etc., var kvinder. Men kun 4 % af de indsatte i amerikanske fængsler var kvinder. Kvinder der arresteres for de mest alvorlige forbrydelser, har kun halvt så stor sandsynlighed for at ende i fængsel, som mænd har. Politibetjente vil helst ikke arrestere kvinder, sagførere vil helst ikke retsforfølge dem, og dommere og nævninge har modvilje mod at dømme dem.
Undersøgelser i USA har gennemgående vist, at når først forbrydelsens art er defineret, og strafferammen er kendt, så får kvinder i gennemsnit 10-30 % mildere straf end mænd. Men her ser man bort fra, at de relativt milde domme til kvinder for en stor del skyldes de forhandlinger der går forud for definitionen af, hvilken forbrydelse, der er tale om (2). Man kan f.eks. diskutere, hvor mange gram narkotika, den anklagede har handlet med, eller hvor stor en del af medansvaret for en forbrydelse, der ligger hos den anklagede. I den slags forudgående afklaring af forbrydelsens art behandle skvinder mildere end mænd. Når man i stedets ser på hele processen, fra personen arresteres og hele vejen frem til domfældelsen, så finder man i USA, at kvinder i gennemsnit får 63 % mildere straf end mænd for tilsvarende forbrydelser (lavere bøde eller kortere fængselsstraf). Kun få % af denne 63 % forskel kan forklares med, at man tager særligt hensyn til mødre med børn.
Når man kun ser på hvide personer, så får kvinder 51 % mildere straffe end mænd.
En særlig objektiv konstatering af diskrimination mod mænd ved strafudmåling kommer fra Norge (3). Her har man set på lidt over 1.000 sager om spritkørsel fra året 2017. I modsætning til mange andre typer af sager, så er sager om alkoholpromille temmelig enkle og strafudmålingen skal følge et relativt fast skema. Man fandt at kvinder som overtrådte promillegrænsen, i forhold til mænd, havde næsten dobbelt så stor chance for at slippe med en betinget straf, og altså slap for at afsone straffen. Under retshandlingen får kvinder ofte reduceret deres straf betydeligt; mænd, derimod, får ofte forlænget deres straf. Dette svarer i øvrigt til, hvad man også har konstateret i USA.
Generelt i det norske retsvæsen er det sådan, at kvinder har ca. 2,5 gange større chance end mænd for at gå fra en påstand om ubetinget straf til kun at få en betinget straf ved domstolen.
Jeg kender ikke til, at der findes oplysninger om disse ting fra Danmark.
Der kan gives eksempler på en generel tendens til at straffe mænd hårdere end kvinder. Et eksempel er en undersøgelse af lidt over 200 lærerinder i USA (4). De fik forelagt nogle historier om elever, der havde gjort noget forkert, og blev spurgt om hvilken straf de ville give dem. Når det f.eks. gælder at en 16-årig hvid elev med gennemsnitlig begavelse har stjålet noget, gav lærerinderne i 55 % af tilfældene en alvorlig straf, hvis det var en dreng, men i 0 % af tilfældene, hvis det var en pige. For en højt begavet hvid elev med høj begavelse, der havde snydt i en opgave, gav 33 % af lærerinderne en hård straf, hvis det var en dreng, men 0 %, hvis det var en pige.
Den samme holdningsforskel til straf af hhv. mænd og kvinder genfindes i retssystemet.
Der er personer, der argumenterer imod, at kvinder overhovedet skal kunne komme i fængsel. I Australien har man skrevet om, at 8 % af alle indsatte i fængslerne er kvinder – med tilføjelsen: Det er 8 % for mange (5).
I England argumenterer nogen for, at der slet ikke skal eksistere centrale kvindefængsler; de straffede kvinder skal i stedet placeres i ”enheder” nær ved deres hjem (6). Det synspunkt støttes af nogen i USA, som mener at kvinder slet ikke skal kunne idømmes fængselsstraf, men kun behandling (7).
Den britiske justitsminister erklærede i 2018, at færre kvinder skal sættes i fængsel (8). Der var planer om at udvide antallet af fængselsceller til kvinder; men i stedet vil man nu klare problemet ved at give kvinder en mildere dom. Derimod er der planer om at bygge to nye fængsler til mænd. I forvejen udgør mænd 95,5 % af de indsatte i fængslerne; den andel vil man altså nu have forhøjet. Som en kritisk stemme siger (9):”Regeringen synes at have taget feminismens uskrevne regel til sig, nemlig at det er fuldstændig acceptabelt at forsvare det synspunkt, at der er intellektuelle og følelsesmæssige forskelle mellem mænd og kvinder, når dette er til fordel for de sidstnævnte, men ikke hvis det er til ulempe for de sidstnævnte.”.
Heller ikke Skandinavien er fri for kønsdiskrimination på dette felt. I Sverige findes f.eks. en lov om, at hvis en kvinde slår sit barn ihjel ved fødslen eller op til syv måneder derefter, f.eks. på grund af fødselsdepression, så dømmes hun for barnedrab. Hvis faderen dræber barnet i samme periode, så dømmes han for mord (som straffes hårdere) (10). Tilsvarende love findes i Norge, Finland og mange andre lande (11).
(1) Martin van Creveld (2013): The privileged sex. 294 pp. DLVC Enterprises.
(2) Sonja B. Starr (2018): Estimating gender disparities in federal criminal cases. University of Michigan law and economics research paper no. 12-018.
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2144002
(3) https://www.dagbladet.no/magasinet/ulikhet-for-loven/69535886
(4) Peter Woolridge & Charles Richman (1985): Teachers´ choice of punishment as a function of a student´s gender, age, race, and IQ level. Journal of school psychology 23 (1): 19-29.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/0022440585900317
(5) https://www.sbs.com.au/news/the-feed/opinion-8-of-prisoners-are-women-that-s-about-8-too-many
(6) http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/6444961.stm
(9) https://blogs.spectator.co.uk/2018/06/the-sexism-in-our-prisons-the-government-is-happy-to-ignore/
(10) Pär Ström (2012): Mansförbjudet. 152 pp.Book On Demand.
(11) Friedman, Cavney & Resnick (2012): Mothers who kill: Evolutionary underpinnings and infanticide law. Behavioral sciences and the law. 30 (5): 585-597.
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/bsl.2034