Økonomiprofessor Nina Smith lavede i 2012 en opgørelse (1) over mænds og kvinders nettobidrag til den offentlige samfundsøkonomi. Beregningerne udtrykker, hvad en hypotetisk gennemsnitsmand og -kvinde netto ville bidrage med, hvis personen gennemlevede sit liv fra 0 til 100 år med de aktuelle skatteregler, offentlige udgiftsstandarder og overførselsregler (2). Personerne bidrager til de offentlige kasser med indkomstskat, moms og andre afgifter, og de hæver penge fra de offentlige kasser i form af diverse tilskud, gratis uddannelse, dækning af sundhedsudgifter, og andet forbrug af offentlig service. Øvrige offentlige udgifter, der ikke kan fordeles individuelt på mænd og kvinder, som f.eks. forsvar og kongehus, er fordelt ligeligt på alle danskere. Senere er samme beregning gennemført i 2020 (3).
Når man laver en sådan opgørelse, finder man at mænd som gruppe betragtet giver et positivt nettobidrag til den offentlige samfundsøkonomi fra de er 23-25 år til de er 64 år. Når de er over 64, tærer de netto på det offentliges finanser, især på grund af større sundhedsudgifter og udbetaling af folkepension. Kvinder, som gruppe betragtet, giver et nettobidrag fra de er 28 til de er 60, men bidraget er mindre end mændenes. Ved at summere positive og negative bidrag over alle aldersklasser, så fandt man i 2012, at mænd bidrager netto til den offentlige samfundsøkonomi med + 0,6 mio. kr. per person, mens kvinder netto koster samfundsøkonomien 1,6 mio. kr. Kvinders negative bidrag er altså større end mænds positive bidrag.
I den nyeste analyse fra 2020 er skævheden lidt mindre. Her bidrager mænd netto med + 0,9 mio. kr., mens kvinder bidrager netto med ÷ 1,2 mio. kr. Fra 2001 og til 2020 er kvindernes negative nettobidrag gradvis skrumpet ind, og skævheden mellem kønnene er gradvis blevet noget mindre.
En meget tilsvarende analyse er lavet i New Zealand (4). Her opgøres bidragene til samfundet i form af indkomstskat og moms m.m., og udgifterne fra samfundet i form af f.eks. boligtilskud, gratis uddannelse og sundhedsydelser. Man finder at mænd bidrager positivt til de offentlige kasser fra de er ca. 22 til der er ca. 65, mens kvinder bidrager positivt fra de er ca. 43 til de er ca. 60. Kvindernes positive bidrag er meget mindre end mændenes. Samlet set når mænd, som gruppe, at forbruge lige så meget som de har bidraget med, når de når over en alder på 80 år. Kvinder, derimod, når aldrig at bidrage netto positivt som gruppe.
I gamle dage var det groft sagt sådan, at ægtemanden tjente pengene, og hustruen brugte dem. For at få råd til at give penge ud på pasning af børn og gamle, måtte kvinden finde en mand med tilstrækkelig stor livsindtægt. I dag er pasningen af børn og ældre gjort til en offentlig udgift, og i dag er netto-bidragene sådan, at mænd bidrager positivt, hvorefter dette bidrag bliver brugt på udgifter til børnepasning, sundhed og ældreforsorg – de sektorer hvor det meste af arbejdskraften er kvinder. Samlet set er der sket det, at hvor det før var ægtemanden, der betalte direkte for disse ting, så er det nu de mandlige skattebetalere, der betaler for de samme ting.
(1) Nina Smith (2012): Kvindernes økonomiske bidrag til velfærdsstaten. De Økonomiske Råds 50-års jubilæumsskrift.
https://dors.dk/files/media/jubi/jubilaeumsskrift_2012.pdf
(2) https://www.mm.dk/artikel/kvinder-er-en-underskudsforretning
(3) http://www.mm.dk/artikel/kvinder-er-fortsat-en-underskudsforretning-for-statskassen
(4) O. Aziz, N. Gemmell & A. Laws (2014): The distribution of income and fiscal incidence by age and gender: Some evidence from New Zealand. Working Paper 10/2013. Chair ind Public Finance.
https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2375926