Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på mænds og kvinders sygefravær. I 2014 havde mænd gennemsnitligt 6,11 fraværsdage på grund af egen sygdom pr. fuldtidsansat, mens kvinder i gennemsnit havde 10,62 sygedage, dvs. kvinders sygefravær ligger 74 % højere end mænds. Dertil kommer fravær på grund af børns sygdom. Her havde mænd gennemsnitligt 0,38 fraværsdage på grund af barn syg pr. fuldtidsansat, mens kvinder havde 0,69 dage, viser fraværstal for 2014 fra Danmarks Statistik (1).
Disse kønsforskelle har betydning for, hvor værdifulde lønmodtagerne er for arbejdsgiveren, og kan derfor tænkes at være en af de mange faktorer, der ligger bag løngabet og den lave andel af kvindelige ledere. Umiddelbart spiller kvinders større fravær på grund af børns sygdom en mindre rolle i denne sammenhæng. Kønsforskellen i fravær på grund af barns sygdom er 0,3 dag om året, mens kønsforskellen i fravær på grund af egen sygdom er 4,5 dage om året.
Også i andre europæiske lande er kvinders sygefravær betydelig større end mænds. Det gælder især i Norge, Sverige, Finland, Irland, Storbritannien og Ungarn, i noget mindre grad Frankrig, Belgien og Holland, og slet ikke Tyskland og Østrig (2). Værst står det til i Sverige, hvor kvinders sygefravær er 86 % højere end mænds. I de fleste lande er kvinders relative sygefravær stigende (3). Det ser ud til, at deres sygefravær er størst i de lande, hvor flest kvinder har fuldtidsjob. Der er en sammenhæng mellem, at kvinder føler en ubalance i forholdet mellem arbejde og famillie, og at de har relativt højt sygefravær (4).
I Norge findes mere detaljerede informationer. Her har kvinder i gennemsnit et sygefravær, der er 60-70 % højere end mænds. Dette procenttal har været stigende igennem årtier (5). Kvinders øgede sygefravær hænger ikke sammen med, om de har børn (6). Deres øgede sygefravær bliver ofte søgt forklaret med, at kvinder har specielt belastende job. Men det er ikke i typiske kvindeerhverv, at der er særlig højt sygefravær. Der er også højt sygefravær f.eks. blandt kvindelige akademikere og erhvervschauffører (7). Som en del af forklaringen peger man på, at kvinder har en løsere tilknytning til deres job end mænd har. De identificerer sig mindre med deres arbejde, end mænd gør, og finder mere deres identitet i familielivet. Dette afspejles også i, at langt flere kvinder end mænd har deltidsjobs.
Kvinder angiver oftere end mænd sygefravær på grund af udbrændthed, stress på arbejdet, stress i familien (især stress i forbindelse med at styre børn i teenagealderen), angst, depression, ledsmerter og søvnløshed; men det meste af kønsforskellen i sygefravær kan ikke forklares (8). En nylig undersøgelse i Norge viser, at kvinder i gennemsnit har et mere lempeligt forhold til sygefravær end mænd har. Kvinder er mere villige til at tage en sygedag når der f.eks. er begravelse i familien, når der er stress på jobbet, eller når de føler sig trætte og udslidte (9). Flere kvinder end mænd godtager fravær uden reel sygemeldingsgrund (10).
Norsk forskning (11) viser , at mødre som arbejder heltids og tager hovedparten af husholdningsarbejdet derhjemme har klart højere sygefravær end heltidsarbejdende mødre med en mere ligelig fordeling af husholdningsarbejdet. Man skulle så tro, at det ville føre til en mere ligelig arbejdsfordeling i hjemmet, at fædre tager mere barselsorlov. Men foreløbig ses der ikke tegn på det. Der skete en reform af barselsorloven i 1993. Tallene viser, at mødre, som har fået deres seneste barn efter indførelsen af 1993-reformen, har lidt lavere sygefravær end mødre, som har fået deres seneste barn før indførelsen af 1993-reformen; men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk sikker. Konklusionen bliver altså, at øremærket barselsorlov til mænd på dette punkt foreløbig IKKE har haft den tilsigtede virkning (11).
(1) http://www.dr.dk/nyheder/indland/sygedage-spaender-ben-kvinders-karrierer
http://www.spekter.no/System/Sok-i-Spekter/?q=sykefrav%C3%A6r
(2) http://www.aftenposten.no/norge/i/gPmPL/sverige-kvinners-sykefravaer-86-prosent-hoeyere-enn-menn
(3) Arne Mastekaasa (2014): The gender gap in sickness absence: long-term trendes in eight European countries. European journal of public health 24 (4): 656-662. http://www.semanticscholar.org/paper/The-gender-gap-in-sickness-absence%3A-long-term-in-Mastekaasa/47889a0b9ce377180663e57585fc211a8574522b
(4) Nielsen, Skipstein, Østby & Mykletun (2017): Examination of the double burden hypothesis – a systematic review of work-family conflict and sickness absence. European journal of public health 27 (3): 465-471.
https://academic.oup.com/eurpub/article/27/3/465/3806896
(5) Arne Mastekaasa (2016): Kvinner og sykefravær. Tidsskrift for velferdsforskning 1 (02): 125-147.
http://www.researchgate.net/publication/303438316_Kvinner_og_sykefravaer
(6) https://forskning.no/partner-helsepolitikk-norges-forskningsrad/barn-gir-ikke-mer-sykefravaer/530300
(7) https://www.dagbladet.no/nyheter/kvinner-svikter-velferdsstaten/63233214
(11) Elisabeth Ugreninov (2013): Can family policy reduce mothers´ sick leave absence? A causal analysis of the Norwegian paternity leave reform. Journal of family and economic issues 34: 435-446.
https://link.springer.com/article/10.1007/s10834-012-9344-x