Mandlige pædagoger i børnehaver og andre steder er med god grund angste for at blive anklaget for pædofili (1). Ganske vist har langt de fleste forældre tillid til de mandlige pædagoger. I en TNS Gallup-måling for Berlingske er danske forældre blevet spurgt om deres indstilling til, at en mandlig pædagog skifter ble på deres barn, putter deres barn, giver deres barn et kram og at barnet får lov til at sidde på mandens skød. Over 90 procent svarer, at de har det godt med de situationer (2, 3). Under ti % har det hverken godt eller skidt med det, og én procent har det dårligt med disse ting. Men denne ene procent har haft enorm indflydelse.
I 2014 viste en undersøgelse fra BUPL og Aarhus Universitet, at otte ud af 10 mandlige pædagoger i løbet af det seneste år havde tænkt på risikoen for at blive falsk anklaget for seksuelle overgreb. Omkring hver tiende mandlige pædagogmedhjælper har overvejet at forlade faget på grund af denne risiko (4, 5, 6). I årene 2008-2013 har cirka 100 pædagoger været anklaget for pædofili. Af dem er der kun faldet dom i en enkelt sag (1). Pædagogernes fagforbund BUPL har i samme tidsrum haft 26 arbejdsskader, som skyldes falske anklager om seksuelle overgreb (1).
Den nævnte undersøgelse viste, at seks ud af ti af de adspurgte institutioner havde indført særlige retningslinjer for at undgå episoder, hvor der kan opstå mistanke om pædofili eller overgreb (4). Blandt andet er der flere steder nedskrevet regler om, at der altid skal være to om at skifte ble, og en del mandlige pædagoger har forbud mod at have børn på skødet. Nogle steder må mandlige pædagoger slet ikke være til stede, dér hvor børnene sover. De fleste daginstitutioner i dag er bygget på sådan en måde, at der er glasvæg ud til toiletterne og puslepladsen. Nogle få steder er der installeret overvågningskameraer.
Sådanne regler udgør ulovlig diskrimination imod mænd; de mandlige pædagoger tør dog ikke selv klage over diskrimination. Men Institut for Menneskerettigheder rejste en prøvesag mod en børnehave, hvor mandlige pædagoger ikke måtte hjælpe børnene med toiletbesøg og skiftning af ble og tøj. I 2017 afgjorde Ligebehandlingsnævnet sagen og erklærede, at sådanne regler er ulovlig diskrimination (7).
Når en mand rammes af en falsk anklage, har det store personlige konsekvenser for ham. Nogle får alvorlig post-traumatisk-stress. På trods af deres uskyld mister en del af de anklagede deres job, for det kan være svært at vende tilbage til børn, forældre og kolleger, hvis man først er blevet suspenderet på grund af en mistanke.
I England er der lavet en interviewundersøgelse (8, 9) af 30 personer som har været falsk anklaget for pædofili; det var især lærere og andre pædagoger, og 24 af de 30 var mænd. De 14 af dem var ikke engang blevet sigtet; 15 blev sigtet, men frikendt, og én blev dømt, men senere frifundet. Men uanset om retten fandt grundlag for at sigte personerne, klæbede pædofili-anklagen til dem resten af livet. Man traf forholdsregler som forhindrede at de anklagede kunne diskutere sagen med deres kolleger, og det gjorde det ekstremt vanskeligt for dem at opbygge et forsvar eller indhente støtte fra kolleger. De fleste af dem blev enten fyret fra deres job eller mødte så store vanskeligheder, at de måtte opgive deres arbejde. Dette betød at de mistede deres indtægt. Nogle måtte opgive alt arbejde igennem flere årtier, og resultatet blev social tilbagetrækning, panisk eller kronisk angst, eller totalt manglende evne til at vise tillid til andre, med deraf følgende skader på det mentale helbred. Ingen fik tilbudt psykologstøtte. Hovedparten blev ramt af forskellige former for trauma, og 19 af de 30 undergik permanente ændringer i adfærd eller personlighed. De falske anklager ramte også deres ægtefæller og børn, som ligeledes blev ramt af angst og depression, foruden virkningen af forværret økonomi. Nogle parforhold gik i stykker. Personer der blev skilt, kunne ikke finde nye partnere, fordi mistanken stadig klæbede til dem.
Hos hovedparten fandt man en meget stærk følelse af vrede og følelse af at være blevet forrådt. Oftest var denne følelse ikke rettet mod dem der havde anklaget dem, men derimod mod deres chefer, som de mente havde tilskyndet til anklagerne, mod politiet som behandlede dem som om de var dømt skyldige på forhånd, og mod hele retsvæsenet, som var fokuseret på de påståede ofres rettigheder og forsømte at fastholde de anklagedes rettigheder. Næsten samtlige af de 30 personer havde helt mistet tilliden til strafferetssystemet.
(1) http://www.bt.dk/danmark/falske-sex-anklager-goer-mandlige-paedagoger-syge
(2) https://www.berlingske.dk/samfund/maa-denne-mand-kramme-dit-barn
(3) www.berlingske.dk/samfund/trods-hidsig-boernehave-debat-mor-og-far-er-tilfredse-med-livet-paa-gul-stue
(4) https://www.dr.dk/nyheder/indland/juraprofessor-ulovlig-diskrimination-af-
mandlige-paedagoger-paa-grund-af-paedofili
(5) http://www.dr.dk/nyheder/indland/her-er-de-omstridte-regler-mandlige-
paedagoger
(6) http://www.dr.dk/nyheder/indland/ligebehandlingsnaevn-mandlige-
paedagoger-skal-klage-over-diskrimination
(7) www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9648
(8) Hoyle, Speechley & Burnett (2016): The impact of being wrongly accused of abuse in occupations of trust: victim´s voices. Executive summary. 7 pp. https://www.law.ox.ac.uk/sites/files/oxlaw/summary_report-_the_impact_of_being_wrongly_accused_of_abuse_hoyle_et_al_2016_15_may.pdf
(9) Hoyle, Speechley & Burnett (2016): The impact of being wrongly accused of abuse in occupations of trust: victim´s voices. 66 pp. Oxford University, Centre for criminology. pp.https://www.law.ox.ac.uk/sites/files/oxlaw/the_impact_of_
being_wrongly_accused_of_abuse_hoyle_et_al_2016_15_may.pdf