I Norge har man udvidet og ændret reglerne om barselsorlov mange gange. Øremærket barsel til mænd blev indført første gang i 1993, da 4 uger var øremærket til mænd og 6 uger til kvinder. Dette gav en vis positiv effekt på fædres deltagelse i husholdningen og børnepasningen, og en svagt negativ effekt på fædres indtægt og arbejdstilbud. Effekten på mødrenes indtægt og arbejdstilbud var imidlertid nul eller svagt negativ, dvs. den reform bidrog ikke til at styrke kvindernes position på arbejdsmarkedet (1).

I 2009 trådte en væsentlig ændring i kraft, idet den øremærkede barsel til mænd blev forøget til i alt 10 uger, mens den del af barselsorloven der frit kunne deles mellem forældrene, blev reduceret med 2 uger. Der er lavet en omfattende undersøgelse af, om denne reform forbedrede kvindernes karriere og position på arbejdsmarkedet (2, 3). Det har man gjort ved at sammenligne dem, der fik barn i 2008 før reformen, med dem der fik barn i 2009, efter reformen. I alt mange tusind par er fulgt igennem fem år efter barnets fødsel. Man konstaterer, at denne reform fik den ønskede virkning på forældrenes barsel – fædre tog 21 dage mere barsel end før, mens mødre tog godt 10 dage mindre barsel end før.

Reformen har derimod ikke øget ligestillingen mellem kønnene. Den havde ingen langtidsvirkning på mødrenes eller fædrenes tilknytning til arbejdsmarkedet – tilknytningen var den samme for 2008-forældre og 2009-forældre. Mødrenes samlede årsindtægt ændrede sig ikke, men den del af indtægten, der stammede fra løn, blev lidt mindre. Fædrenes årsindtægt blev slet ikke påvirket af reformen. Mødrene blev i lidt højere grad ansat i den offentlige sektor frem for den private, og nogle få procentpoint flere af mødrene fik en lederstilling. Men samtidig fik også nogle få procentpoint flere af fædrene en lederstilling, og den andel af familierne, hvor faderen men ikke moderen havde en lederstilling, steg lidt. Den andel af fædrene, der var ansat i det offentlige, ændrede sig ikke. Der var ingen klare tendenser, hverken for mødre eller fædre, m.h.t. mobilitet på arbejdsmarkedet.

Det fremføres stærkt og vedholdende fra feministisk side, at der skal være mere øremærket barsel til mænd for at gøre det lettere for kvinder at gøre karriere hurtigt efter fødslen af et barn. Den norske undersøgelse viser, sammen med undersøgelser fra andre lande, at det argument ikke holder. Kvinders karriere gavnes ikke af at mænd tager mere barsel.

(1) S. Cools, J. H. Fiva & L. J. Kirkebøen (2015): Causal effects of paternity leave on children and parents. The Scandinavian journal of economics 117 (3): 801-828. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/sjoe.12113

(2) https://www.samfunnsforskning.no/prosjekter/evaluering-av-
foreldrepermisjonsordningen/

(3) K. M. Østbakken, S. Halrynjo & R. H. Kitterød (2018): Foreldrepermisjon og likestilling; Foreldrepengeordningens betydning for likestilling i arbeidslivet og hjemme. https://kudos.dfo.no/files/05a/05ae9060c9aadd8c50cde27aa1065b3b2d
23c2d49d1ac33c2ea2f9f888444810/18-11-15_Foreldrepermisjon_og_likestilling.pdf