I 2020 er der af Epinion foretaget en undersøgelse om seksuel chikane blandt 3.100 medlemmer af fagforbundet HK – det vil især sige kontoransatte, administrativt ansatte, butiksmedarbejdere, klinikassistenter og laboranter (1). Medlemmerne er blevet spurgt, om de inden for det seneste år har været udsat for ”seksuel chikane”. 7,4 % af kvinderne og 4,2 % af mændene har svaret ja til det spørgsmål. Dernæst har deltagerne fået konkrete spørgsmål om specifikke eksempler og situationer, hvor de kunne svare på, om de fx har været udsat for vittigheder med seksuelle undertoner, nærgående kommentarer om deres udseende eller uønskede berøringer. Erfaringen har vist, at når man spørger mere konkret ind til situationer, så bliver de spurgte bevidste om, at de har stået i en situation, hvor de er blevet krænket. På den måde får man langt flere ja-svar – 28,2 % af mændene og 23,5 % af kvinderne har været udsat for den slags krænkende adfærd. For mændenes vedkommende er det især elektronisk – ved at få tilsendt seksuelt eksplicitte fotos, krænkende e-mails samt sms-beskeder og f.eks. tilnærmelser fra kolleger via de sociale medier.
Dette er altså et eksempel på, at man får forskellige svar alt efter, hvordan man spørger.
Epinion foretog også i 2019 en undersøgelse i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation blandt 3.231 lønmodtagere i alderen 18-68 år. Der var tale om webbaserede interviews (2). Når de spurgte direkte: ”Har du på din nuværende eller tidligere arbejdsplads været udsat for seksuel chikane?” så svarede i alt 10 % af kvinderne og 5 % af mændene ja. Men der var store aldersforskelle. Blandt de 18-29-årige svarede 16 % af kvinderne, men 17 % af mændene ja. Blandt de 30-39-årige svarede færre ja, men stadig nogenlunde lige mange mænd og kvinder. Kun blandt dem over 40 svarede markant flere kvinder end mænd ja.
Hvis man i stedet spurgte ind til konkrete episoder med krænkende adfærd, så fik man igen langt højere procentandele med ja. Nu var det 34 % af kvinderne, og 25 % af mændene, der svarede ja. I gennemsnit var det de unge, der oftest var udsat for krænkelser, og her var det igen mændene, der var mest ramt. Blandt de 18-29-årige var det 48 % af mændene, mod 46 % af kvinderne, der havde været udsat for konkrete krænkende episoder.
Blandt dem, der svarede ja til det direkte spørgsmål om seksuel chikane, drejede det sig især om kommentarer med seksuelle undertoner, nærgående kommentarer omkring udseende eller upassende blikke. Særligt kvinder var udsat for disse former for krænkelser. Samtidig var kvinder i højere grad udsat for seksuel chikane af fysisk karakter, hvor de blev rørt eller omfavnet mod deres vilje. Mænd og kvinder oplevede i lige høj grad at blive spurgt ind til deres privatliv på en måde, de syntes var ubehagelig.
Man spurgte også: ”Hvem udsatte dig for den hændelse, du har angivet ovenfor?”. Her svarede 55 % en kollega, 23 % en leder, 23 % en klient, borger, kunde eller lignende, og 8 % en underordnet. Der var ikke stor forskel her mellem mænd og kvinder, dog var kvinder relativt mere udsat for chikane fra kunder og klienter, mens mænd var relativt mere udsat for chikane fra underordnede. For 56 % af alle havde chikanen ingen konsekvenser. 21 % var ramt på en sådan måde, at de mistede lysten til at gå på arbejde.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har løbende gennemført undersøgelser med fokus på arbejdsmiljøet, herunder krænkelser i form af seksuel chikane (3). I 2018 omfattende undersøgelsen ca. 38.000 svar, og her kom man langt omkring i brancher, sektorer mv. Det stillede spørgsmål lød: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?”.
Når man aktiverer linket til undersøgelsen, kan man starte med at trykke på ”branche”. Under ”emne” markerer man ”negative oplevelser”, og under ”spørgsmål” markerer man ”seksuel chikane”. Derved kan man surfe igennem resultaterne og belyse mange aspekter. 3,6% svarer bekræftende på at de har oplevet seksuel chikane indenfor det sidste år – omfattende alle grupper (dagligt, ugentligt, månedligt eller sjældnere). 96,4% har intet at bemærke.
Forulempelserne er opdelt i ca. 30 jobtyper og kigger man her ligger pleje, overnatningssteder, restauranter/barer og hospitaler markant i toppen med 8-11%. Det er f.eks. sosu’er, kokke/tjenere, plejepersonale, portører, behandlere – altså ingen bedrestillede i vellønnede job på medier, film og indenfor politik i den gruppe.
Inden for nogle af de brancher, som pt. udråbes til særligt hårdt ramt af krænkelser, er f.eks. Film/presse/bøger under middel med ca. 2,5% på niveau med Universiteter/forskning og Kontor, der ligger på 2,4 %. Disse procenttal er inkl. mænd.
Dernæst kan man i stedet for ”branche” markere ”køn og alder”. Så ser man, at de der er mest udsat for sexchikane, er unge mennesker, i alderen 18 til 24 år. Her er det 10,5 % af kvinderne, og 5,2 % af mændene, der har været udsat for sexchikane. Det er måske ret høje tal. Men så kan man lige sammenholde det med resultatet for brancher. Her så vi at ”døgninstitutioner og hjemmepleje” lå i den absolutte top for sexchikane, og at ”hospitaler” også lå meget højt. Dette er brancher, hvor sexchikanen overvejende sker fra klienter, ikke fra kolleger eller ledere.
Det vil sige, at en meget stor del af de 10,5 % unge kvinder, som udsættes for sexchikane, er kvinder i plejesektoren, som modtager seksuelt ladede kommentarer fra ældre, demente mænd eller fra unge knægte på måske 5 år. Når vi derimod kommer til ”film, presse og bøger” samt ”universiteter og forskning”, så er vi helt nede på 2,5 – 2,4 % sexchikane (fælles for begge køn).
I starten af 2022 offentliggjorde Arbejdstilsynet sin seneste undersøgelse af de psykiske arbejdsmiljø blandt lønmodtagere (4). Denne gang fandt man, at 2,4 % svarede ja til at være udsat for seksuel chikane inden for det seneste år, og 4,4 % var blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Samlet set svarer 5,4 % ja til mindst ét af de to spørgsmål. Disse tal er lidt lavere end de tilsvarende tal i 2018. Ja-procenten ligger højest for ansatte i døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor man lige som i 2018 finder at hovedparten af de rapporterede tilfælde er udøvet af eksterne (f.eks. plejehjemsbeboere). Ja-procenten ligger også højt for ansatte i restauranter og barer, i hospitalsbranchen samt politi, beredskab og fængsler. Her er det ca. halvdelen af tilfældene, hvor chikanen kommer fra eksterne, dvs. kunder og klienter.
I den offentlige debat har feminister gentaget og gentaget, at det der gør sexisme muligt, er magtrelationen – at manden er i en magtposition i forhold til kvinden. Men de ovennævnte undersøgelser viser ikke, at chikanen typisk sker mellem en ældre mandlig leder og en ung kvinde. Det meste chikane er fra kolleger, og i visse brancher, f.eks. plejehjemsbranchen, fra de personer, der skal behandles/plejes.
Man kan dog også få langt højere tal for forekomsten af seksuel chikane;: det er f.eks. tilfældet i en anden rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav i juli (5). Se afsnit 83 om hvordan de meget højere tal fremkommer.
Ph.d. og post.doc på Aarhus Universitet, Lea Skewes, og to medarbejdere har udsendt spørgeskemaer om sexisme til 15.493 universitetsansatte på ét universitet (Aarhus). Hun fik svar fra 1.488, altså 9,6 %. En så lav svarrate betyder, at respondenterne næppe er repræsentative, og undersøgelsen kan ikke bruges til at sige noget om den generelle holdning på universitetet. Alligevel bruger hun den til at sige noget om den generelle holdning på universitetet (6, 7).
Man kan score fra 1-7 på den sexismeskala, hun anvender. Hvis man scorer højt, betyder det, at man ikke kan se nogen problemer med ligestilling og generelt afviser tiltag, der sikrer større ligestilling. Desværre for Skewes kan mange af de ansatte slet ikke få øje på problemer. Så hvorfor dog forsøge at løse et problem, der ikke findes?
”Denne interne modstand kan gøre det utrolig svært for ledelsen at få opbakning til at øge ligestillingen. Det betyder, at ligestillingstiltag uden ydre motiverende adfærdsregulering (så som bonusser for ønsket adfærd eller økonomisk afstraffelse for uønsket adfærd) vil have en minimal effekt”, siger hun.
Nu ved vi fra de nævnte mindre tendentiøse undersøgelser, at kun ca. 2,4 % af de ansatte på universiteter og forskningsinstitutioner har oplevet sexchikane mindst én gang inden for det seneste år. Så det er meget fornuftigt at de fleste respondenter siger, at problemet ikke findes. Men hun konkluderer altså, at når de ikke vil indse det problem, som ikke findes, så skal de straffes med økonomiske sanktioner.
Tre kvindelige sygeplejersker har i fællesskab skrevet en kommentar (5), hvor de beskriver sygeplejersker som ofre for konstant sexisme. En opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd viser at, otte ud af ti sygeplejersker har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen fra borgere og patienter af verbal karakter såsom vittigheder eller opfordringer til seksuelt samkvem. De beskriver så nogle eksempler på hvad sygeplejersker kan blive udsat for. F.eks.: ”Ved anlæggelse af blære-kateter kan en anden bemærkning være: ’Ja, du må undskylde, men det er ikke så tit, at der er en flot ung kvinde, som står med min tissemand i hånden.’” Er det virkelig sexisme? Når nu f.eks. en sygeplejerske lægger et kateter ind på en ældre mandlig patient, hvem har så mest ”magt”? Er det ikke sygeplejersken? Patienten er jo passiv og praktisk taget umyndiggjort. Er det ikke også ydmygende for ham at en ung kvinde lægger et kateter ind op igennem hans penis? Så her har manden jo ingen magtposition.
Samtidig er det netop inden for sygeplejerske- og læge-branchen sådan, at der er et overskud af kvinder. Det er derfor naturligt, at det her især er mænd, der udsættes for seksuel chikane.
I Norge udsættes mandlige sygeplejersker dobbelt så ofte for sexchikane som de kvindelige gør (6). Fra Danmark kendes ikke præcise tal, men også her bliver mandlige læger og sygeplejersker ofte udsat for seksuel chikane fra kvinder (7). Det gælder specielt unge mandlige læger. Krænkeren var undertiden en kvindelig overlæge, men oftere en kvindelig sygeplejerske. Eksemplerne fra de mandlige læger spænder vidt, fra direkte afpresning til sex i et magtforhold mellem den kvindelige overlæge eller oversygeplejerske og den mandlige yngre læge, over sygeplejerskens uopfordrede befamling af mandens kønsdele uden på tøjet, til en lang række verbale episoder.
Det billede, der er blevet udbredt i medierne især i efteråret 2020, er altså temmelig fordrejet i forhold til virkeligheden. At en ældre, mandlig leder forgriber sig på en ung kvinde i en usikker stilling, er ikke det mest almindelige. Mange krænkelser sker, når kvinder håndterer meget gamle eller meget unge hankønspersoner. Der er ikke specielt mange seksuelle krænkelser i de prestigefyldte medier – film, teater, presse, forskning, og politik, selv om det er her, der råbes meget op. Der er flere krænkelser i de mindre prestigefyldte fag. Og blandt unge mennesker er der lige så mange mænd som kvinder, der udsættes for krænkelser.
(1) https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/10/20/hver-fjerde-hker-bliver-
seksuelt-kraenket
(2) Epinion / Fagbevægelsens Hovedorganisation (2019): Seksuel chikane på arbejdspladsen. 13 pp. https://fho.dk/wp-content/uploads/2019/03/fhrapp-
sexchikane-2019.pdf
(3) https://at.dk/arbejdsmiljoe-i-tal/arbejdsmiljoe-og-helbred-2012-2018/
(4) https://at.dk/media/7316/kraenkende-handlinger-noa-l-2021.pdf
(5) https:// at.dk/media/7574/initial-afrapportering.pdf
(6) https://politiken.dk/debat/art7968674/Universitetsansatte-afviser-ligestillingstiltag
(7) Lea Skewes, Joshua C. Skewes & Michelle K. Ryan (2021): Attitudes to Sexism and the #MeToo Movement at a Danish University.NORA – Nordic journal of feminist and gender research 29 (2): 124-139. www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/08038740.2021.1884598?journalCode=swom20
(8) https://www.berlingske.dk/kommentarer/sexisme-er-et-arbejdsvilkaar-for-
sygeplejersker
(9) https://reelligestilling.dk/mandlige-sygeplejesker-udsaettes-langt-oftere-for-
sexchikane-end-kvindelige/
(10) https://www.weekendavisen.dk/2020-46/samfund/sexchikane-fra-sygeplejersker