Fakta og myterKvinder og mændParforholdSkænderi med konen kan føre til mandens død

Skænderi med konen kan føre til mandens død

spot_img

En dansk undersøgelse (1, 2) viser, at hvis konen hele tiden kritiserer manden og hakker på ham, så tredobles risikoen for, at han dør før tid.

Der er tale om en længdegående (longitudinal) undersøgelse; derfor kunne forskerne vide, hvor meget manden blev kritiseret, inden han døde. I en del tilfælde kunne man konstatere, at manden var død af stress efter et skænderi med konen.

Hos mænd virker stress på den måde, at den mobiliserer adrenalin, som giver en ”flygt eller kæmp” reaktion. Men når manden ikke kan reagere ved at kæmpe (han må ikke være voldelig), og ikke kan flygte, så kan frustrationen blive livstruende. Kvinder, derimod, har andre stress-­reaktioner, og de får det ikke på samme måde dårligt af at skændes (3, 4). Tværtimod kan det være befriende for nogle kvinder at skændes (5).

En finsk undersøgelse handler om pludselig død af hjertetilfælde. Her fandt man, at mænd der er utilfredse med deres parforhold og føler at konen er fjendtlig over for dem, har en 86 % forøget risiko for at dø af et pludseligt hjertetilfælde (6).

I en israelsk undersøgelse (7) har man undersøgt sammenhængen mellem ægteskabets kvalitet og mandens dødsrisiko. Ved starten af en 32 år lang undersøgelse markerede de mandlige deltagere på en skala fra 1 til 4, hvor lykkelige de var i deres ægteskab. Da man senere fulgte deres livsforløb, fandt man, at de med det mest lykkelige ægteskab havde 19 % mindre risiko for at dø af nogen dødsårsag. Især var der en forskel m.h.t. blodpropper. De mest ulykkeligt gifte havde en 69 % forøget risiko for at dø af blodpropper. Et ulykkeligt ægteskab giver en lige så stor risiko for tidlig død som rygning eller mangel på fysisk aktivitet.

Det er et stort problem for en del gifte mænd, at de ikke mærker deres kones kærlighed (8). Konerne vil have mændene til at engagere sig mere i husholdningsarbejdet; men når mændene så gør det, så oplever mange af dem, at de bliver konstant kritiseret. De får hele tiden at vide, at de ikke gør tingene på den rigtige måde. Det virker som drypvis udhuling af deres selvtillid, forstærket ude i offentligheden af at reklamer og film stadig oftere fremstiller mænd som uduelige og latterlige (9). Og nu viser forskningen altså, at denne stadige nedbrydning af mandens selvværd kan være livsfarlig.


(1) http://www.mens-corner.net/2015/11/scientists-prove-women-nagging-
shorten.html?

(2) Rikke Lund et al. (2014): Stressful social relations and mortality: A prospective cohort study. Journal of epidemiology and community health 68 (8): 720-727. https://psycnet.apa.org/record/2014-31524-001

(3) John M. Gottman & Robert W. Levenson (1988): The social psychophysiology of marriage. Pp. 182-202 i P. Noller & M. A. Fitzpatrick (eds.): Perspectives on marital interaction. Multilingual matters ltd.

(4) Gunnar Valtysson, Arthur I. Vink, Benjamin Glaser, Gayla N. Zohglin & John C. Floyd (1983): Sex difference in the sensitivity of the human pancreatic polypeptide cell to autonomic nervous stimulation in man. Journal of clinical endocrinology and metabolism 56: 21-25. https://academic.oup.com/jcem/article-abstract/
56/1/21/2675019

(5) Patricia Noller (1988): Overview and implications. Pp. 323-344 i P. Noller & M. A. Fitzpatrick (eds.): Perspectives on marital interaction. Multilingual matters ltd.

(6) https://www.cardiovascularbusiness.com/topics/electrophysiology-
arrhythmia/unhappily-married-men-86-more-likely-suffer-scd?

(7) https://www.studyfinds.org/men-marriage-unsuccessful-death/

(8) https://www.independent.ie/life/health-wellbeing/as-a-man-i-want-to-love-
and-be-loved-mens-health-experts-reveal-what-guys-really-want-35179735.html

(9) https://theconversation.com/for-fathers-day-give-us-men-who-arent-shown-as-fools-and-clowns-31170

Seneste artikler

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...

Slår kvinder kun i selvforsvar?

Talrige forskningsrapporter viser, at partnervold går nogenlunde lige hyppigt begge veje, og at kvinder...

MERE SOM DETTE

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...