Stress virker forskelligt på mænd og kvinder. Det kan man læse om i bogen ”StressNavigation for mænd” af Storm Stensgaard (1).
Det er velkendt, at trusler eller andre former for stress kan udløse en kæmp-eller-flygt respons. Inden for få sekunder kan ubevidste reaktioner i nervesystemet (via signalstofferne adrenalin og nor-adrenalin) ændre kroppens fysiologiske tilstand, så den bliver i stand til at præstere en større fysisk anstrengelse, enten at kæmpe mod faren, eller at flygte væk fra faren. Denne effekt varer kun få minutter, hvorefter en anden mekanisme tager over, med øget produktion af stress-hormonet cortisol.
Under farefulde tider i fortiden har disse reaktioner formentlig været mest hensigtsmæssige for mænd. Der er fremsat en teori om at det ville være uhensigtsmæssigt for kvinder, der har ansvaret for små børn (2). For kvinder vil det være bedre at gemme sig, at søge at berolige og tysse på børnene, og at søge sammen med gruppen af andre kvinder. Denne reaktion kaldes på engelsk ”tend-and befriend” (3), på dansk ”giv omsorg og få social støtte”.
Man mener at forskellen mellem mænds og kvinders reaktion har at gøre med hormonet oxytocin. Østrogen bevirker, at kvinder producerer mere oxytocin end mænd gør. Oxytocin øger de gavnlige virkninger af social støtte. Forsøg med både mænd (4) og kvinder (5) viser, at et kunstigt tilskud af oxytocin betyder, at stress får mindre virkning – oxytocin gør, at der produceres mindre cortisol. Den effekt ses især, hvis personen får social støtte.
Oxytocin har dog forskellig virkning på mænd og kvinder. Hos mænd ser man, at tilskud af oxytocin gør dem mere rolige – de reagerer ikke så stærkt på vrede ansigter, farlige trusler eller negative sociale interaktioner. Hos mange – men ikke alle – kvinder er det lige omvendt: oxytocin får dem til at reagere kraftigere på disse ting, motiverer dem mere for at gå til aktiv modstand, og forøger deres hukommelse for f.eks. vrede ansigter (6). Forskellige kvinder reagerer dog forskelligt – det kommer an på, om de bruger antikonception (7), og kvinder der har haft en traumatisk barndom eller er opdraget med trusler om at miste moderens kærlighed (5) reagerer anderledes end andre kvinder.
Hos gravide kvinder er stress-reaktionen særlig nedsat, øjensynlig fordi stress kunne skade fosteret (8).
Hjernescanninger af mænd og kvinder som udsættes for ubehagelige billeder, viser, at reaktionerne i de dybe, ubevidste dele af hjernen er noget forskellige. Kvinder afviger mest fra mænd midt i den månedlige cyklus. Hos dem dæmpes stress-reaktionen ubevidst ved virkningen af østrogen; mænd må i stedet basere sig på at dæmpe reaktionen ved tankeaktivitet i pandelappen i storhjernen (9).
Forskellen i stress-reaktion viser sig på flere måder i praksis. En stresset kvinde vil f.eks. reagere ved at opsøge veninder og snakke meget om, hvad der trykker hende. Efter konflikter på arbejde vil en kvinde, når hun kommer hjem, være særlig omsorgsfuld, især over for børnene. En mand der stresses af konflikter på arbejde, vil snarere blive pirrelig, søge stilhed og afslapning og ikke snakke om, hvad der trykker ham (2).
I det moderne samfund kan mænd ikke reagere fysisk på det der stresser dem. Det kan typisk være på arbejdspladser, hvor de stresses af uklare arbejdsopgaver, for stor arbejdsbyrde, misforhold mellem ansvar og indflydelse, og skadelige former for ledelse.
Det kan også være i skænderier med konen. Manden føler sig truet og under angreb, men hans situation kan ikke forløses – han kan ikke kæmpe, for partnervold straffes hårdt, og han kan ikke flygte ud ad døren, for det accepterer konen ikke. Dette giver fysiologiske stress-reaktioner (10). Når konflikten ikke kan finde sin udløsning, vil det give langvarig stress, dvs. formentlig højt cortisol-niveau.
Cortisol hæmmer immunsystemet og gør kroppen mere modtagelig for infektionssygdomme. Det øger også risikoen for hjertekarsygdomme, nedsætter hukommelse og indlæring, m.m. De skadelige virkninger af stress skal ikke undervurderes; langvarig stress kan være livsfarlig.
(1) Storm Stensgaard (2014): Stress-navigation for mænd. 312 pp. Forlaget Forkant.
(2) Taylor, Klein, Lewis, Gruenewald, Gurung & Updegraff (2000):Biobehavioral responses to stress in females: tend-and-befriend, not fight-or-flight. Psychological reviews 107 (3): 411-429.
https://www.semanticscholar.org/paper/Biobehavioral-responses-to-stress-in-females%3A-not-Taylor-Klein/262e6d8f74b5b1a0a24653d3e43526c04ad3c37f
(3) https://en.wikipedia.org/wiki/Tend_and_befriend
(4) Heinrichs, Baumgartner, Kirschbaum & Ehlert (2004): Social support and oxytocin interact to suppress cortisol and subjective responses to psychosocial stress. Biological psychiatry 54 (12): 1389-1398.
https://www.researchgate.net/publication/8958966_Social_support_and_oxytocin_interact_to_suppress_cortisol_and_subjective_responses_to_psychosocial_stress
(5) Riem, Kunst, Bekker, Fallon & Kupper (2020): Intranasal oxytocin enhances stress-protective effects of social support in women with negative childhood experiences duringa virtual Trier Social Stress Test. Psychoneuroendocrinology 111 [104482]
https://pure.uvt.nl/ws/portalfiles/portal/31400015/MCP_Riem_intranasal_oxytocin_Psychoneuroendocrinology_2020.pdf
(6) Tiffany Love (2018): The impact of oxytocin on stress: the role of sex. Current opinion in behavioral sciences 23: 136-142. https://www.researchgate.net/publication/327992623_The_impact_of_oxytocin_on_stress_the_role_of_sex
(7) McQuaid, McInnis, Paric, Al-Yawer, Matheson & Anisman (2016): Relations between plasma oxytocin and cortisol: The stress buffering role of social support. Neurobiology of stress 3: 52-60.
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S235228951530031X
(8) Eero Kajantie & Davis Phillips (2006): The effects of sex and hormonal status on the physiological response to acute spychosocial stress. Psychoneuroendocrinology 31 (2): 151-178.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16139959
(9) Goldstein, Jerram, Abbs, Whitfield-Gabrieli & Makris (2010): Sex differences in stress response circuitry activation dependent on female hormonal cycle. Journal of neuroscience 30 82): 431-438.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2827936/
(10) J. M. Gottman & R. W. Levenson (1988):The social psychophysiology of marriage. Pp. 182-200 in P. Noller & M.A.Fitzpatrick (eds.): Perspectives on marial interaction.
https://psycnet.apa.org/record/1988-97557-008