Der findes små grupper af feminister (1), der argumenterer imod, at fædre skal have adgang til at være sammen med deres børn; de mener at mænd generelt er så aggressive og voldelige, at det er farligt for børn at være i nærheden af dem. En mere generelt udbredt holdning er den, man møder i mange skilsmisse- og samværssager, hvor man mener, at det er bedst og tryggest, at barnet er hos moderen og har mindst mulig kontakt til faderen; man mener at det er utrygt at faderen skal kunne være alene med barnet, fordi man frygter at faderen udsætter barnet for misbrug eller vold.

Derfor er der grund til at se nærmere på forældre der udøver vold på deres børn.

Selv om forældrenes ret til at revse deres børn er afskaffet, er milde former for vold mod børn stadig udbredt. I Danmark tyder tallene på, at mere end hvert fjerde barn har været udsat for vold i hjemmet, og hvert 11. barn har været udsat for grov vold (2). Undersøgelser af børn i 7. klasse siger, at 29 % har været udsat for vold i hjemmet inden for det seneste år, og 9 % har været udsat for grov vold (3). I øvrigt har Socialstyrelsen udgivet en litteraturliste om vold mod børn i Danmark og i udlandet (4).

Når man ser på, hvilken af forældrene, der udøver volden, så er det ikke specielt faderen. I Børnerådets undersøgelse af danske børn i 7. klasse (3) er det sådan, at moderen og faderen lige ofte udøver grov vold (slag, spark m.m.); men moderen udøver lidt oftere mild vold. Af børnene er 5,9 % ramt af grov vold fra faderen, og 18 % af mildere vold fra faderen; 6,2 % er ramt af grov vold fra moderen, og 21 % af mildere vold fra moderen. 4,1 % oplever psykisk vold fra faderen; men 5,3 % oplever psykisk vold fra moderen. Generelt udøver moderen altså lidt mere vold end faderen.

Der findes også undersøgelser udført af Statens Institut for Folkesundhed (2008) og SFI (2016). Resultaterne af alle undersøgelserne er samlet i en rapport fra Red Barnet (5). Resultaterne er nogenlunde de samme hele vejen igennem: Moderen og faderen begår omtrent lige ofte grov vold, og moderen udøver noget oftere end faderen psykisk vold.

Undersøgelser i andre lande giver ret lignende resultater. I en norsk undersøgelse (6) har man opdelt episoderne efter om barnet var over eller under 13 år gammelt. Men uanset alder, så finder man at moderen lidt oftere end faderen har udøvet mild fysisk vold. Der er færre tilfælde af grov fysisk vold. Den hyppigste form for grov vold er at barnet er blevet slået med en genstand; her er det også lidt oftere moderen end faderen, der har gjort det.

I en engelsk undersøgelse (7) har man spurgt unge i alderen 18-24 år, om de var blevet udsat for vold i deres barndom. Blandt dem, der svarede ja, var det 49 % der var udsat for vold fra moderen, og 40 % udsat for vold fra faderen. De resterende procent var vold fra søskende eller andre.

Det er således et helt gennemgående træk for disse undersøgelser, at moderen lidt oftere end faderen er den, der udøver vold mod børnene. Dette gælder for børn, der ikke er helt små. Fra USA findes nogle tal, der inkluderer vold mod spædbørn (”mishandling og svigt”). Det er tal fra U.S. Department of Health and Human Services (8). De viser et mere skævt forhold, sådan at i de tilfælde, hvor kun en af forældrene er skyldig, er det i 70,6 % af tilfældene moderen og kun i 29,4 % af tilfældene faderen. Det skæve forhold må forklares af, at næsten halvdelen af tilfældene drejer sig om spædbørn, og det er som regel kun moderen og ikke faderen, der håndterer spædbørn.

Et særlig alvorligt emne er drab på børn. I Danmark sker der i gennemsnit 7 drab på børn om året (9).

Det forekommer, at mødre slår deres nyfødte børn ihjel straks efter fødslen; der er som regel tale om kvinder, der er uønsket gravide, og ønsker at skjule og fjerne barnet. Der er også en del tilfælde, hvor mødre slår spædbørn ihjel i de første måneder efter fødslen; man anskuer det ofte som et udslag af en fødselsdepression hos moderen. I mange lande, bl.a. Norge, Sverige og Finland, er der love der gør, at i en sådan situation dømmes moderen mildt; i de relativt få tilfælde, hvor faderen slår barnet ihjel få måneder efter fødslen, dømmes han derimod for drab og dermed meget hårdere (10).

I statistikken fra U.S. Department of Health and Human Services (11) findes tal for personer, der har begået drab på børn; næsten halvdelen (45 %) af de dræbte børn er under 1 år gamle, og det betyder, at relativt mange af drabspersonerne er mødre. For alle aldersklasser kombineret er det sådan, at 29,2 % af børnene er dræbt af moderen alene, og 14,2 % er dræbt af faderen alene. Det vil sige, at dobbelt så mange mødre som fædre har slået deres barn ihjel.

Med stigende alder for barnet forskydes det, hvem der i tilfælde af drab er den skyldige. Jo ældre barn, jo oftere er det faderen, der er drabsmand. Det belyses især af en officiel canadisk drabsstatistik (12). For de forskellige aldersklasser af børn er det moderen, der er anklaget, i følgende procentdel af tilfældene:

• 0-1 år: 59 %
• 1-4 år: 42 %
• 5-11 år: 32 %
• 12-17 år: 20 %

I samme statistik kan man se tal for drab udført af enlige forældre. Af de drabspersoner, der var single, var 79 % kvinder og 21 % mænd (her skal man huske, at der eksisterer mange flere enlige mødre end enlige fædre). Helt anderledes ser det ud for drabspersoner, der er skilt eller separeret; af dem var 62 % mænd og 38 % kvinder.

I Storbritannien siger statistikken, at drab på børn under 1 år udføres lige ofte af faderen og af moderen. For ældre børn er det noget oftere faderen, der er drabsmand (13). Der er ofte tale om fædre, der er ved at blive skilt fra mødrene, og som er så desperate og fortvivlede over den måde, skilsmissesagen forløber, at de i hævn eller desperation først dræber børnene og derefter begår selvmord. Mange af de drab på børn, der er udført af faderen, involverer altså samtidig faderens selvmord. Det samme gælder ikke for drab udført af moderen.

(1) https://www.facebook.com/Netv%C3%A6rket-Mor-227108267476890/?hc_location=ufi&_rdr

(2) Tryg Fonden & Børns Vilkår (2017): Status 2016/2017. Svigt af børn i Danmark. http://www.e-pages.dk/trygfonden/295/

(3) Børnerådet (2016): Børneindblik nr. 7/16. www.boerneraadet.dk/media/
191746/BRD_Boerneindblik_Nr716_Vold_i_hjemmet_FINAL.pdf

(4) https://vidensportal.dk/filer/litteraturlister/litteraturliste-til-temaet-born-
der-oplever-vold.pdf
(5) Kuno Sørensen & Gitt Jakobsen. Red banret (2017): Kvinders vold og seksuelle overgreb mod børn. https://redbarnet.dk/media/3695/rapport-kvinders-vold-
og-seksuelle-overgreb-paa-boern.pdf

(6) Svein Mossige & Kari Stefansen (2007): Vold og overgrep mot barn og unge. NOVA Rapport 20/07. https://oda.oslomet.no/oda-xmlui/bitstream/handle/
20.500.12199/4952/3059_1.pdf

(7) Corinne May—Chahal & Pat Cawson (2005): Measuring child maltreatment in the United Kingdom: a studyof the prevalwnce of child abuse and neglect. Child abuse and neglect 29 (9): 969-984. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16165212/

(8) http://www.breakingthescience.org/SimplifiedDataFromDHHS.php

(9) Svigt af børn i Danmark. Status 2016/2017. Trygfonden / Børns Vilkår.
http://www.e-pages.dk/trygfonden/295/

(10) Friedman, Cavney & Resnick (2012): Mothers who kill: Evolutionary underpinnings and infanticide law. Behavioral sciences & the law 30 (5): 585-597. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/bsl.2034

(11) https://www.childwelfare.gov/pubPDFs/fatality.pdf

(12) Myrna Dawson (2015): Canadian trendsinfilicide by gender of the accused, 1961-2011. Child abuse & neglect 47: 162-174. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0145213415002392

(13) https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2000/apr/19/
familyandrelationships.emmabrockes