Fakta og myterKvinder og mændVoldtægterVoldtægt er alvorligt – men det er falske anklager for voldtægt også

Voldtægt er alvorligt – men det er falske anklager for voldtægt også

spot_img

Hvis en kvinde voldtages, så kan det være til stor skade for hende – især hvis der er tale om et fysisk overfald, hvor hun føler sig i livsfare. Det giver forskellige følelsesmæssige forstyrrelser, som kan vare i år efter episoden. Det kan også bevirke, at hun i årtier efter har svært ved at fæste tillid til andre mennesker og svært ved at etablere et forhold til en mandlig partner. Der er dog også kvinder, som kommer næsten upåvirkede ud af en voldtægt.

I den danske offerundersøgelse (1) siger 20 % af dem, der blev udsat for tvangssamleje, at det har påvirket dem i meget høj grad; men på den anden side siger 40 %, at de blev kun påvirket lidt, eller slet ikke. I Rigs­hospitalets bog ”Voldtægt – råd og vejledning for pårørende” (2) læser man: ”Voldtægtsofrets liv er ikke ødelagt. Hun vil ikke være traumatiseret resten af sit liv. Det viser erfaringer fra blandt andet landets voldtægtscentre samt fra Pårørenderådgivningens arbejde.”

Der findes også undersøgelser (3) der viser, at voldtægt af kvinder ved fysisk tvang kan føre til, at kvinderne får vanskeligt ved at etablere eller fastholde forhold til andre (til familien, eller til mænd). Disse større eller mindre skadevirkninger på kvinder der voldtages, kan danne baggrund for vurderingen af de skader, der rammer mænd, som udsættes for falske anklager om voldtægt.

Der kan nævnes en række konkrete eksempler på, at mænd bliver ramt meget hårdt af bevisligt falske anklager om voldtægt. Her kan nævnes tre eksempler fra udlandet. I det første (4) mistede manden sit arbejde og evnen til at gennemføre et studium. Han blev fysisk og psykisk syg, led af uforklarlig fysisk smerte, havde svært ved at sove og kunne ikke koncentrere sig. Hans tilværelse blev således ødelagt.

I det andet eksempel (5) blev manden ramt af overgreb fra folk i lokalsamfundet, som troede at han var skyldig. Han kunne ikke længere få noget arbejde, og måtte leve af madaffald fra supermarkederne. Han og hans gravide kæreste, forsøgte først at forskanse sig i det hus, hvor de boede; når de vovede sig ud for at få mad, blev de angrebet. Han fik sår i ryggen og fik smadret sine tænder; kæresten kom til at abortere. I en periode levede parret som hjemløse i et telt, men de blev jævnligt overfaldet der af stenkastere. Manden har stadig mareridt og er på antidepressiva. Han kan ikke længere arbejde.

I det tredje eksempel (6) blev en svensk filminstruktør på Facebook anklaget af en kvinde for at have voldtaget hende 25 år tidligere. Hendes påstande på Facebook blev hurtigt kendt i hele den svenske filmbranche, og de fleste i den branche tog påstandene for pålydende. Siden da har manden fået erstatning for en falsk anklage; men rygtet kommer til at forfølge ham og hans familie i mange år. Han siger: ”I dag lever vi i en tåge af angst. Vi kan ikke spise. Vi kan ikke arbejde. Børnene vil ikke gå i skole og hele familiens forsørgelse er truet. Vi er blevet smadret. Fra at have levet et udadrettet og kreativt erhvervsaktivt liv befinder jeg mig nu i et mareridt henvist til isolation .”

Disse eksempler viser, at i de tilfælde, hvor mænd rammes af falske anklager, kan følgevirkningerne være mindst lige så voldsomme som virkningerne på kvinder, der faktisk voldtages.

En stor gruppe falsk anklagede unge mænd finder man i tilknytning til de såkaldte Title IX domstole på universiteterne i USA. Det drejer sig om hundredvis af unge mænd, som har fået deres liv og karriere ødelagt (7). En mor fortæller f.eks. om sin søn, som blev anklaget og senere frikendt. Det der virkelig har skadet ham, er universitetets langtrukne disciplinære proces og de psykologiske spil, som de har spillet med sønnen. Hendes tidligere optimistiske og muntre søn er forsvundet for altid. Nu er han bange for at forlade sin lejlighed og lider af PTSD, depression og angst, som ifølge eksperter direkte skyldes universitetets disciplinære proces. Han kan ikke følge et studium, ja ikke engang gå på restaurant.

Generelt gælder, at mange af de falsk anklagede mister livsmodet, mister motivation og initiativ, og nærmest går rundt som levende døde. De fleste ændrer deres personlighed for altid. De bliver afhængige af at få antidepressiv medicin, måske resten af livet. Mange mister helt evnen til at arbejde. Efter at have studeret disse eksempler må man erkende, at det kan være mindst lige så skadeligt for en mand at blive udsat for en falsk anklage, som det er for en kvinde at blive voldtaget. Det antal mænd, der rammes af dette, er formentlig mindre end det antal kvinder, der rammes af voldtægt. Men problemet er alligevel stort, fordi de mænd, der rammes, rammes meget hårdt.


(1) www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/
Forskning/Forskningsrapporter/2016/offerrapport_2015.pdf

(2) https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/center-
for-seksuelle-overgreb/videnscenter/Documents/Paaroerendebog.pdf

(3) A. Abbey et al. (2004): Similarities and differences in women´s sexual assault experiences based on tactics used by the perpetrator. Psychology of women quarterly 28 (4): 323-332. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4527559/

(4) https://static1.squarespace.com/static/562181f6e4b07de840c532ab/t/
56218af7e4b018ac1df58fa8/1445038839707/FALSE+ALLEGATIONS+SEX+
OFFENCES.pdf

(5) https://metro.co.uk/2016/03/08/rocks-are-thrown-at-us-man-describes-
devastating-impact-of-wrongful-accusation-of-rape-5739448/

(6) www.aftonbladet.se/debatt/a/G1GKyq/hela-min-familj-har-gatt-sonder-
av-ryktet

(7) www.thedailybeast.com/sexual-assault-the-accused-speak-out

Seneste artikler

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...

Slår kvinder kun i selvforsvar?

Talrige forskningsrapporter viser, at partnervold går nogenlunde lige hyppigt begge veje, og at kvinder...

MERE SOM DETTE

Voldens kontinuum

Liz Kelly er en britisk lesbisk kvinde, som har en professorstilling ved en afdeling...

Hustruvold er ikke udtryk for patriarkalsk kontrol med kvinder

Ifølge feministisk teori er samfundet et patriarkat, hvor mænd holder kvinder nede, og en...

Partnervold blandt lesbiske

Dannerhuset skrev for nogen tid siden en kronik i Politiken med titlen ”Vold er...